03.10.2013

De danske medier beretter sjældent om det danske mindretal i Tyskland. Men mindretallet lever i bedste velgående, og dets politiske parti SSV er endda gået væsentligt frem de seneste år. I maj 2012 kunne SSV for første gang indgå i en delstatsregering med Socialdemokraterne og De Grønne.

PERSPEKTIV af Anne-Katrine Runz Jørgensen og Simon Dorph Nørgaard


Siden genforeningen i 1920 har der i den tyske delstat Schleswig-Holstein eksisteret et dansk mindretal, ligesom der i Sønderjylland har eksisteret et tysk. Mindretallene er anerkendt som nationale og sproglige mindretal i henhold til national og international ret, ligesom de hvert år modtager økonomisk støtte fra både den danske og tyske stat.

De færreste fra vores generation (vi er født i henholdsvis 1988 og 1989) kender imidlertid til mindretallene, der ellers spiller en vigtig rolle for dansk-tyske relationer. Endnu færre ved, at vores landsmænd mod syd er repræsenteret på delstatsniveau af partiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV). Et parti, der for tiden danner delstatsregering med Socialdemokraterne (SPD) og De Grønne, og som efter årtusindeskiftet er gået væsentligt frem i stemmer ved valgene i Schleswig-Holstein. Det er sket, selvom det danske mindretals størrelse på ca. 50.000 er rimeligt konstant.

En af forklaringerne på SSV’s fremgang efter årtusindskiftet er, at den schleswig-holsteinske valglov blev ændret i 1997. Ændringen gjorde SSV opstillingsberettiget i hele delstaten og ikke kun i den landsdel, vi herhjemme kender som Sydslesvig. SSV får en betragtelig del af dets stemmer i Holstein (38 % af partiets stemmer ved det seneste valg i maj 2012), og lovændringen er uden tvivl fundamentet for partiets fremgang. Ændringen udgør dog kun muligheden for og ikke selve grunden til, at flere stemmer på SSV.

”Vi [det danske mindretal, red.] ved reelt ikke, hvorfor folk i Holsten stemmer på SSV, men vi ved, at de gør det, og at de har gjort det, lige fra de fik mulighed for det ved landdagsvalget i 2000,” siger Jørgen Kühl, førende ekspert på mindretalsområdet og forfatter til mere end 250 publikationer.

Faldende tillid til traditionelle partier
Vælgernes tillid til de traditionelle partier har været støt faldende over de seneste 30 år. Et studie gennemført i 2006 demonstrerer således, at partiidentifikationen generelt er faldende og særligt for den socialgruppe, som udgøres af arbejdere. De tørre tal viser bl.a., at antallet af arbejdere, der identificerer sig med et bestemt parti, er dalet fra 75 % i 1977 til 55 % i 2002. Udviklingen indebærer, at visse vælgere er på udkig efter partipolitiske alternativer. I den sammenhæng er det værd at bide mærke i, at det euro-skeptiske parti Alternative für Deutschland (AfD) fik 4,8 % af stemmerne ved det seneste forbundsdagsvalg, og at Piratpartiet, der bl.a. agiterer for informations- og fildelingsfrihed, er repræsenteret på delstatsniveau i både Berlin, Nordrhein-Westfalen, Saarland og Schleswig-Holstein

Veletablerede partier som Christliche Demokratische Union (CDU) og SPD er dog stadig de største stemmeslugere, hvilket det netop afholdte forbundsdagsvalg er en klar indikator på. Men en række vælgere søger partipolitiske alternativer, og ifølge Jørgen Kühl er SSV blevet et sådant.

”Det er det, vi ser fra 90’erne og frem – at SSV ikke kun er mindretalsparti. Det fungerer også som alternativt parti for den almene schleswig-holsteinske vælger. De stemmer på SSV, fordi de er utilfredse med SPD, CDU og De Grønne,” siger han.

I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at partiet trods fremgangen stadig er et lille parti. Faktisk ligger SSV fortsat under spærregrænsen på 5 %, som partiet i øvrigt er undtaget fra – en særregel garanteret af den såkaldte København-Bonn-erklæring, der blev underskrevet af Danmark og Tyskland i 1955. Denne særregel er netop blevet stadfæstet ved forfatningsdomstolen i Schleswig-Holstein.

Det folkelige alternativ
Selvom nogle vælgere tilsyneladende stemmer på SSV i protest, er partiet – enten bevidst eller ubevidst – også kommet til at repræsentere værdier og politikker, som virker attraktive, og som adskiller sig fra de traditionelle partiers. SSV går f.eks. ind for en aktiv arbejdsmarkedspolitik à la den danske og sætter omsorg for miljøet og nærdemokrati højt på den politiske dagsorden.

Dertil kommer, at partiets spidskandidat og nuværende Minister for Justits, Kultur og Europa, Anke Spoorendonk, er kvinde. Selvom Frau Merkel har fået endnu fire år i spidsen for vores nabo mod syd, er kvinder i tysk politik stadig lidt af et særsyn, og det gavner højst sandsynligt SSV, at partiets spidskandidat er kvinde. – et forhold, som politisk journalist Frank Jung, ansat ved Schleswig-Holsteins største avis Flensburger Tageblatt, peger på som særlig vigtigt:

”Hun er så afgjort en af de mest kendte politikere overhovedet i Schleswig-Holstein. Og så er det jo også sådan i Tyskland, at en kvinde i politik får væsentligt mere opmærksomhed end i Danmark, fordi der slet og ret er færre kvinder i politik. Sidst, men ikke mindst, tror jeg, at det er en stor fordel for hende og for SSV, at hun over for vælgerne fremstår som en af dem,” siger Frank Jung, politisk journalist ved Schleswig-Holsteins største avis Flensburger Tageblatt.

Også SSV’s øvrige kandidater virker efter sigende mere folkelige end den klassiske tyske politiker – og vel at mærke i en politisk kontekst, der er langt mere elitær end den, vi kender fra Danmark. I partiets valgspot fra 2009 kan man f.eks. se partiets kandidat Lars Harms iført hverdagstøj, alt imens han forklarer om SSV’s politik. Og i en anden valgreklame kører Anke Spoorendonk rundt på cykel i Flensborg og taler med de lokale vælgere. Selvom der ofte er langt fra valgreklamer til den politiske virkelighed, tyder meget på, at SSV og dets kandidater rent faktisk virker mere folkelige end andre politikere. Således viser en rundspørge fra 2012, at 57 % af de adspurgte finder SSV borgernær og troværdig, mens partier som CDU og FDP kun tegner sig for henholdsvis 48 % og 21 %.

Professionaliseret kommunikation
Partiets fremgang skyldes dog ikke kun et hændeligt sammentræf mellem udviklingen i vælgernes værdier og partiets politiske ståsted. Partiet har i samme periode professionaliseret sin kommunikation. Langt det meste af partiets kampagnemateriale er på tysk, og partiet har siden 2003 profileret sig som et regionalt parti.

Slogans som ’näher dran’ (’tættere på’) og ’für uns im Norden’ (’for os i norden’) pryder det meste af partiets materiale, og SSV profilerer sig nu i højere grad end tidligere som et regionalt parti, der varetager hele delstatens interesser og ikke bare mindretallets. Partiet lægger vægt på, at dets kandidater kender delstaten og er tættere på folket.

At SSV kun stiller op i Schleswig-Holstein fremstilles også som en politisk fordel, fordi partiet i modsætning til andre partier ikke behøver at parere ordrer, når particentralerne i Berlin råber op. Mindretalspartiet forsøger at vise vælgere uden for mindretallet, at SSV også er deres parti. ”Vi vil gerne have at vælgerne får et billede af SSV som et parti, der hører med til dette bundesland. Vi er hjemmehørende, vi er sympatiske og seriøse,” siger Martin Lorenzen, SSV’s landssekretær.

De skal ikke blive glemt
At SSV er blevet mere synlige i debatten, og det faktum, at partiet besidder en ministerpost, har dog også medført, at SSV i stigende grad må lægge øre til kritisk omtale. ”Vi har mærket, at man hurtigere kommer på forsiden. Det må man jo lære at leve med. Både som parti og som mindretal,” siger Martin Lorenzen, som dog mener, at selv den kritiske omtale kan være gavnlig for partiet.

”Jeg tror, at det på lang sigt er godt. For der var mange i Slesvig-Holsten der ikke anede, at der fandtes et mindretal. Det er godt, at der kommer mere fokus, og at vi kan forklare, hvem vi er, og hvad vi står for. Også i forhold til Danmark.”

Spørgsmålet er så, om den tidligere danske statsminister Niels Neergaards berømte ord om mindretallet fra 1920 stadig holder: ”Det kan jeg sige på regeringens, ja, jeg tør sige på hele det danske folks vegne: De skal ikke blive glemt!”


Anne-Katrine Runz-Jørgensen (f. 1988) er stud.scient., og Simon Dorph Nørgaard (f. 1989) er stud.scient.adm. Begge er studerende ved Roskilde Universitet og har endvidere studeret politologi i Tyskland ved henholdsvis Universität Göttingen og Universität Bielefeld. Artiklen bygger på resultaterne fra deres bachelorprojekt, som blev indleveret ved Roskilde Universitet i juni 2013. ILLUSTRATION: Slesvig-Holstens justits-, kultur- og europaminister og viceministerpræsident Anke Spoorendonk (foto: SSV/Presse).