30.05.2013

Mens Tyskland trækker det økonomiske læs i EU, er der opstået uro på hjemmefronten om, hvem der skal betale hvad til hvem. Bayern og Hessen vil ikke sende penge til de fattigere delstater og har derfor klaget til forfatningsdomstolen.

AKTUALITET af Marie Hauberg Pedersen


Sammenlignet med de fleste andre lande i eurozonen har Tyskland ingenting at klage over. Krisen er gået skånsomt hen over vores sydlige naboer, og landet er gang på gang trådt til med den store pengepung, når andre EU-lande skulle reddes fra bankerot.

På de indre linjer er viljen til at omfordele mellem rig og fattig dog kommet på prøve, efter at de to rige delstater Bayern og Hessen for nylig indgav en klage til forfatningsdomstolen i Karlsruhe over den såkaldte „Finanzausgleich‟ – eller på dansk skatteudligning. Bayern og Hessen er utilfredse med at sende milliarder af euro nordpå og østpå til delstaterne i blandt andet det gamle Østtyskland, som har underskud i kassen.

”Det er en handling ud fra politisk nødværge,” som Bayerns ministerpræsident, Horst Seehofer (CSU), og Hessens ministerpræsident, Volker Bouffier (CDU), udtalte ved indleveringen af klagen den 25. marts.

Tre betaler ind
Bayern og Hessen er sammen med Baden-Württemberg de eneste tre tyske delstater, der pt. betaler ind til skatteudligningsaftalen. De resterende 13 modtager penge. Hovedstaden Berlin er den største modtager af nogle af de syv mia. euro, som fordeles årligt.

Men Hessen, der huser Tysklands finansielle centrum i Frankfurt, og Bayern, som er hjemstavn for nogle af Tysklands stærkeste virksomheder, vil ikke længere ”finansiere Berlins funktion som hovedstad”, lyder det i Der Spiegel den 25. marts. De sydlige delstater mener, at de har rigeligt at bruge deres egne skattekroner på, og at flere års hjælp til blandt andet de tidligere østtyske stater ikke ser ud til at ændre noget i styrkeforholdet.

Denne holdning er der dog ikke stor opbakning til fra resten af landet, fortæller professor i jura Stefan Korioth fra Universität München, der har skrevet flere bøger om den økonomiske omfordeling i Tyskland.

”Det er selvfølgelig ikke et godt aspekt, at kun tre lande betaler ind til ordningen i længden. Alligevel anser de fleste det for nødvendigt, fordi den økonomiske situation stadig er meget forskellig i delstaterne på grund af forskellige erhvervsmæssige styrker og strukturer,” siger han og peger på, at nok betaler tre delstater til 13, men at billedet ser lidt anderledes ud, hvis man omregner i befolkningstal. ”De tre betalende delstater huser immervæk ca. 30 mio. mennesker.”

Det svarer til, at over en tredjedel af Tysklands befolkning betaler til resten.

Midt i en valgkamp
Det er ikke usædvanligt i tysk politik, at sager som denne indbringes for forfatningsdomstolen, og mange aspekter af udligningsaftalen er allerede blevet prøvet ved retten. Dog spekulerer mange over, hvorfor Bayern og Hessen har valgt at gå linen ud netop nu. Den næststørste bidragyder, Badem-Württemberg, har valgt at holde sig ude af klagen, og mange mener, at det er, fordi delstaten regeres af De Grønne og SPD. I både Hessen og Bayern regerer de konservative CDU/CSU, og i begge delstater er der valg i september 2013.

„Der er tale om en valgkampsaktion fra CDU i Hessen og CSU i Bayern,” som talsmanden for senatet i Berlin, Richard Meng, kort konstaterer i Der Spiegel.

Også fra den østtyske delstat Mecklenburg-Vorpommerns regeringschef, Erwin Sellering (SPD), lyder der kritik: ”Udligningsordningen tjener det formål at skabe ligeværdige levevilkår i Tyskland. Jeg har ingen forståelse for, at Bayern og Hessen stiller spørgsmålstegn ved dette vigtige mål. Det er uansvarligt.”

Svært at få medhold
Mens delstaterne går i kødet på hinanden for åbent tæppe, gør forbundsregeringen i Berlin alt for at holde sig ude af konflikten. Da der er tale om en konflikt mellem de forskellige delstater, afspejler parlamentarikernes holdninger i høj grad, hvor de kommer fra i landet. Især betoner politikerne fra de tidligere østtyske delstater nødvendigheden af at bevare ordningen, og sagen risikerer dermed at genopfinde skillelinjerne mellem det gamle øst og vest.

Nu venter alle spændt på forfatningsdomstolens afgørelse. Nogle vurderer chancerne for medhold som forholdsvis gode, mens andre tvivler stærkt på, at Bayern og Hessen kan få medhold i deres klage. Juraprofessor Stefan Korioth hører til den sidste gruppe.

”Der er næsten ingen gode juridiske grunde til det, så jeg vurderer, at det er meget usandsynligt. Skulle Bayern og Hessen alligevel få ret, må man udforme en ny udligningsaftale. Den kan ikke afskaffes, fordi forfatningen tvingende foreskriver den. Den nuværende aftale løber dog kun indtil 2019, så derefter skal man uanset hvad blive enige om en ny aftale,” siger han.


Marie Hauberg Pedersen (f. 1983) er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har en overbygning i dansk og europæisk politik fra Syddansk Universitet og Universität Potsdam. Hun har boet i Tyskland i flere omgange og arbejder bl.a. med det dansk-tyske samarbejde som kommunikationsrådgiver. FOTO: Shutterstock.com.