17.06.2014

”Når det gælder de to partier du nævner (DF og LA, red), så er det helt rigtigt, at vi er udfordret på nogle områder, fordi vi fokuserer på lignende sager,” Lars Barfoed

RÆSONBAGGRUND: KRISEN HOS K. Hvordan er det gået så galt? I det konservative bagland husker man årene under Schlüter i 80’erne, hvor folketingsgruppen var landets næststørste og talte mere end 30 mandater. Siden det historisk dårlige valg i 2011, der satte partiet tilbage fra 18 til blot 8 mandater, har formkurven ikke kunne genoprettes. I dag samler man kun 4,7 pct. i meningsmålingerne (15/6 2014, Voxmeter).

I denne serie har jeg mødt 2 forskere, 2 debattører og 2 politikere. Den konservative formand Lars Barfoed er sjette og sidste medvirkende. Hvordan ser han på Konservatismen, på partiets krise og den konservative politik han har været med til at formulere?

INTERVIEW af Simon Kærup

RÆSON: Hvordan blev du konservativ?
Lars Barfoed: Jeg blev aktivt konservativt medlem af KU som 17-årig. Det blev jeg på baggrund af en lærer i skolen, som provokerede mig voldsomt. Jeg følte, han manipulerede med os, når han skulle forklare os om samfundets grundlæggende sammenhænge og de forskellige politiske retninger. Derfor begyndte jeg at læse om politik og samfundsforhold for at kunne diskutere med ham. Efterhånden som jeg blev mere og mere optaget af den politiske læsning, blev det tydeligt for mig, at jeg var konservativ. Mit ønske var dengang et samfund med frihed, kapitalisme og privat ejendomsret, og en stat der samtidigt sørgede for miljøet og de udsatte. Denne balance fandt jeg i konservatismen.
RÆSON: Du referer til Winston Churchill som en særligt forbillede – hvad er det for nogle egenskaber ved ham, du er inspireret af ?
Lars Barfoed: Det fascinerende ved netop Winston Churchill er hans ledelse. Han havde modet til at gå forrest, også i perioder, hvor de fleste var uenige med ham. Det så vi eksempelvis i 30’erne, da han insisterede på at forstærke hæren, flåden og luftvåbnet for at imødegå den aggression, der på et tidspunkt ville komme fra Hitler. Det var der ingen, der troede på dengang. Derfor blev han premierminister til sidst – fordi det var ham, der havde haft ret. Samtidig havde Winston en stålsathed til at stå krigen igennem – i sidste ende med amerikanerne og russerne.
RÆSON: Politikere er i dag under et pres og bevågenhed, der rager langt ud over Christiansborg. Hvordan er du opmærksom på din egen rolle som konservativt forbillede/rollemodel?
Lars Barfoed: Det er ikke noget jeg går og er opmærksom på. Som politiker er jeg opmærksom på, hvordan jeg agerer som politiker. Det er vores opgave herinde på Christiansborg: at agere konstruktivt indenfor politikken, baseret på ordentlighed og pålidelighed. Derudover er det min opgave, at sørge for at leve op til konservative værdier i mit politiske arbejde. At der nok er en sammenhæng mellem hvordan man er som privatperson og som politiker, når man er konservativ, er noget særligt. Den forbindelse eksisterer, fordi konservatismen også er en livsholdning.

Status efter tre år i formandsstolen

RÆSON: Hvordan har du oplevet dine første tre år som formand?
Lars Barfoed: Det har selvfølgelig været nogle udfordrende første år. Arbejdsmæssigt de mest udfordrende jeg har haft som politiker. Det er jo ingen tvivl om, at vi har lidt et markant valgnederlag og derfor må gøre en fælles indsats for at bygge partiet op igen.
RÆSON: Hvordan har du påvirket partiet i denne proces, herunder forsøgt at håndtere krisen?
Lars Barfoed: Jeg synes, jeg har påvirket partiet helt grundlæggende ved at bygge en samlet strategi op for nogle vigtige områder. Strategien gør, at vi tænker langsigtet og strategisk og på den måde fastholder en kurs, der forhåbentligt kan give os fremgang igen. Strategien handler både om vores organisation, talent- og politikudvikling og kommunikation. Jeg har valgt en langsigtet genopretningskurs i stedet for at gå ud med lynhurtige udmeldinger: det ville blot give uholdbare gevinster. Vores langsigtede strategi er mere robust og holdbar i længden.
RÆSON: Efter godt ni måneder på formandsposten stod du overfor din hidtil største udfordring: Folketingsvalget 2011. I ugerne op til valget indgik dit parti et samarbejde med de Radikale. Konservative lå forud for valgets udskrivelse til 6,5 pct. af stemmerne, eller 55.000 flere stemmer end man endte med tre uger senere på selve valgaftenen. Det endelige resultat afslørede en marginalt lille forskel mellem blå og rød blok: kun ca. 21.000 stemmer skulle flyttes henover midten for at blå blok havde vundet valget. Set i bakspejlet, var alliancen med de Radikale – og tidspunktet den blev indgået på – så klog?
Lars Barfoed: Der er to ting at sige til det: For det første, så var det ikke os der tabte stemmer til den røde blok. Vi mistede marginalt få stemmer til rød blok: faktisk var det Dansk Folkeparti, der blødte til Socialdemokratiet. Det var DF’s nederlag, der for alvor flyttede stemmer mellem blokkene i den valgkamp. For det andet, anerkender jeg ikke præmissen for dit spørgsmål. Vi lavede ikke nogen alliance med Radikale Venstre. I det interview vi lavede sammen med Radikale Venstre opfordrede vi til mere samarbejde på tværs af midten – men det var ikke nogen politisk alliance.
RÆSON: Afviser du, at alliancen, eller samarbejdet, som vi også kan kalde det, havde indflydelse på valgresultat i 2011?
Lars Barfoed: Jeg afviser hele præmissen for dit spørgsmål. Det var ingen alliance med Det Radikale Venstre. Du kan ikke finde ét eneste ord i det interview fra Berlingske Tidende, som handler om en politisk alliance.
RÆSON: Men i det interview (som fandt sted 3 uger inden valget 2011, red.) tilkendegav I et tættere samarbejde, et samarbejde der skulle finde sted, uanset om det var blå eller rød blok, der vandt. Med andre ord: I stoppede blokpolitikken. Altså, om du kalder det en alliance eller ej, så kan du da ikke afvise, at udsigten til samarbejdet mellem Konservative og Radikale i forhold til økonomi, arbejdsmarked, udlændinge og integrationspolitik, som interviewet i øvrigt var sat i verden for at bekendtgøre, gjorde flere af jeres traditionelle samarbejdspartnere og vælgere skuffede?
Lars Barfoed: Der var ingen alliance med Det Radikale Venstre. Vi lavede et fælles interview med Margrete Vestager, hvori vi fremlagde, hvordan samarbejdsformerne skulle være i Folketinget efter et kommende valg: at vi ikke skulle være fastlåst i blokkene. Uanset om regeringen lå på den ene eller anden side – måtte det være en regering, der kunne skabe flertal med de partier, der ville det samme.

Konservatisme er også Liberalisme

RÆSON: Mange har fået den opfattelse, at de toneangivende konservative politikere er blevet for liberale – at I efterhånden alene er repræsentanter for erhvervslivet og lavere skat – og at jeres negligering af dele af den klassiske konservative selvopfattelse med stærkt fokus på kultur, etik, kirke, familie, værdispørgsmål har været en medvirkende årsag til krisen. Hvad mener du om det?
Lars Barfoed: Det er jeg ikke enig i. Den stærke liberale holdning har vi efterhånden haft i mange år, for ikke at sige årtier: skatterne skal være lavere, den personlige frihed skal styrkes, og staten må ikke fylde for meget. Hvis man som konservativ, i det land i verden som har de højeste skatter og den største offentlige sektor, ikke mener at disse skal dæmpes, så ved jeg ikke, hvad det vil sige at være konservativ. Jeg tror ikke, de øvrige konservative partier ville handle anderledes, hvis de var i vores situation. Og det er uanset, hvilke af vores søsterpartier vi sammenligner os med: de konservative i Storbritannien, Højre i Norge eller Moderaterne i Sverige. I alle disse partier ser du det ønske, at staten ikke må blive for stor. Et stærkt fokus på liberalisme mener jeg bestemt er at regne for klassisk konservatisme i dag. Men det er vigtigt, at denne parres med andre ting. Tag for eksempel vores retspolitik, som er meget konservativ. Eller vores uddannelsespolitik: hele skolepolitikken markerede vi os meget klart på. Ikke mindst under forhandlingerne i foråret, hvor vi holdt på at familierne skulle have ret til selv at bestemme over deres egen fritid. Samtidig har vi fokuseret meget på at bevare vores kulturarv. Og så har vi, i modsætning til de øvrige borgerlige partier, lavet aftaler med regeringen og Enhedslisten om en ny klimalov og en ny naturfond. Altså: på en lang række områder har vi markeret, også klassiske, konservative værdier på andre områder end blot skat og økonomisk politik. Men lad mig slå fast; vi har altid været et parti for erhvervslivet, fordi vi ved, det er dér pengene tjenes.
RÆSON: Men hvordan forholder I jer til presset fra LA og DF, som jo i vid udstrækning har erobret henholdsvis den liberale- og nationalkonservative dagsorden – hvordan skal I skille jer ud fremadrettet?
Lars Barfoed: I politik er man nødt til at affinde sig med, at der findes politiske konkurrenter, og at vi skal konkurrere om vælgerne. I den konkurrence vil nogle partier stå tættere på hinanden end andre, og derfor vil disse partier konkurrere mere indbyrdes end andre. Det er vilkårene. Men når det gælder de to partier du nævner, så er det helt rigtigt, at vi er udfordret på nogle områder, fordi vi fokuserer på lignende sager. Men der er ikke nogen af disse partier, som har begge dimensioner. Selvfølgelig er både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti optaget af de nationale værdier. Men samtidig er DF slet ikke optaget af den anden dimension af det at være konservativ, nemlig det liberale: at vi skal have mere personlig frihed, lavere skat, gøre hvad vi kan for erhvervslivet og skabe en mindre offentlig sektor. Dér er Dansk Folkeparti slet ikke – tværtimod vil de have mere vækst i den offentlige sektor. Omvendt forholder det sig med Liberal Alliance: de fokuserer også på lavere skat og mindre offentlig sektor, men har slet ikke den værdipolitik, som vi står for.
RÆSON: Men I kan vel have nok så mange dimensioner under ét uden det virkeligt appellerer til vælgerne? Der er jo efterhånden skrevet meget om, hvordan vælgerne i dag er mere optagede af enkeltsager end af store rigide partiprogrammer: hvordan har I taget hensyn til forandringerne i vælgernes indstilling?
Lars Barfoed: Det Konservative Folkeparti bliver aldrig et enkeltsagsparti. Vi er nu engang funderet på nogle grundlæggende værdier. Når vi ser på vores værdier i dag, så er det de samme værdier, som vi blev stiftet på i 1916. Men vi formulerer hele tiden ny politik på baggrund af de værdier. På det seneste har skolen været en mærkesag for os, som vi har engageret os meget i. Derved engagerer vi os også i enkeltsager og for tiden er vi meget optaget af at sætte fokus på lavere skattetryk og en mindre offentlig sektor.

Konservativ skattepolitik

RÆSON: Apropos enkeltsager, så har I for tiden engageret jer i skattepolitikken, hvor I lover 50 pct. i skat. Men hvis I lover max 50 pct. i skat, ender I så ikke bare med at være et ‘mindre engageret’ alternativ til LA i forhold til skattepolitikken, når de lover 40 pct. i skat?
Lars Barfoed: Nej, det mener jeg ikke. Vi har både dén dimension, der handler om lavere skatter og mange andre mærkesager. Som jeg sagde tidligere, så har vi mange initiativer på det retspolitiske område og skolepolitikken, som vi slet ikke er færdige med. Og så har vi taget flere initiativer, når det kommer til socialt ansvar: hjemløse, narkomaner, udsatte børn. Vi har altså mange andre initiativer end dem, der lige har med økonomi og skatter at gøre. Så jeg kan slet ikke se, vi har noget problem i forhold til Liberal Alliance. Fint nok, de vil det samme som os – men vi vil mange andre ting også.
RÆSON: Men du kan vel ikke ignorere de mange konservative vælgere, som er meget optaget af skattespørgsmålet? Vælgere som faktisk betragter lavere skat som en af de vigtigste konservative sager – vælgere som faktisk synes LA’s bud er bedre end det K kan præstere?
Lars Barfoed: Jamen, jeg synes de vælgere skal være glade for at vi rejser den dagsorden.
Vi har valgt, at stå der hvor vi står. Det er en vigtig sag for os, men der er også andre ting.
RÆSON: Hvem skal lægge stemmer til jeres vækst- og skatteforslag og hvor skal pengene komme fra?
Lars Barfoed: Vi har nu fremlagt et konkret udspil, der er finansieret. Af vores vækstudspil fremgår finansieringen tydeligt, som dels stammer fra en fastfrysning af de offentlige udgifter (bortset fra pris og lønudgifter), beskæftigelsesreformen og andre elementer som finansierer de her knap 15 milliarder. Men vi har også fremlagt en mere omfattende plan, som indebærer en omfordeling af godt 60 milliarder kroner: vores 2020 plan, som også er fuldt finansieret. En plan der i øvrigt også tager højde for den demografiske udvikling, som kommer til at koste rundt regnet 11 milliarder kroner, hvis vi skal have den samme kvalitet i ældre- og sundhedssektoren i 2020. Vi har, i modsætning til de øvrige partier, både sagt hvad vi vil nu, og hvad vi vil på sigt. Og så er vores forslag fuldt ud finansieret.
RÆSON: Lad os se på, hvad I tidligere har sagt og ment i forhold til skat: perioden med det højeste skattetryk var i 2005 og blev stemt igennem med konservative stemmer. I 2010 præsterede I at lægge stemmer til genopretningsplanen, som var en skarpere stigning i antallet af folk der betalte topskat, end det nogensinde var tilfældet under Nyrup Rasmussen. Kan du forstå, hvis nogle konservative vælgere er forvirrede?
Lars Barfoed: At der er flere topskatteydere, er jo udtryk for, at folk er begyndt at tjene flere penge. Det er ikke som følge af politiske beslutninger. Når der blev flere topskatteydere i den periode, så var det fordi flere borgere tjente flere penge og dermed kom op over topskattegrænsen. Men der skal ikke herske nogen tvivl: det var os der kraftigst argumenterede for at sænke skatterne, herunder topskatten. Det skabte store diskussioner, både internt og i medierne. Vi arbejdede hele tiden for at få sat skatten ned. Vi havde blot den udfordring, at vi var de eneste, der havde den ambition. På samme måde med efterlønnen. Jeg fik at vide, jeg var politisk tonedøv for at foreslå reformer på efterlønnen og dagpenge. Det kom så under sidste valgkamp. Her sagde vi også, at skatten skulle ned i den kommende valgperiode og det stod vi ret alene med. Selv Lars Løkke meldte ud, at der ikke var råd til skattelettelser den kommende valgperiode. Men så gik der et halvt år, og så lavede vi en skattereform med skattelettelser. Så jeg mener ikke nogen bør være i tvivl om, at vi har arbejdet for skattelettelser – og udnyttet enhver lejlighed til det.
RÆSON: Siger du det lykkedes jer at få gennemført en konservativ linje i forhold til skat under VK?
Lars Barfoed: Nej, det siger jeg ikke. Vi kom slet ikke så langt, som vi selv ville. Overhovedet ikke. Men det arbejdede vi for.
RÆSON: Men arbejdet for lavere skat gik jo den modsatte vej?
Lars Barfoed: Man kan diskutere, om vi var gode nok. Også til at brænde igennem hos vælgerne. Det var vi nok ikke. Og det er en af grundene til, at vi ligger dér, hvor vi ligger nu i meningsmålingerne.
RÆSON: Men når det ikke gik særligt godt under sidste VK-regering – hvor I havde over dobbelt så mange mandater som nu – er der så grund til at tro på, at det kan lykkedes under en eventuel ny VK-regering?
Lars Barfoed: Ja, det mener jeg bestemt. Nu siger Venstre jo også, at de ønsker skattelettelser. Får vi flertal til en borgerlig regering efter næste valg, så må vores ambitioner række længere end til blot at etablere en borgerlig regering. Vi skal også forlange, at en ny borgerlig regering fører borgerlig økonomisk politik: hvilket ville indebære et samfund, hvor det bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats.
RÆSON: Men vi ser jo allerede nu, at Lars Løkke vil i en anden retning. Han vil ikke ændre ved topskatten og prioriterer i stedet lettelser i bunden. Set i det lys, hvordan ser du så på fremtidsudsigterne for en eventuel borgerlig regering?
Lars Barfoed: Det gør det naturligvis mere vanskelig, hvis det ledende parti i en borgerlig regering på forhånd afviser at føre en politik, der letter skatten på den sidst tjente krone. Men det må vi konservative så fremføre med den styrke, vi til den tid har fået fra vælgerne.
RÆSON: Inden I når så langt, skal I dog have tilbageerobret vælgernes gunst. Hvad er vejen frem til valget 2015 set fra formandsstolen?
Lars Barfoed: Vejen frem er at blive ved med at markere, hvad der er konservativ politik. Det er helt afgørende, at vi brænder igennem overfor vælgerne. På den måde kan de vælgere, som er konservative, også begynde at stemme konservativt igen.

Ny konservativ EU-skepsis

RÆSON: Ved jeres sidste landsråd vedtog I en mere EU-kritisk linje – hvorfor?
Lars Barfoed: Ja, vi fastlagde et europapolitisk program ved sidste landsråd. Det gjorde vi i fuld enighed. Programmet var tiltrængt, fordi der var behov for at få slået fast, hvad vi står for europapolitisk. Her sagde vi, som vi altid har gjort, at vi går ind for EU. Men samtidig går vi ind for en balance i forhold til EU: vi er tilhængere af nærhedsprincippet. EU skal ikke regulere mere end højst nødvendigt. Det fik vi sagt tydeligere, end vi nogensinde tidligere har gjort.
RÆSON: Hvordan ser du på, at din britiske kollega, David Cameron, har lovet de britiske vælgere et EU-folketingsvalg i 2017 såfremt han genvælges?
Lars Barfoed: Vi er ikke der, hvor Cameron er. Vi ønsker bestemt ikke en ny folkeafstemning om den danske EU deltagelse – vi er tilhængere af det europæiske samarbejde. Danmark er jo under alle omstændigheder en del af Europa. Det ville være en historisk fejltagelse, hvis vi meldte os ud af det europæiske samarbejde. Det skal vi fortsat være med i. Men vi skal løbende vurdere vores holdning og tilslutning til nye EU-initiativer efterhånden som de opstår.
RÆSON: Ved det forestående EU Parlamentsvalg til d. 25 maj spås de euro-skeptiske og anti-europæiske partier – herunder DF og UKIP – et fantastisk valg. Hvordan ser du på det?
Lars Barfoed: Det synes jeg er bekymrende. Vi er medlem af den største gruppe i Europa-Parlamentet, European People’s Party, EPP, hvor vi også vil sidde fremover. Som jeg ser det, er EPP formodentligt stadigvæk den største gruppe, når vi er på den anden side af Europa-parlamentsvalget i slutningen af maj. Men det rigtigt, at prognoserne ser ud til, at nogle af de partier du nævner, som vil få en større tilslutning end tidligere. Det er udtryk for, at der ligger en skepsis blandt befolkningerne i mange europæiske lande. En skepsis omkring, at EU ikke bør brede sig for meget. Det adresserer vi jo også, da vi ønsker at fastholde nærhedsprincippet, eller subsidiaritetsprincippet. På den måde mener jeg, at vi her i Det Konservative Folkeparti faktisk passer på EU ved netop at advare mod overdreven centralisme.

Simon Kærup (f. 1981) er Master of Social Sciences (MSSc) i politisk kommunikation og ledelse fra CBS.
Lars Barfoed (f. 1957) er en dansk politiker. Repræsenteret Det Konservative Folkeparti siden 2001. Fra 2011 har han været formand for partiet.
ILLUSTRATION: [Nadia Fryd for RÆSON]
Voxmetermålingen i artiklens indledning er opdateret til seneste måling d. 18/6-14