15.01.2013

Israelske sikkerhedsstyrker ryddede natten til søndag en palæstinensisk teltby i området øst for Jerusalem. Teltbyen var oprettet i protest mod Israels planer om en bosættelse i nærheden – en bosættelse, som med sin placering vil blokere en fremtidig tostatsløsning.

ANALYSE af Joakim Lillie Garsét

Israelske sikkerhedsstyrker ryddede natten mellem lørdag og søndag den kun to dage gamle teltby Bab al-Shams – ’Solens Port’ – i området øst for Jerusalem. Teltbyen blev oprettet af palæstinensiske aktivister i protest mod Israels plan om at bygge en bosættelse i det følsomme område, der går under navnet E-1 (East 1). Israel er længe blevet kritiseret for med statsgodkendte bosættelser og mere primitive, selvrejste udposter at skabe facts on the ground, som senere bruges som argument for retten til jorden. Det er denne taktik, planlæggerne af Bab al-Shams vil imitere ved at bebygge det land, de opfatter som deres.

Forskellen ligger i deres øjne i handlingens legitimitet: “We call this a village, not an outpost, because there is a huge difference between Palestinians living on their own land and settlers building illegally on our occupied land,” siger talskvinden Abir Kopty til New York Times. Det har også været vigtigt for planlæggerne bag Bab Al-Shams at understrege, at projektet ikke er en midlertidig happening. Planen er at etablere en reel by. Og metoden med at skabe facts on the ground vil ifølge deres talskvinde ses andre steder i fremtiden.

Det israelske sikkerhedskort
Allerede samme dag, som teltbyen blev rejst, gav de israelske sikkerhedsstyrker aktivisterne besked på at forlade området, fordi de opholdt sig ulovligt på statsejet land. Aktivisterne mener dog, at jorden tilhører en gruppe beduiner, som aktivt bakker aktivisterne op. Beduinerne fremførte over for den israelske højesteret, at landet er deres, og at teltene er en del af et kulturprojekt. Det fik højesteret til at give den israelske stat seks dage til at uddybe sin begrundelse. Lørdag aften svarede staten så, at forsamlingen kunne blive en trussel mod den offentlige ro og orden, og at det meste af området desuden er statsejet land. Retten godkendte den første del af argumentet og tillod sikkerhedsstyrkerne at fjerne menneskemængden fra området. Spørgsmålet om ejendomsretten og dermed teltene blev udskudt til videre diskussion. Netanyahu befalede herefter de israelske sikkerhedsstyrker at ”evakuere” teltlejren.

I løbet af eftermiddagen var området blevet erklæret en lukket militær zone, og vejene til området var blevet spærret med checkpoints. Senere blev adgangen væk fra området også blokeret, og pressen blev opfordret til at forlade området. Omkring kl. 03 lokal tid blev de ca. 100 aktivister fjernet fra området. Ifølge Micky Rosenfeld, talsmand for det israelske politi, skete det roligt og uden tilskadekomne. Abir Kopty, aktivisternes talskvinde, beretter dog, at seks personer har søgt hospitalsbehandling for blandt andet slag i ansigtet. Aktivisterne blev i første omgang tilbageholdt, men ikke fængslet.

Et vigtigt stykke land
Det er ikke et tilfælde, at den nye protestform blev taget i brug i netop dette område første gang. Området udgør Vestbreddens ”talje”. En israelsk bebyggelse mellem Jerusalem og bosættelsen Ma’ale Edumim vil opdele Vestbredden i et så mærkbart nord og syd, at det er en betydelig hindring for en fremtidig, funktionel palæstinensisk stat. Samtidig – og måske vigtigere både symbolsk og praktisk – vil yderligere israelsk bebyggelse i området gøre det endnu vanskeligere at forestille sig Østjerusalem som en fremtidig palæstinensisk hovedstad.

Israel har gennem årene foreslået flere alternative vejsystemer, der kan forbinde de nordlige og sydlige områder, men palæstinenserne har forkastet disse. De ser det som en blokering af en mulig to-statsløsning. Selvom de måske ikke giver udtryk for det, ved begge sider omtrent, hvordan en to-statsløsning vil se ud: Den vil, ligesom alle de aftaler, der er lavet siden Oslo-aftalen i 1993, være baseret på grænserne fra 1967. Begge sider ved også, at en del af en sådan to-statsløsning er et delt Jerusalem med Vestjerusalem som Israels hovedstad og Østjerusalem som Palæstinas.

Planerne om at bygge i E-1 er et tegn på, at Israels nuværende politiske ledelse ikke tror på en to-statsløsning. Det kommende parlamentsvalg kan måske ændre denne holdning, men meningsmålingerne tyder indtil videre på, at Netanyahu formår at fastholde magten ved at slå sit Likud-parti sammen med den kontroversielle Avigdor Lieberman’s parti Yisrael Beiteinu i et fælles Likud Beiteinu (Likud er mit hjem). Den manøvre gør Netanyahu til førstevælger i den efterfølgende koalitionsdannelse, og han har sandsynligvis ikke i sinde at opgive bosættelserne.

Joakim Lillie Garsét (f. 1989) er bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og læser nu en master Conflict Resolution and Mediation ved Tel Aviv University, Israel.

Foto: Flickr