03.02.2013

Chuck Hagel bliver efter al sandsynlighed USA’s nye forsvarsminister. Trods sin republikanske baggrund er han et oplagt valg til at føre Obama-administrationens ambition om en mindre offensiv forsvarspolitik ud i livet.

PORTRÆT af Philip Chr. Ulrich

LÆS OGSÅ:
– USA’s nye finansminister: Jack Lew. Kan en budgetnørd redde Obama?
– USA’s nye udenrigsminister: Det sidste og rigtige valg

”Chuck ved, at krig ikke er en abstraktion. Han forstår, at vi kun sender unge amerikanere ud for at kæmpe og bløde i mudder og skidt, når det er absolut nødvendigt.” Sådan lød nogle af ordene, da USA’s præsident Barack Obama nominerede Chuck Hagel til stillingen som landets nye forsvarsminister. Citatet tegner et klart billede af, hvorfor Hagel er et oplagt valg til posten i Obamas anden periode. Hagels militære baggrund og hans lange politiske karriere gør, at han vil være i kunne til at imødegå de forsvarspolitiske udfordringer, USA står overfor.




En ægte krigshelt




Hagel blev født i 1946 i Nebraska. Som 21-årig meldte han sig frivilligt til tjeneste i Vietnam, hvor han var udstationeret fra 1967 til 1968 på højdepunktet af USA’s engagement i krigen. Hagel havde klaret basistræningen som en af de bedste rekrutter, og var derfor oprindeligt blevet udvalgt til et særligt, tophemmeligt program. Han skulle udstationeres i Tyskland for at træne i et nyt våbensystem. Men den type udsendelse blev generelt set som en loppetjans i den amerikanske hær på et tidspunkt, hvor mange andre blev sendt til Vietnam for at gå en uvis skæbne i møde. I solidaritet med sine soldaterkammerater meldte Hagel sig derfor frivilligt til tjeneste i Vietnam.



Hagel trådte ind i krigen som menig, men blev i løbet af sin udsendelse forfremmet til sergent. Han blev såret to gange, og han blev i alt dekoreret syv gange for sin indsats. Så Hagel forstår, hvad det vil sige, når amerikanske soldater bliver sendt i krig. Og hvad de må gennemleve som resultat af politiske beslutninger i Washington D.C. Derfor er Hagel på den ene side uhyre betænkelig ved at sende amerikanske styrker i krig. Men han ser samtidig konflikter som en uundgåelig del af verdensordenen, som man bør forholde sig pragmatisk snarere end idealistisk til. 



Derved placerer Hagel sig i den såkaldt “realistiske” del af Republikanerne. Her finder man også tidligere udenrigsministre Colin Powell og Condelizza Rice, tidligere national sikkerhedsrådgiver Brent Scowcroft og Præsident George H.W. Bush. Paradoksalt nok gør samme politiske meninger nu Hagel til en ideel kandidat til at føre af den nuværende demokratiske regerings forsvarspolitik videre.




Hagel vil ikke krig



I 2014 trækker USA og NATO sine tropper ud af Afghanistan. Ifølge Obama-administrationen bliver det starten på en ny æra for amerikansk forsvarspolitik. USA skal være tilbageholdende med militære engagementer. Man har ikke råd eller politisk tålmodighed til at gentage krige som dem i Irak og Afghanistan. Her er Hagels meninger om amerikansk globalt engagement helt i tråd med administrationens. Hagel mener ikke, at USA skal engagere sig unødigt i regionale konflikter. Det er slut med at udbrede sine værdier gennem militært engagement, da det drager USA ind i konflikter, som man reelt ikke har interesse i. I stedet bør man forsøge at løse konflikter gennem diplomati. Eller alternativt få andre til at gå i spidsen for en militær indsats, som man derefter kan støtte.




En veteran i krig med budgetterne



Hvis Hagel bliver godkendt som ny forsvarsminister af Kongressen, vil hans største udfordring blive at udkæmpe krigen om fremtidens forsvarsbudgetter. Det amerikanske forsvar skal spare $487 mia. over de næste 10 år. Og det store spørgsmål er, hvor pengene skal findes. Chuck Hagel vil skulle stå i spidsen for de forhandlinger.



De fleste analytikere mener, at Hagel vil følge Obama-administrationens nye strategi loyalt. Strategien kræver en reduktion i størrelsen af USA’s væbnede styrker under mantraet: Gør mere med færre ressourcer.



Med Hagels historie for øje, så er det mest sandsynlige, at han så vidt muligt vil skåne de enkelte soldater og veteraner for besparelser. Han vil hellere trimme diverse kapaciteter, udvikling af nye våbensystemer og generelle effektiviseringer. Hans egen fortid som menig i Vietnam har gjort ham til forkæmper for de soldater, som rent faktisk udkæmper USA’s krige. Han har derfor engageret sig kraftigt i kampen for rettigheder og goder til veteraner. Som Obama ganske rigtigt sagde, da han nominerede Hagel til posten: ”I Chuck ser vores soldater en dekoreret kampveteran, med karakter og styrke. De ser en af deres egne.”




Kontroversielle holdninger



Men Chuck Hagel ligger ikke på linje med Obama på alle områder. I 2008 skrev Chuck Hagel bogen America: Our Next Chapter. Her giver han udtryk for en række holdninger, som i dag kan blive problematiske for hans godkendelse som forsvarsminister. Ligesom nogle af hans standpunkter ikke umiddelbart er i tråd med Obama-administrationens politik.
I bogen giver Hagel blandt andet udtryk, at et atombevæbnet Iran potentielt kunne stabilisere regionen og derfor ikke nødvendigvis bør modarbejdes. Tanken er, at Iran i så fald vil føle sig mindre truet af USA og Israel og derfor vil agere mere rationelt på den internationale scene. mDen tilgang kan få politikere på begge sider af det politiske spektrum i Washington op i det røde felt.

Et andet ømt punkt er Obama-administrationens nye Asienstrategi. Ifølge den skal USA rette sine militære kapaciteter mod Asien. Nærmere bestemt Kina. I sin bog er Hagel kritisk over for strategien, som han betragter som en inddæmning af Kina i stil med den inddæmningspolitik, som USA førte over for Sovjetunionen under den kolde krig. Strategien vil ifølge Hagel få fatale konsekvenser for både Kina og USA. Han mener, at man kan risikere at Kina, som konsekvens af en inddæmningspolitik, vil handle mere aggressivt både i regionale konflikter og på den globale politiske scene. Dette kan føre til et handlingslammet internationalt system, som vil være præget af to stormagter, som modarbejder hinanden. Han mener i stedet man bør føre en mere inkluderende politik over for Kina, og få landet integreret i det internationale system. Den militære dimension, som USA har lagt op til med sin nye Asien-strategi, kan opfattes som en trussel af Kina.




Nyt tværpolitisk præg



Brydningerne til trods er Hagel et godt match til den udenrigspolitiske agenda, som Obama-administrationen lægger op til: En mere tilbagetrukket og afdæmpet udenrigspolitik med færre militære engagementer. Med sin baggrund i det republikanske parti har Hagel mange forbindelser på den anden side af det politiske spektrum. Heriblandt er han gamle venner med John McCain, som gennem mange år har været republikanernes frontløber på forsvarsområdet. Det kan potentielt set hjælpe ham i de kommende forhandlinger, men samtidig er han meget upopulær i store dele af det republikanske parti. Kun fremtiden kan vise, hvilket scenarie kommer til at udspille sig.

Som del af Obamas administration vil Hagel med stor sandsynlighed følge den politiske linje loyalt. Han vil forsøge at opnå de besparelser, som Obama ønsker skal findes i Pentagon. Og han vil være klar til at skære ned på våbenudviklings-projekter. Det er ellers noget, som mange republikanere betragter som en svækkelse af USA’s forsvar. Hagel vil kort sagt repræsentere kontinuitet i Obamas forsvarspolitik, men han vil formodentlig være mere villig til at skære i budgetterne end hans forgængere. Kursen for Pentagon blev lagt med offentliggørelsen af en ny overordnet strategi i januar 2012. USA er på vej mod Asien. Den kurs og de massive nedskæringer i forsvarsbudgetterne står ikke til at ændre.




Philip Chr. Ulrich (f.1988) er uddannet Cand.Mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Han arbejder som fuldmægtig ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, hvor han analyserer amerikansk forsvars- og udenrigspolitik.

FOTO: Det Hvide Hus Presse