29.08.2013

Mens USA, Storbritannien og Frankrig tilsyneladende forbereder et angreb i Syrien, kigger Israel nervøst mod naboen i nord: Libanon. Den svækkede syriske hær udgør lige nu en mindre sikkerhedsrisiko, men på længere sigt kan et splittet Syrien blive en stor trussel mod Israel.

PERSPEKTIV af David Jano


Alt tyder i disse dage på at et amerikansk ledet angreb på Syrien vil finde sted hurtigst muligt. Det sker som følge af, at Syriens præsident Bashar Assad har overskredet den af USA opstillede røde linje, ved at anvende kemiske våben.

Mens staten Israel med al sandsynlighed ikke vil spille en direkte rolle i det militære angreb på Syrien, så menes det fra flere sider at israelske efterretningskilder har været med til at overbevise amerikanerne om at regimet i Syrien under Assad har anvendt kemiske våben mod civilbefolkningen den 21. august 2013, hvilket ifølge syriske oppositionsgrupper efterlod hundrede af mennesker døde og sårede mere end tusinde.

En stor delegation af israelske sikkerhedsrådgivere har været i USA i den forgangne uge, hvor man har holdt møder med den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver Susan Rice. Blandt folkene i det israelske kontingent af rådgivere, som har været i USA, fandt man Itai Brun, chef for Israels militære efterretningstjeneste, som allerede tilbage i april 2013 chokerede verden med udtalelser om at Israel mente at have beviser for at Assad anvendte kemiske våben mod civilbefolkningen.

Det blev i første omgang ignoreret af verdenssamfundet, men i sin store tale mandag annoncerede den amerikanske udenrigsminister John Kerry, at man nu med sikkerhed mente at have bevis for, at Assad havde anvendt kemiske våben.

Israel og Hizbollah har et uafsluttet regnskab
I Israel har man aldrig været venner med Syrien, men man vidste hvor man havde præsident Assad. Nu er landet trukket ned i et håbløst borgerkrigsmorads, hvilket indtil videre har kostet mere end 100.000 livet. Til gengæld udgør landet ikke længere en risiko i konventionel militær forstand. Det mener Amos Harel, mangeårig sikkerhedsanalytiker ved den israelske avis Haaretz.

”Det faktum, at den syriske hær ikke længere eksisterer, og at den syriske militære trussel – som var den største trussel mod Israel i 35 år – er forsvundet, er positivt for Israel. Nu er der ikke længere tanks på den syriske side af grænsen, klar til krig mod Israel, for de er ude at bekæmpe oprørerne,” siger Harel til RÆSON.

På kort sigt er Israels største bekymring dog risikoen for, at Syriens mange missiler og ikke-konventionelle våben kan ende i hænderne på Hizbollah eller andre fjendtligtsindede grupper. Denne bekymring er steget op til overfladen flere gange på det seneste, hvor Israel direkte har bombet mål i Syrien.

Hizbollah har derudover også vist både evne og vilje til at ramme israelske civile i udlandet. I juli 2012 blev fem israelere og en bulgarer dræbt, da Hizbollah angreb en bus med israelske civile i Burgas, Bulgarien. Flere andre steder blev lignende angreb afværget. Årsagen er hævn, mener Ephraim Kam, Deputy Director ved Institute for National Security Studies på Tel Aviv University.

”Israel og Hizbollah har et uafsluttet regnskab efter Israels drab på Imad Mughniyah [højtstående Hizbollah-medlem, red.] i 2008,” siger han til RÆSON.

Når det handler om Syrien, handler det også om Libanon
I Israel handler det nemlig også om uroen i Libanon, når det handler om Syrien. Israels grænse til Libanon har været skueplads for konflikter i mange år. Krigen i 1982 og besættelsen af dele af det sydlige Libanon frem til år 2000, hvor Ehud Barak trak Israel ud, kostede mange liv på begge sider. Men siden Israels krig mod Hizbollah i 2006 har knap syv års stilhed hersket på den nordlige grænse.

Hos Hizbollah har man ikke glemt den massive ødelæggelse, krigen i 2006 bragte over Libanon. Hassan Nasrallah, Hizbollahs leder, udtalte selv, at havde han vidst, at kidnapningen af to israelske soldater i 2006 ville føre til en konflikt på det niveau, havde han ikke givet ordren. På den anden side er Israel tilsvarende skræmt af Hizbollahs bugnende arsenal.

”Begge parter er gensidigt afskrækkede. Selvom Israel gerne vil portrættere det som om, de har afskrækket Hizbollah, fungerer det begge veje. De er begge fuldt ud bevidste omkring hvilken død og ødelæggelse, de kan nedbringe over hinanden,” siger Harel.

Hizbollah har i stedet brugt sine kræfter på at støtte Assad i Syrien. Her kæmper Hizbollah-soldater side om side med Assad-regimets i et forsøg på at redde en af gruppens vigtigste støtter og – lige så afgørende – på at sikre fri passage fra Iran til Libanon, så våbnene fortsat kan flyde frit.

Derfor er Ephraim Kam mere forsigtig end Amos Harel, når det kommer til at vurdere Israels fordel ved et splittet Syrien. ”Israel ønsker ikke et nyt Libanon. Med et splittet Syrien kan et væld af forskellige grupperinger penetrere Syrien og udføre terror fra syrisk grund, uden at Israel har en afsender at holde ansvarlig,” siger han.

I Israel er man altså ikke enige om, hvorvidt det vil være en fordel for landet, at der kommer et større angreb mod Syrien ledt af USA, Storbritannien og Frankrig. Der er på den ene side fordele ved et svækket syrisk militær, men på den anden side kan en eskalerende borgerkrig i sidste ende også bevæge sig over grænsen. Derfor holder man vejret lige nu i Israel, en del reserver er indkaldt og gasmaskerne bliver revet væk, men ingen ved endnu, hvor det ender.


David Jano (f. 1985) er cand.mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet, BA i Historie fra Københavns Universitet og har læst på University of Haifa i Israel. Han skriver fast for RÆSON, blogger for Jyllands-Posten og religion.dk, mens han ydermere har optrådt som Israel-ekspert på TV2 News, hos Radio 24/7, DR P1 og på Berlingske Tidende. FOTO: Amir Farshad Ebrahimi/Flickr.