26.02.2014

“Der er behov for klarhed omkring hvem, der har ret til sociale ydelser i Danmark,” siger Bendt Bendtsen (K) i et interview med RÆSON, hvor han uddyber Det Konservatives Folkepartis EU-program, dets holdning til Eurosamarbejdet og EU-forbeholdene.

INTERVIEW af Christian Henriksen

RÆSON: Velfærdsturisme, er med garanti noget, der kommer til at præge den kommende Europa-Parlamentsvalgkamp. Hvor omfattende et problem synes du, at velfærdsturisme er på nuværende tidspunkt?
Bendt Bendtsen: Problemet er på nuværende tidspunkt ikke så stort ud fra en økonomisk betragtning. Langt de fleste andre EU-borgere, der kommer til Danmark, kommer for at arbejde og betaler deres skat – og det er faktisk en kæmpe gevinst. Men vi har brug for mere klarhed omkring hvem, der har ret til sociale ydelser, og hvem der ikke har. Vi kan jo se, hvordan antallet af EU-borgere, der modtager danske, sociale ydelser, er steget inden for de seneste år. Samtidig har EU-domstolen afsagt nogle domme, som udfordrer den måde mange EU-lande har indrettet deres velfærdssystemer på. Spørgsmålet om EU-borgeres adgang til velfærdsydelser er derfor blevet et spørgsmål om “ret og rimelighed” – og det giver selvfølgelig anledning til nogle bekymringer, som vi skal tage alvorligt.

RÆSON: Du har tidligere anklaget regeringen for at ”snorksove” på dette område. Hvordan bør Danmark aktivt reagere for at dæmme op for velfærdsturisme?
Bendt Bendtsen: Jeg har anklaget regeringen for ikke at få forhandlet en Europa-politisk aftale på plads inden EP-valget. Jeg synes, der er behov for et fælles standpunkt hos de EU-positive partier i Folketinget, så vi kan diskutere nogle af de mange andre vigtige emner, som det nye parlament kommer til at beskæftige sig med.

RÆSON: Morten Messerschmidt har flere gange advokeret for et såkaldt velfærdsforbehold, hvorved Danmark selv kunne afgøre, hvem der skal modtage velfærdsydelser. Ville det være en måde at løse problemstilling omkring velfærdsturisme?
Bendt Bendtsen: Det har ingen gang på jord. Vi løser ikke fælles udfordringer ved at sætte grænsebomme op og på forhånd anklage andre EU-borgere for at have motiver, som de fleste ikke har. Vi står ikke alene med vores bekymringer i Danmark, så jeg tror i stedet på at finde en fornuftig løsning sammen med de øvrige EU-lande.

”Integration er ikke et mål i sig selv”

RÆSON: Var pressens udlægning af jeres nye EU-program fair?
Bendt Bendtsen: Pressen skriver jo, hvad pressen har lyst til at skrive. Jeg vil sige det på den måde, at jeg synes, at man har fokuseret på, at vi er EU-skeptiske, og det synes jeg ikke, man kan sige, at vi er. Det Konservative Folkeparti er et parti, der altid har søgt indflydelsen i Europa og vil gøre det i fremtiden. Vi siger, at integration ikke er et mål i sig selv, og at vi hylder nærhedsprincippet meget højt. Der er ting, der håndteres bedst i EU, og så er der ting, der håndteres bedst hjemme i Danmark.

RÆSON: Hvorfor var det nødvendigt at ændre jeres EU-politik?
Bendt Bendtsen: Den politik, jeg har ført de sidste fem år hernede, er der ingen ændringer i. Det program ændrer ikke min politik de næste fem år. Jeg har haft en ret stor hånd med i det program og har bl.a. været pennefører på det. Det er klart, at når man taler om de ting, der efter nærhedsprincippet håndteres bedst hjemme i Danmark, så kan vi ligeså godt sige dét. Når vi taler om sociale ydelser, folkeskolen eller ordinære sundhedsydelser, så mener jeg, at det håndteres bedst i Danmark. Det skal EU ikke blande sig i. Men så snart vi taler om det indre marked, som betyder ufatteligt meget, så er det noget, vi regulerer på tværs af grænser. Markedspolitik skal reguleres hernede fra, og det samme gælder energipolitik. Tager vi sådan noget som energipolitikken, så er vi dybt afhængige af at få forbedret det indre marked på det her område.

RÆSON: Men det har I vel dybest set altid ment, så hvori ligger ændringen i forhold til det gamle program?
Bendt Bendtsen: Jeg synes, vi har meget klarhed i vores program. Så den linje, Det Konservative Folkeparti har lagt med mig som medlem af Europa-Parlamentet, er der ingen ændringer i.

RÆSON: Så du føler dig ikke kørt over på nogen måde?
Bendt Bendtsen: Overhovedet ikke. Jeg har selv været med til at skrive det.

“Eurosamarbejdet har været fantastisk vitalt for Europa i den her krise”

RÆSON: Du, Lars Barfoed og en række andre prominente konservative bragte i Berlingske før landsrådet i september en kronik, hvor I skrev, at på grund af ændringer i eurosamarbejdet vil I ikke tage stilling til euroforbeholdet. Deri ligger vel også, at man kan ende med at sige nej til euroen?
Bendt Bendtsen: Euroen er under forandring. Så længe man ikke kender det færdige byggeri, går man ikke ud og tager stilling til det. Jeg tager ikke stilling, for jeg ved ikke, hvad jeg tager stilling til. Jeg beder ikke vælgerne tage stilling til noget, jeg ikke selv har taget stilling til. Man kan ende med at sige ja, og man kan ende med at sige det modsatte. Vi har ikke taget stilling.

RÆSON: Så der er en fare for, at I bliver euroskeptiske?
Bendt Bendtsen: Jeg mener, at eurosamarbejdet har været fantastisk vitalt for Europa i den her krise. Du kan ikke lokke mig ud på den galej. Jeg ønsker ikke at tage stilling, før vi ser konstruktionen. Journalister kan forestille sig ufattelig mange ting, men jeg vil sige, at holdningen er rimelig klar: Vi tager ikke stilling, før vi kender konstruktionen.

RÆSON: Uanset udfaldet af jeres eurotvivl går i stærkt ind for fastkurspolitikken. Du har tidligere brugt argumentet, at hvis man ikke er med i euroen, men blot fører fastkurspolitik, så svarer det til blot at få notaterne fra de andres bord.
Bendt Bendtsen: Vi har valgt ikke at deltage i eurosamarbejdet, men vi har valgt en fastkurspolitik, der har været til kæmpe gavn for Danmark. Bare tanken om at forlade den og sige: ”Kunne vi ikke devaluere?”. Det er jo noget af det Dansk Folkeparti har leget med, men når de får spørgsmålet helt ind på kroppen, så viger de udenom.

RÆSON: Men kan du ikke forklare mig: Hvis det giver mening at fastholde fastkurspolitikken, og situation stadig er den, at fastkurspolitikken bare er at ”modtage notaterne fra de andres bord” – hvorfor giver det så mening at udskyde beslutningen om euroen?
Bendt Bendtsen: Fordi vi taler om nogle byggesten omkring fælles gældshæftelse, som endnu ikke er afklaret. Der er det nødvendigt at vide, hvordan byggeriet ser ud inden man tager stilling.

RÆSON: Det er sådan noget som eurobonds [fælles euroobligationer, red.]?
Bendt Bendtsen: Jeg er imod eurobonds for at sige det lige ud af landevejen.

RÆSON: Det er Angela Merkel jo også, så sandsynligheden for at det kommer til at ske er nok ret lille. Så hvad er det for en frygt, du har?
Bendt Bendtsen: Ja, det har du ret i, så det bliver ikke til noget, men vi skal ikke begynde at tage stilling til noget vi ikke kender konstruktionen af. Så er vi tilbage igen. Vi har ikke alle byggestenene på plads om en fælles gældshæftelse, fælles fond for de banker, der risikerer at gå ned i fremtiden.

RÆSON: EU er jo konstant under udvikling, så hvis man hele tiden siger det, så kommer vi jo ikke rigtig videre.
Bendt Bendtsen: Ja, og det er måske derfor, at når nogle opfatter vores program som kritisk, er det fordi nogle sagsområder bliver reguleret mere og mere, hvor vi som konservative siger nej, fordi vi hylder nærhedsprincippet. Der er ting, der besluttes bedst i Danmark.

RÆSON: Men hvad er det for en frygt I har i forhold til det nye samarbejde?
Bendt Bendtsen: Vi konservative frygter ikke noget i det her. Det eneste, vi siger, er, at så længe, vi ikke har set en færdig konstruktion på eurosamarbejdet, så venter vi med at tage stilling. Når de sidste byggesten er lagt på en ny eurokonstruktion, så tager vi stilling. Den første sten til et nyt eurosamarbejde er lagt, som er et fælles banktilsyn, som Danmark tager stilling til på et senere tidspunkt. Det har også noget at gøre med ratingen på vores finansielle institutter.

RÆSON: I din tale til jeres landsråd sagde du, at ”EU er ikke og har aldrig været en à la carte-restaurant, hvor man rager det søde til sig og frasiger sig det sure”. Nu udskyder I beslutningen om euroforbeholdet. Er det ikke netop et udtryk for den “à la carte-restaurant opfattelse,” som du kritiserede på landsmødet?
Bendt Bendtsen: Nej, jeg er nødt til at fastholde, det jeg har sagt til dig. Dansk Folkeparti er et rimelig godt eksempel på nogle, der tror, at man bare kan vælge det søde til. De tror, at man bare kan tage det gavnlige fra det indre marked, og når noget så går os imod, er det EU’s skyld. Det her er et samarbejde, hvor man ind imellem må tage det sure med det søde.

RÆSON: Under Fogh-regeringerne i 00’erne advokerede du flere gang for at afskaffe forbeholdene. Fortryder du, at man ikke tog afstemningen den gang?
Bendt Bendtsen: Jeg fortryder ikke noget i dansk politik. Jeg var fortaler for at være medlem euroen. Jeg går ikke imod det jeg har sagt tidligere. Som politiker ser verden anderledes ud. Verden udvikler sig hele tiden.

”Vi tager stilling på et senere tidspunkt”

RÆSON: På landsrådet i 2012 blev ønsket om et opgør med EU-forbeholdene fjernet i jeres arbejde med et nyt partiprogram. Dette skete efter protest fra den EU-positive fløj, og Lene Espersen fik blandt andet skudt et modforslag ned. Er sandheden ikke, at jeres valgoplæg er et kompromis mellem jeres EU-skeptiske fløj og så din egen EU-positive fløj?
Bendt Bendtsen: Jeg vil sige, at det er et kompromis i Det Konservative Folkeparti, og det er et EU-program, jeg faktisk er meget stolt over. Jeg forelagde det på det konservative landsråd, og det blev nærmest enstemmigt vedtaget. Jeg tror, der var fire, der undlod at stemme, og der var ikke én, der stemte imod. Det vil sige, at det er et af de partiprogrammer på EU-politikken, der har den største politiske opbakning i et parti.

RÆSON: Ville du være gået videre, hvis du kunne?
Bendt Bendtsen: Jeg står fuldstændig inden for det, der står i det her program. Alt er et kompromis i politik, og jeg er meget tilfreds med det her program. Den linje, jeg har kørt i de fem år, hvor jeg har siddet i Europa-Parlamentet, kan jeg fortsætte 100 procent med.

RÆSON: Din linje er vel også uafhængig af de forbehold, vi har i Danmark, og som er blevet fjernet fra jeres partiprogram. Det er vel derfor du kan fortsætte den linje?
Bendt Bendtsen: Forbeholdene er noget, der bestemmes i dansk politik. Det er ikke noget vi tager stilling til her i Europa-Parlamentet, men der er da ingen tvivl om, at vi trænger til at få gjort op med forsvarsforbeholdet. Det gælder også omkring det retlige forbehold både på civilsiden med domme på adoption, hvor vi løber ind i problemer den ene gang efter den anden, når nationale domstole tager stilling særskilt og på kriminalitetsbekæmpelsen med Europols nye udvidet opgaver. Jeg mener, at det er tid til at slippe af med forbeholdet – og vi skal tage den med “opt-out” og “opt-in” [tilvalgsmodel hvor Danmark selv kan vælge, hvad vi vil deltage i, red.] med om bord. Hvis vi f.eks. skal bekæmpe international trafficking, narkokriminalitet eller lignende, så er der et behov for mere intensiveret samarbejde. Jeg så gerne, at vi fik et opgør med de to forbehold.

RÆSON: I din tale til landsrådet, nævner du ikke ændringen i jeres partiprogram omkring euroen med et eneste ord, på trods af at det er en ret markant ændring. Hvad skyldes dette?
Bendt Bendtsen: Fordi det hele tiden har været den konservative linje. Vi har hele tiden sagt, at det fremgår af programmet. Så lang tid taler vi jo heller ikke på et landsråd.

RÆSON: Men er det ikke en ret markant ændring?
Bendt Bendtsen: Nej, det synes jeg ikke.

RÆSON: I samme tale nævner du bl.a. bankvæsenet som et sted, hvor det ”giver god mening” at regulere på EU-niveau. Hvilke steder kunne det mere konkret være?
Bendt Bendtsen: Det er i forhold til at sørge for at få ens regler omkring polstring af vores banker i Europa, så vi ikke løber ind i de problemer, vi tidligere er løbet ind i. Vi er så dybt afhængige af hinanden, at det giver rigtigt god mening med en finansiel regulering og et finansielt tilsyn.

RÆSON: Er det ikke netop det, man vil med en bankunion?
Bendt Bendtsen: Jo, og det er derfor, vi tager stilling på et senere tidspunkt.

RÆSON:Det lyder bare, som om du allerede har taget stilling?
Bendt Bendtsen: Nej, det har jeg jo netop ikke. De første byggesten med fælles tilsyn er på plads. Så er der noget, der hedder fælles gældhæftelse for bankerne. Det vil altså sige, at hvis en bank går ned, så er det ikke skatteyderne, der skal betale, men de andre banker via en fælles fond. Det er ikke på plads, og vi tager stilling på et senere tidspunkt.

Christian Henriksen (f. 1990) studerer finansiering og regnskab på CBS og er tidligere udvekslingsstuderende i Belgien.

FOTO: Bendt Bendtsen via pressefoto på www.bendt.dk