11.12.2013

VERDEN I 2014. Hvad bliver den mest opsigtsvækkende udvikling i 2014? Hvor starter den næste revolution? Hvad er verdens mest oversete problem? Og det mest overvurderede? Det er nogle af de 10 spørgsmål, RÆSON har stillet en række danske eksperter og meningsdannere i denne interviewserie. Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.

INTERVIEWS af Oliver Kløvedal Reich og Nikolaj Arve Henningsen


SPØRGSMÅL 6. HVOR STARTER DEN NÆSTE STORE REVOLUTION?

JØRGEN ØRSTRØM MØLLER: Ingen steder. Det kommer senere med Sydasien som det mest sandsynlige sted. Derudover lurer der reel social uro af urovækkende styrke under overfladen i USA omkring uligheden.
OLE BJERG: Der kommer ingen revolutioner i 2014.
ANDERS LADEKARL: Der er sandsynlighed for en modrevolution i Egypten.
FABRIZIO TASSINARI: EU-Parlamentet vil blive det ufrivillige epicenter i en af de mest afgørende omvæltninger i 2014: De såkaldt populistiske partier vil blive blandt de vigtigste politiske kræfter i Europa. Euroskeptiske partier har længe været i fremgang, men i skyggen af gældskrisen er det sandsynligt, at EU-parlamentsvalget vil konsolidere de antieuropæiske og islamkritiske bevægelser. Jeg forudsiger selvfølgelig ikke en faktisk revolution, men en opbygning, der er meget forskellig fra den, vi har lært at kende.
LARS TØNDER: Vi må vende spørgsmålet og spørge: hvorfor tro på revolutionens nødvendighed? Selvom den økonomiske ulighed er voksende i lande som USA og Indien, og selvom vi dagligt hører om politisk undertrykkelse i Rusland og Kina, så giver de sidste års begivenheder i både Vesten og Mellemøsten ikke grund til optimisme. De spæde forsøg på revolution er enten forduftet eller blevet opslugt af mere totalitære bevægelser. Noget af dette skyldes helt sikkert, at kampen for en retfærdig demokratisk verden er ulige, at det ofte er Davids kamp mod Goliat. Hvis revolutionen bliver til virkelighed, sker det oftest uden for offentlighedens bevågenhed—som en teknologisk eller geologisk forandring–og da sjældent til fordel for den brede befolkning.
BIRTE SIIM: I dag kan demokratiske omvæltninger nedefra komme både fra højre og fra venstre, fra religiøse og sekulære kræfter, ligesom der er fredelige revolutioner, som ændrer systemet ’fra oven’, som fx i Rusland. En mulighed ville være, at revolutionen starter i de mest udviklede lande, fx USA. USA har gennem de senere år oplevet en stærkt voksende højrebølge blandt græsrødder i form af ’tea party’-bevægelsen, og en mulighed ville være, at USA bliver det næste sted, som kommer til at opleve en mobilisering nedefra fra ’venstresiden’, som vil kunne forandre det demokratiske parti og påvirke hele det politiske system.
ANDERS WIVEL: Det er uklart, om en ny stor revolution vil finde sted i 2014.
TRINE VILLUMSEN BERLING: Revolutioner er noget, vi gerne vil se fra Vestens side. Det er noget, vi mener vil gøre vores nære geografiske område mere demokratisk og civiliseret på en europæisk/vestlig måde. Den type revolution tror jeg ikke, vi kommer til at se mange af i 2014. Der er masser af ustabilitet og utilfredshed med regimer omkring os, der kan føre til oprør. Men om det bliver folkeligt forankret, og om det fører til mere demokrati og vestlige værdier, er et åbent spørgsmål. Jeg tror det oprigtigt ikke.
TRINE PERTOU MACH: Jeg ville ønske, det var oplagt at pege på ’folket’, forstået som et globalt folkeligt oprør mod ulighed, marginalisering, magtkoncentration, lukkethed og mangel på demokrati. Det, der sker i Sydeuropa burde kunne lægge kimen til krav i den retning. Rusland og Saudi-Arabien har desperat brug for progressive sociale bevægelser og demokratisering og det sker næppe uden revolution i de lande. Men i øvrigt er jeg ikke sikker på, at der er udsigt til nogen store revolutioner i den nærmeste fremtid.

Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.


Oliver Kløvedal Reich (f. 1988) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han studerer Journalistik og Politik & Administration på Roskilde Universitet og er tidligere medredaktør på studentermagasinet Hippocampus. Han har studeret et semester i Buenos Aires og været i praktik på Debatten. Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er RÆSONs daglige chefredaktør. Han studerer statskundskab på KU, er radiovært på Universitetsradioen og bestyrelsesmedlem i studenternetværket Policyforum. ILLUSTRATION: Nigel Farage, leder af det EU-kritiske britiske parti UKIP (foto: Europa-Parlamentet).