27.02.2013

I sidste uge var det amerikanske forsvars værnschefer til høring i Repræsentanternes Hus’ forsvarskomité. De tegnede et dystert billede af konsekvenserne for det amerikanske forsvar, hvis ikke der indgås en budgetaftale mellem Kongressen og Obama administrationen inden 1.marts.

Analyse af Philip Chr. Ulrich


I budgetåret 2012 var det amerikanske forsvarsbudget på svimlende $645 mia. Derfor er det et helt naturligt sted at finde besparelser i kampen for at redde den økonomiske situation i USA. Og stod det til Obama-administrationen, så ville forsvaret se frem til besparelser på $485 mia. over de næste 10 år. Men forhandlingerne om den nye budgetaftale går ikke som planlagt. Endnu engang forhaler det anspændte forhold mellem kongressen og Obamas administration den afgørende beslutningsproces. Og hvis der ikke indgås en budgetaftale inden 1.marts, vil det have store konsekvenser for det amerikanske forsvars evne til at løfte sine opgaver.

Hvis de to parter ikke bliver enige om en ny budgetaftale, så vil det amerikanske statsbudget blive ramt af automatiske nedskæringer på alle budgetter. Disse automatiske nedskæringer er, hvad der er blevet døbt ”den finansielle afgrund” eller ”fiscal cliff”. For det amerikanske forsvars vedkommende vil det betyde yderligere $500 mia. i nedskæringer over de næste 10 år. Tonen var derfor skarp fra starten, da cheferne for de fire amerikanske værn og den amerikanske forsvarschef var til høring for at redegøre for konsekvenserne af den manglende budgetaftale.

Den amerikanske forsvarschef General Martin Dempsey gjorde opmærksom på, at der stadig eksisterer ”formidable og komplekse” udfordringer for USA. Selvom de oversøiske operationer i Irak og Afghanistan slutter efter mere end 10 års krig i Mellemøsten, så kan man ikke nødvendigvis regne med, at der genereres en økonomisk gevinst ved afslutningen af disse operationer. Det kunne man efter flere tidligere krige, fordi den umiddelbare trussel mod USA var overstået. Men det er den ikke i dag, argumenterede Dempsey.


Tomme poster sluger budgettet

Den manglende budgetaftale mellem Kongressen og Obama-administrationen har betydet, at Pentagon ikke har fået et nyt budget for budgetåret 2013. Derfor arbejder Pentagon lige nu med et fastlåst budget magen til budgettet for 2012, den såkaldte ”fortsatte resolution”. Det betyder, at de militære myndigheder ikke kan flytte rundt på pengene, og at nogle budgetposter stadigvæk er aktive på trods af, at Pentagon har afsluttet dem i 2012. Det betyder også, at det amerikanske forsvar kommer til at mangle penge til deres oversøiske operationer. Værnscheferne vurderede overfor Kongreskomiteen, at de vil mangle $10-12 mia. til oversøiske operationer alene i budgetåret 2013.


Slut med udsendinger og træning

I begyndelsen af februar standsede Forsvarsminister Leon Panetta udsendelsen af hangarskibet USS Harry S. Truman til den Persiske Golf på grund af usikkerheden omkring forsvarets budgetter. Dette betyder, at der kun er et amerikansk hangarskib i regionen, hvor kravet normalt er to.

Ligeledes advarer den amerikanske hærs generalstabschef om, at den økonomiske usikkerhed kan betyde, at man må forsinke udsendelsen af personel til Afghanistan i 2014 på grund af nedskæringer og dermed forsinkelser i træningen.
Værnscheferne præsenterede flere umiddelbare konsekvenser, hvis der ikke kommer en afklaring på budgetspørgsmålet. Det amerikanske flyvevåbens generalstabschef, Mark A. Welsh III, fortalte komiteen, at flyvevåbnet planlægger at skære antallet af flyvetimer for værnets piloter med 203.000 timer. Det vil gå ud over træning, internationale træningsmissioner, og den konstante tilstedeværelse af bombefly, som ønskes over Stillehavet.

Den amerikanske flådes generalstabschef, admiral Jonathan Greenert, advarede om, at man i yderste konsekvens er tvunget til at skære 70 % i vedligeholdelse af skibe og 100 % i vedligeholdelse af fly frem til september 2013, hvis der ikke kommer en afklaring på budgettet. Ligeledes vil man være nødt til at indstille brændselsudskiftningen på to hangarskibe, som står overfor eller er i gang med at få skiftet deres nukleare brændsel.

Af betydning for USA’s europæiske allierede, så kan den amerikanske flåde være nødsaget til at stoppe træning af skibe til brug i NATOs missilforsvar. Det vil betyde, at der ikke kan udsendes nye skibe efter oktober 2013.
Disse tiltag er stadig kun på planlægningsstadierne, men da deadline for en budgetaftale er 1.marts, så er disse scenarier rykket faretruende nærmere.


Menneskelige konsekvenser

Der er selvfølgelig også nogle meget jordnære konsekvenser, hvis det amerikanske forsvar bliver ramt af de massive besparelser. Værnscheferne afslørede for eksempel, at de forskellige værn må fyre næsten 10.000 civilt og militært ansatte, som indtil nu har været ansat i tidsbegrænsede stillinger.

For at finde yderligere besparelser vil værnene være tvunget til at sende mere end 800.000 mennesker på tvungen orlov en dag om ugen i 22 uger frem til budgetårets udløb i september 2013. En sådan tvungen orlov vil betyde en 20 % reduktion i disse medarbejderes løn i denne periode. At sende så mange mennesker på tvungen orlov, vil selvfølgelig også have seriøse konsekvenser for støttestrukturerne omkring det amerikanske forsvar, som vil skulle operere for markant nedsat styrke. Det vil samtidig have politiske konsekvenser i et politisk klima, hvor man desperat forsøger at få skabt arbejdspladser til almindelige amerikanere.


Maksimalt pres på politikerne

Værnschefernes udsagn til Repræsentanternes Hus’ forsvarskomité havde helt klart til hensigt at lægge massivt pres på politikerne. De lagde derfor vægt på, hvad der i værste tilfælde kan ske. Men udmeldinger fra Pentagon viser, at man rent faktisk forbereder sig på at sende folk på tvungen orlov og på massefyringer. Det er derfor et spændt Pentagon, som er i gang med at gøre sig klar til det, som en af værnscheferne kaldte en økonomisk ”Perfect Storm”: En økonomisk krise, som kan ramme dem, hvis ikke politikerne bliver enige i tide, eller hvis de vælger at køre 2012-budgettet videre for at undgå sequestration. Selv i det tilfælde vil det have massiv negativ indflydelse på det amerikanske forsvar. Lappeløsninger og fortsat uenighed er derfor noget, som værnscheferne ikke længere mener, at det amerikanske forsvar kan holde til. En løsning må findes.


Philip Chr. Ulrich (f.1988) er uddannet Cand.Mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Han arbejder som fuldmægtig ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi, hvor han analyserer amerikansk forsvars- og udenrigspolitik.

FOTO: US Army