10.12.2013

VERDEN I 2014. Hvad bliver den mest opsigtsvækkende udvikling i 2014? Hvor starter den næste revolution? Hvad er verdens mest oversete problem? Og det mest overvurderede? Det er nogle af de 10 spørgsmål, RÆSON har stillet en række danske eksperter og meningsdannere i denne interviewserie. Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.

INTERVIEWS af Oliver Kløvedal Reich og Nikolaj Arve Henningsen


SPØRGSMÅL 4. HVORDAN VIL STYRKEFORHOLDET MELLEM USA, KINA OG RUSLAND UDVIKLE SIG I 2014?

OLE BJERG: Udover førnævnte svækkelse af dollaren vil USA også opleve en svækkelse af sin moralske anseelse i verden. Det skyldes dels overvågningsskandalen og dels den amerikanske ageren i Syrien. I begge disse sager har Rusland vist sig som garant for retfærdighed og besindelse, så billedet af Rusland som den store skurk er ved at krakelere. Svækkelsen af USA vil sikkert betyde en styrkelse af Kina på det udenrigspolitiske område, mens det er mere uforudsigeligt, hvad det vil betyde økonomisk, for så vidt som Kinas vækst har været delvist betinget af amerikansk overforbrug og gældsættelse.
JØRGEN ØRSTRØM MØLLER: USA taber terræn som troværdig supermagt. Kina er ikke i stand til at udfylde dette vakuum. Rusland er, bortset fra atomvåben og til dels olie ikke en supermagt. Konklusionen må være, at der med USA’s tabte terræn efterlades et tomrum af uvished og usikkerhed med risiko kaos og mistro internationalt.
ANDERS LADEKARL: Rusland vil uden held forsøge at generobre sin tidligere position som supermagt, mens Kina på kinesisk maner de facto vil opføre sig som en supermagt.
BIRTE SIIM: Magtbalancen i verden har længe været under forandring fra USA’s økonomiske, politiske og militære dominans til en situation, hvor USA økonomisk er afhængig af lån fra resten af verden – specielt Kina. USA har tabt det militære overtag pga. krigene i Afghanistan og Irak, men har bibeholdt den politiske magt, bl.a. pga. dollarens position som verdensvaluta. USA vil tabe politisk og militært til Kina og Rusland i den globale magtbalance. Kina vil tage teten i 2014 – ikke blot økonomisk som hidtil, men i stigende grad politisk, og der vil blive sat spørgsmålstegn vil dollaren som verdensvaluta.
ANDERS WIVEL: I en årrække har der været et stærkt fokus på USA’s økonomiske og politiske problemer og den voldsomme vækst, som udfordrerne til USA’s magtposition har præsteret. Men USA er på vej tilbage og nye muligheder for olie- og gasudvinding vil styrke USA og svække Rusland, samtidig med at Kinas råstofproblemer bliver stadigt mere påtrængende.
MARIANNE LEVINSEN: USA’s rolle som verdens politimand, ikke mindst i Mellemøsten, er på retur. Det skyldes bl.a., at USA inden for en kort årrække er selvforsynende energimæssigt. USA er gået ind på en mere tilbagetrukket rolle i verden og ønsker fælles multilaterale forhandlinger frem for den mere udfarende militære tilgang, som vi så under Bush og kampen mod terror. Rusland spiller over og under bordet, og mange træk på den udenrigspolitiske arena gør, at andre nationer ikke er helt trygge ved Ruslands intervention og indsats. Kina ønsker mere politisk magt i verden, hvor landet snart overhaler USA som produktionsland.
TRINE PERTOU MACH: Udviklingen fra en unipolær verdensorden til en multipolær er allerede begyndt og vil fortsætte. For højrefløjen er aflysningen af USA’s position et tab. Vi andre må se det som en positiv udvikling, der kan øge stabiliteten, hvis også FN-systemet og den internationale retsorden igen bliver taget alvorligt. Danmark og resten af Europa skal støtte denne proces og gennem FN bruge kræfterne på at arbejde for demokratiske processer internationalt.

Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.


Oliver Kløvedal Reich (f. 1988) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han studerer Journalistik og Politik & Administration på Roskilde Universitet og er tidligere medredaktør på studentermagasinet Hippocampus. Han har studeret et semester i Buenos Aires og været i praktik på Debatten. Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er RÆSONs daglige chefredaktør. Han studerer statskundskab på KU, er radiovært på Universitetsradioen og bestyrelsesmedlem i studenternetværket Policyforum. FOTO: Det Hvide Hus.