29.10.2013

Protestbevægelsen ANO’s sejr ved weekendens valg i Tjekkiet afspejler tjekkernes ønske om at ændre de magtpolitiske forhold i landet. Det er dog mere end tvivlsomt, om ANO med milliardæren Andrej Babis i spidsen vil være i stand til at indfri tjekkernes ønsker. Valgets resultat peger på, at Tjekkiet går en politisk ustabil og usikker periode i møde.

ANALYSE af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Weekendens valg i Tjekkiet viste klart, at tjekkerne lider af akut politikerlede og ikke orker flere korruptionsskandaler, mere magtmisbrug eller nepotisme. Folket har et udtalt ønske om en velfungerende stat og en politisk kultur, som svarer til landets placering på det europæiske demokratikort. Der har nemlig været rigeligt med skandaler på begge sider af det politiske spektrum. Fx fældede en korruptions- og magtmisbrugsskandale den tidligere premierminister Peter Necas. Det samme var tilfældet med den socialdemokratiske politiker og amtsrådsformand David Rath, som blev anholdt med en vinæske, der indeholdt 7 millioner tjekkiske kroner (ca. 2 millioner danske kroner).

Knap 19 procent af de tjekkiske vælgere – næsten en million tjekker – valgte i weekenden at stemme på en politisk bevægelse, som er grundlagt af den tjekkiske milliardær Andrej Babis, der med sin formue på omkring 30 milliarder danske kroner kan bryste sig af at være den næstrigeste tjekke. Bevægelsen ANO – som betyder “JA” på tjekkisk og desuden er en forkortelse af navnet “De utilfredse borgers aktion” (Akce Nespokojenych Obcanu) – har simpelthen støvsuget stemmer fra utilfredse borgere på begge sider af den politiske skala.

De tjekkiske socialdemokrater (CSSD), som var spået en overvældende sejr ved valget, er derfor blevet reduceret fra 56 til 50 mandater. Det er kun tre mandater mere end ANO og langt under den forventning, socialdemokraterne havde op til valget. Socialdemokraterne havde ellers mere eller mindre planlagt en mindretalsregering med støtte fra kommunisterne (KSCM), som med knap 15 procent af stemmerne er blevet landets tredjestørste parti. Nu bliver socialdemokraterne nødt til at tænke i nye baner, og det bliver formentlig eller nærmest umuligt at komme uden om prostpartiet ANO.

Hvem er ANO?
ANO betegner sig selv som et centrum-højre parti, men det er umiddelbart svært at finde et politisk program hos ANO, som bekræfter betegnelsen. Hovedparten af partiets program er populistiske udtalelser i stil med, at bevægelsen ønsker en bedre fremtid for alle eller et samfund baseret på solidaritet og uden misbrug af sociale ydelser. Derudover er bevægelsen, som kun har eksisteret i to år, en broget samling af mennesker med forskellige baggrunde og intentioner. De bindes kun sammen af bevægelsens hovedperson, Andrej Babis, hvis enorme kapital har finansieret valgkampen.

ANO er meget centralt styret af Babis, der fører sig frem under devisen: “Jeg betaler, jeg bestemmer”. Det er således mere end tvivlsomt om dette system også kan fungere efter valget. Der vil være en konstant risiko for, at bevægelsen falder fra hinanden i løbet af valgperioden. Babis, som er af slovakisk afstamning, men har tjekkisk statsborgerskab, betegnes af mange politiske analytikere som en slags tjekkisk Berlusconi, da han udover flere agrokemiske virksomheder også ejer Tjekkiets største mediehus Mafra, som udgiver to af Tjekkiets mest læste aviser.

Udover sin succes som forretningsmand er Babis også kendt for kontroversielle aktiviteter under Tjekkoslovakiets kommunistiske fortid, hvor han var medlem af Tjekkoslovakiets kommunistparti og samarbejdede med det hemmelige politi, som et historisk institut i Slovakiet har påvist. Babis selv nægter disse anklager og har stævnet det slovakiske institut samt alle andre, som blot nævner denne side af hans påståede fortid. En af disse personer er næstformand i det konservative parti TOP 09, Miroslav Kalousek, som offentligt har kaldt Babis for stikker. ANO’s samarbejde med partierne til højre for midten og især TOP 09 er derfor formentlig en ren utopi.

Mulige koalitioner
Andrej Babis har heller ikke et godt forhold til det nuværende kommunistparti KSCM, og han har allerede varslet, at ANO ikke ønsker at samarbejde med KSCM. Dermed er ANO’s samarbejdspartnere mere eller mindre begrænset til nogle ganske få. Den mest oplagte af dem er koalitionen mellem CSSD, ANO og Kristeligdemokratisk Union-Det Tjekkoslovakiske Folkeparti (KDU-CSL), som opnåede knap 7 procent af stemmerne. Denne koalition anses af de fleste, som den mest sandsynlige.

Et samarbejde mellem CSSD og ANO, som hver især er gået til valg med forskellige løfter, fx på skatteområdet, vil dog under alle omstændigheder kræve gode forhandlingsevner, herunder evnen og viljen til indrømmelser. Uanset udfaldet vil ANO i en regeringskoalition eller blot som et støtteparti være et usikkerhedsmoment, der skaber en overhængende fare for splittelse og i værste fald valg før tid. Det vil i sig selv lægge en dæmper på visionerne i tjekkisk politik – både på den hjemlige scene og den internationale.

Styrket præsident
De tjekkiske vælgere takkede i weekenden ligeledes nej tak til at give mere magt til præsident Milos Zeman. Hans parti Borgerrettighedpartiet-Zemans, hvor han er æresmedlem og har stor indflydelse, kom med sine 1,5 procent af stemmerne ikke engang i nærheden af spærregrænsen på 5 procent. Præsident Milos Zeman kommer dog alligevel styrket ud af valget. Socialdemokraternes elendige valgresultat giver nemlig præsidenten en mulighed for at splitte partiet, sådan som han længe har ønsket på grund af partiets præsidentkritiske formand Bohuslav Sobotka.

Socialdemokraternes valgresultat vil gøre det langt mere legitimt at udskifte Bohuslav Sobotka med den langt mere præsident-venlige næstformand Michal Hasek. Allerede søndag aften opfordrede præsident Milos Zeman og Michal Hasek da også socialdemokraternes formand til at tage konsekvensen af valgresultatet og gå af som partiets formand. Bohuslav Sobotka nægter indtil videre, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før han bliver skubbet af posten. Præsident Milos Zeman har nemlig andre virkemidler til rådighed. Han kan fx udnævne Hasek til den forhandlingsleder, der skal danne Tjekkiets nye regering og formentlig med Hasek som premierminister. Den normale procedure er, at det er partiets formand, der leder forhandlingerne, men præsident Milos Zeman har i løbet af sin korte periode som Tjekkiets præsident allerede tilsidesat mange flere uskrevne regler.

Dermed vil præsident Milos Zeman få den indflydelse på partiets politik, som han ønsker. Alt det taget i betragtning, tegner tjekkernes protestvalg på alle måder til at ende som et flop, og alt tyder på, at tjekkerne skal indstille sig på endnu en ustabil og grumset politisk periode, hvor præsident Milos Zeman vil flytte mere og mere af den politiske magt fra det tjekkiske parlament til borgen i Prag.


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ota@tiefenboeck.dk. Foto: Den tjekkiske præsident, Milos Zeman, sammen med formand for EU-Kommissionen José Manuel Barroso, EU via Flickr