06.03.2013

SRSF-regeringen laver store reformer med højrefløjen, og det har sendt mange utilfredse vælgere i favnen på Enhedslisten. Kan fremgangen i meningsmålingerne omdannes til indflydelse? RÆSON møder Pernille Skipper.

LÆS OGSÅ:
Corydon i Kompakt: Det er afgjort forkert at forstå Socialdemokraterne som venstrefløjsparti

INTERVIEW af Johan Moe Fejerskov

FRA RÆSON KOMPAKT #1: Torsdag d. 7. marts udkom premierenummeret af RÆSONs nye kvartalsmagasin: KOMPAKT. RÆSONs abonnenter har automatisk adgang til alt materiale fra KOMPAKT i digital form her på vores website.

TEGN ABONNEMENT NU: 250 kr./året inkl. porto og ekspedition. Pris for studerende og pensionister kun: 200 kr./året.

RÆSON: Du sagde i et interview med RÆSON 06.08.12, at Enhedslistens mål var at få regeringen tilbage på rette spor. Fik finansloven regeringen tilbage på rette spor?
Skipper: Det er svært at svare på. Der er ikke nogen tvivl om, at finansloven ikke fik regeringen tilbage på det spor, som de gik til valg på. Og derved kan man vel heller ikke kalde det på rette spor. Så det er et nej. På den anden side er det også en finanslov, som afviger en smule fra det spor regeringen ellers så ud til, at den ville bevæge sig ind på.
RÆSON: Hvorfor kritiserede I den aftale, I selv indgik?
Skipper: Jeg kan godt høre, når jeg kigger ud over det politiske landskab, at det åbenbart er en nyskabelse i dansk politik. Men nu har jeg selvfølgelig heller ikke været i Folketinget i mere end lidt over et år, så det kan jeg ikke vide, om det er. Men jeg synes det handler om ærlighed. Jeg synes, det ville have været for tyndt, hvis vi var kommet ud efter en finanslovsaftale med hænderne oppe over hovedet, mens champagnepropperne sprang om ørene på os, og havde påstået, at det var en genial aftale, som vi var fuldt ud tilfredse med. Enhver ville have kunnet se, at det var løgn. Det handler om at være ærlig over folk, i forhold til hvad man havde forventet og håbet, og hvordan resultatet stemmer overens med det.
RÆSON: I en måling fra Analyse Danmark for Ugebrevet A4 fra August svarede næsten syv ud af ti blandt Enhedslistens vælgere, at partiets topforhandlere skulle stemme nej til årets finanslov, hvis ikke partiet fik centrale dele af sin politik igennem i forhandlingerne. Når I selv kritiserer aftalen og siger, at den ikke levede op til jeres forventninger, burde I så ikke have lyttet til vælgerne og stemt nej til finansloven?
Skipper: Vi fører ikke politik ud fra meningsmålinger. Så jeg ved ikke, hvad den analyse lige har med det at gøre. Vi gik til forhandlinger med det klare ønske, at der skulle løsninger til for de mange mennesker, som på den tid stod til at falde ud af dagpengesystemet, og som i de her dage rasler ud af dagpengesystemet. Vi ville have en reel løsning for dem. Det fik vi ikke. Vi fik en lille forbedring, så der i hvert fald ikke er nogen, der kommer til at stå helt uden forsørgelse i det første halve år af 2013. Det er en forbedring i forhold til alternativet, som var en finanslovsaftale med Venstre. De havde brugt penge på skattelettelser til erhvervslivet eller lavet en kontanthjælpsreform, som havde forringet forholdene for de arbejdsløse endnu mere. Men det var selvfølgelig ikke det resultat, vi havde håbet på. Når vi når første juli, vil der være mennesker, der falder ud af dagpengesystemet til ingenting. Og det ansvar står regeringen stadig med.
RÆSON: Når I stemmer for finansloven, svækker I så ikke presset på regeringen ved at give den carte blanche til at føre den politik, I er modstandere af?
Skipper: Man kan vende det om og spørge, om vi havde skubbet regeringen i armene på Venstre, hvis vi havde sagt nej. Det, der stod til at være alternativet til Enhedslisten, var for os også et vigtigt argument. Alternativet til, at vi sagde ja til finansloven, var jo, at regeringen ville lave en finanslovsaftale med Venstre, hvor de formentligt ville forringe forholdene for de arbejdsløse endnu mere. Det er den politiske virkelighed, som vi bliver nødt til at agere inden for. Det viste sig, at regeringen hellere end gerne ville lave borgerlige politik med de borgerlige i stedet for at lave socialdemokratisk politik med Enhedslisten.
RÆSON: Hvis I for alvor havde truet med at vælte regeringen ved at stille et mistillidsvotum, kunne I så ikke have tvunget regeringen til at komme med flere indrømmelser?
Skipper: Alternativet var jo ikke, at regeringen ville vælte. Alternativet var, at regeringen ville lave en finanslovsaftale med Venstre.
RÆSON: Hvis I truer regeringen med at stille et mistillidsvotum i Folketingssalen, så er den vel nødsaget til at give jer nogle indrømmelser?
Skipper: Et mistillidsvotum til regeringen fra Enhedslisten fører jo ikke til forbedringer for arbejdsløse. Det fører ikke til forbedringer for vores velfærdssamfund. Og heller ikke til større indflydelse for Enhedslisten. Det fører formentlig til, at der kommer en højreorienteret regering til magten, som fører en endnu mere højreorienteret politik. Så det, vi kan gøre, er at blive ved med at forsøge trække og presse regeringen i den rigtige retning. Det er ikke noget, Enhedslisten kan gøre alene. Vi har brug for, at der kommer pres på regeringen fra fagforeninger fra socialdemokratiske borgmestre rundt omkring i landet, fra baglandet i S, R og SF, hvis det skal lykkes for os.
RÆSON: Er hele scenariet omkring finansloven et udtryk for, at Enhedslisten ikke er dygtige nok til at forhandle og presse regeringen?
Skipper: Jeg tror hele scenariet omkring finansloven er et udtryk for to ting. Den ene ting er, at vi har at gøre med en socialdemokratisk ledet regering, som er holdt op med at føre socialdemokratisk politik. Jeg synes, det er underligt, at vi i Enhedslisten er de eneste, som presser på og argumenterer for, at man skal skabe arbejdspladser igennem offentlige investeringer, at der behov for en økonomisk politik, som fører til øget lighed i vores samfund, og at vi skaber bedre forhold for de arbejdsløse. Det er jo traditionel socialdemokratisk politik. Den anden ting er, at der behov for et større pres på regeringen, som kommer andre steder fra end inden for Christiansborgs tykke mure.
RÆSON: Men så er mit spørgsmål igen, presser man regeringen tilstrækkeligt, når man indgår en finanslovsaftale med den?
Skipper: Vi pressede dem så meget, vi kunne. Men det pres har ikke været tilstrækkeligt. Der er behov for et yderligere pres. Men som sagt, så er det jo ikke noget Enhedslisten kan præstere alene med 12 mandater fra folketinget. Vi har behov for, at der kommer et pres udefra.
RÆSON: I er regeringens parlamentariske grundlag. Hvis I for alvor sætter spørgsmålstegn ved den situation, kan man så ikke forestille sig, at I kan presse regeringen yderligere?
Skipper: Man skal ikke true med noget, man ikke vil gennemføre. Hvis Enhedslisten stiller et mistillidsvotum til regeringen, så fører det ikke til forbedringer. Det fører højst sandsynligt til det, der er endnu værre – en højreorienteret regering.
RÆSON: Kan du garantere, at der ikke på noget tidspunkt kommer et mistillidsvotum fra regeringen?
Skipper: Det kan jeg ikke garantere, for jeg kan ikke spå om fremtiden. Men jeg kan sige, at det ikke er et reelt alternativ, hvis man ønsker forbedringer for vores velfærdssamfund og en beskæftigelsespolitik, som kan føre til arbejdspladser.
RÆSON: Hvad skal der ske for, at Enhedslisten ikke længere har tillid til regeringen?
Skipper: Det kan jeg ikke svare på.


Vi er klar til at lave reformer

RÆSON: Finn Sørensen sagde i sidste uge om sygedagpengereformen: „Desværre tegner det til, at vi får et nyt politisk brud om dette. Måske får vi det også om kontanthjælp og SU‟. Hvor lang tid kan I blive ved med at støtte op om en regering, I er så uenige med?
Skipper: Jeg er enormt bekymret for det forår, vi står over for. Vi står over for en sygedagpengereform, som mildest talt ikke er det, som regeringen lovede i sit regeringsgrundlag. Vi står over for en SU-reform, som formentlig kommer til at betyde, at det bliver sværere at bryde den sociale arv, og færre vil få en uddannelse. Vi står over for en kontanthjælpsreform, hvor det også tyder på, at regeringen vil forringe forholdene for arbejdsløse under 30. Så jeg er da ekstremt bekymret for foråret, men jeg vil bare sige, at regeringen stadig har muligheden for at føre en socialdemokratisk politik på alle de her områder. Vi vil gerne være med til at se på, hvordan man kan få unge hurtigere igennem uddannelserne på en hensigtsmæssig måde, så de ikke bliver forsinket unødvendigt. Vi vil gerne være med til at se på en kontanthjælpsreform, hvor vi kommer af med noget af den unødvendige aktivering og pisk, der er i beskæftigelsessystemet, som vi bruger rigtig, rigtig mange penge på. Men noget kunne tyde på, at S og regeringen som helhed hellere vil lave det med højrefløjen.
RÆSON: Hvordan vil Enhedslisten reagere, hvis regeringen forringer forholdene for kontanthjælpsmodtagere og sparer to milliarder på SU’en i løbet af foråret?
Skipper: Det eneste, jeg kan sige, er, at Enhedslisten er her, hvis regeringen vil føre socialdemokratisk politik. Så vil vi meget gerne være med til at lave de reformer. Regeringen har et klart politisk valg om at lave det med os eller med højrefløjen.
RÆSON: Men kan Enhedslisten være tjent med en situation, hvor regeringen gennemfører store økonomisk reformer med højrefløjen og finansloven med Enhedslisten?
Skipper: Det kommer an på indholdet i de store økonomiske reformer og finansloven.
RÆSON: Så du kan godt forestille dig en situation, hvor regeringen forringer forholdene for kontanthjælpsmodtagere og studerende, og Enhedslisten alligevel stemmer for en finanslov?
Skipper: Det kommer hundrede procent an på, hvad der ligger på bordet i den finanslov. Og så kommer det helt, helt an på, hvad der kommer til at ske i løbet af foråret, og hvad reformerne indeholder. Det kan jeg på ingen måde spå om. Men det gør bestemt finanslovsforhandlingerne nemmere, hvis de vælger, at gennemføre deres reformer sammen med Enhedslisten. Det er da underligt, at Enhedslisten skal stå og tryne en socialdemokratisk ledet regering om at føre socialdemokratisk politik.
RÆSON: Vi står lige nu i en stor økonomisk krise, og vi skal overholde en EU-henstilling. Er der råd til at føre den politik, S og SF gik til valg på?
Skipper: Det er et spørgsmål om politisk vilje. Vi står i en økonomisk krise, som først og fremmest er en efterspørgselskrise. Og hvis man skal bryde en sådan krise, så skal der klassisk keynesiansk, socialdemokratisk økonomisk politik til. Det handler om at lave offentlige investeringer, som skaber arbejdspladser og efterspørgsel, så vi kan få samfundet ud af den nedadgående spiral. Så selvfølgelig kan man det. Det er også derfor, at det er tydeligt, at det er et politisk valg fra regeringens side: Ønsker de at lave politik, som fremmer vores velfærdssamfund, som fremmer beskæftigelsen, så vi kan få nogle af de mange tusind arbejdsløse i arbejde og af offentlig forsørgelse? Eller ønsker de at lave en højreorienteret politik med Venstre og Konservative og bruge pengene på at give skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet?


Der er ikke noget i finansloven, vi er decideret imod

RÆSON: Efter skattereformen sagde Johanne Schmidt-Nielsen, at Enhedslisten ikke længere er et støtteparti, men nu står i opposition til regeringen. Hvad er et oppositionsparti i din verden?
Skipper: Et oppositionsparti er for mig et parti, som stiller sig kritisk over for den politik, der bliver ført fra regeringen, som til hver en tid forsøger at holde dem op på de løfter, der er givet, og forsøger at få dem drejet i en anden retning, end de er på. Så i praksis i hverdagen, der er Enhedslisten også et oppositionsparti.
RÆSON: Men I er samtidig regeringens parlamentariske grundlag, og I foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister fremfor Lars Løkke Rasmussen. Så er man vel ikke et oppositionsparti?
Skipper: Der er stor forskel på, at være regeringens parlamentariske grundlag. Det er vi, fordi alternativet lige nu ikke er en socialdemokratisk politik. Alternativet er et valg, hvor Lars Løkke formentlig ville blive statsminister. Ham kan vi bestemt ikke støtte. Men vi er et oppositionsparti. Vi arbejder i opposition til den grundlæggende politik, der bliver ført fra regeringens side.
RÆSON: Men støtter I Helle Thorning-Schmidt, eller støtter I ikke Helle Thorning-Schmidt?
Skipper: Hvis du prøver at spørge mig, om vi vil stille et mistillidsvotum til Helle Thorning-Schmidt, så får du samme svar, som jeg har givet dig en gang: Et mistillidsvotum vil ikke føre til forbedringer for vores velfærdssamfund.
RÆSON: Er Enhedslisten blevet mere pragmatisk ift. at I stemmer for en finanslov, selvom I er uenige i store dele af den?
Skipper: Der er stor forskel på at stemme for ting, som man er decideret imod, og så at stemme for en finanslov, som ikke er god nok. Og den her finanslov var bestemt ikke god nok. Den er ikke tilstrækkelig i forhold til, hvad vores samfund har behov for. Den var ikke tilstrækkelig for de mange tusinde arbejdsløse, som har været så uheldige at miste deres job i løbet af krisen. Men der er ikke noget i den finanslov, som vi er decideret imod.
RÆSON: Så den var ikke god nok, men den var god?
Skipper: Den var det, vi kunne få. Og den var forbedringer, især for de mange tusinde mennesker, som i de her dage falder ud af dagpengesystemet. De er sikret i hvert fald et minimum af forsørgelse med finansloven. Men den var ikke god nok. Den sørgede ikke for, at vi reelt løste problemet for de mange mennesker. Og den sørgede heller ikke for, at vi løste problemerne for dem, der står til at falde ud af dagpengesystemet efter første juli.
RÆSON: Du siger, der ikke er noget, du er decideret imod. Finansloven fastsætter væksten i det offentlige forbrug til 0,1 procent. Er Enhedslisten ikke imod det?
Skipper: En så lav offentlig vækst over mange år vil betyde en forringelse af vores velfærdssamfund, så det er klart, at på sigt kan Enhedslisten ikke leve med, at den offentlige vækst er så lav.
RÆSON: Så er du vel også imod noget af det, der står i finansloven?
Skipper: Finansloven gælder for et år af gangen. Og en offentlig vækst på så lavt et niveau er et kæmpe problem for vores velfærdssamfund, hvis den fortsætter. Det medgiver jeg. Så det er ikke noget, der kan forsætte.


Vi kan ikke alene

RÆSON: Har Enhedslisten gjort nok for at hjælpe de mange tusinde, der falder ud af dagpengesystemet som følge af halveringen af dagpengeperioden?
Skipper: Vi har gjort, hvad vi kunne. Det er ikke op til mig at vurdere, om vi har gjort nok. Det må være vælgernes dom. Jeg synes, det er grotesk, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi betaler en høj skat til fællesskabet, og så er man ikke sikret tilstrækkeligt, når man er så uheldig at miste sit arbejde og falde ud af arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg ikke, at dagpengesystemet er retfærdigt indrettet, som det er nu. Men vi kan ikke alene, og det skal jeg da klart indrømme, presse regeringen til at sikre en reel løsning.
RÆSON: Så I vil ikke stille ultimative krav, hvor I siger: Hvis vi skal stemme for næste års finanslov, så skal vi have ændret de her regler?
Skipper: Jeg tror, det var meget klart for regeringen og de fleste borgere i samfundet, at Enhedslisten ville have en reel løsning ved denne finanslov. Men vi kunne se, at regeringen var langt mindre villige til at gennemføre egentlig socialdemokratisk politik. Derfor kom vi så langt, som vi nu engang kunne. Og hvis vi skal komme længere, så skal vi have regeringen til at indse, at de skal føre den politik, som de nu engang gik til valg på. Og så skal vi have andre til at hjælpe os med at presse dem. Jeg tror ikke, at vi kommer videre, hvis presset på regeringen ikke stiger.
RÆSON: Hvad er jeres vigtigste opgave det næste halve år?
Skipper: Det er at vise regeringen, at der er et reelt alternativ til den økonomiske politik, de fører lige nu, og at de kan gennemføre den politik, de gik til valg på. De kan sikre vores velfærdssamfund, de kan sikre en social, afbalanceret og rimelig vej ud af denne økonomiske krise. Og det skal vi gøre, alt hvad vi kan, for at overbevise dem om.
RÆSON: I finanslovsaftalen står der, at I skal drøfte problemet med langtidsledigheden igen inden den første juli. Hvad forventer du dig af de drøftelser?
Skipper: Vi kan se nu, at der er langt flere, der står til at falde ud, end regeringen hidtil har indrømmet. Der er tusindvis, der falder ud allerede nu. De akutpakker, som regeringen har fremlagt, har ikke skabt de arbejdspladser, som de lovede. Der er ikke tale om en fuld og dækkende løsning, som Bjarne Corydon talte om. De problemer vil i særlig grad være der, når vi nærmer os første juli. Så vil sikkerhedsnettet fra finansloven ikke være der mere. Jeg håber, at regeringen indser, at det her problem ikke går væk af, at man stikker hovedet i busken. Problemet bliver ved med at være der, og derfor bliver man nødt til at lave nogle reelle løsninger.
RÆSON: Er Enhedslisten grundlæggende magtesløse, og kan I gøre andet end at vente på, at regeringen ændrer holdning?
Skipper: Vi gør alt, vi kan, i det parlamentariske arbejde for at få indflydelse. Vi stiller os klart til rådighed i forhandlinger. Det har vi også vist i forbindelse med skattereformen og ikke mindst finansloven. Man kan lave aftaler med Enhedslisten. Vi vil gerne kompromiser. Vi ved, at kompromiserne er nødvendige. Men hvis du spørger mig, om Enhedslisten har 90 mandater, så er svaret nej. Vi har 12.
RÆSON: På hvilke punkter er den nuværende regering bedre end den tidligere VKO-regering?
Skipper: Der er bestemt nuancer imellem de to. Grundlæggende bliver der ført en økonomisk politik, som minder ekstremt meget om den tidligere regerings. I hovedtræk er det meget svært at se forskel. Men der er bestemt også nuancer, fx på miljø- og energiområdet. Det er der på de værdipolitiske spørgsmål. Så sent som i dag har regeringen fremlagt et forslag om at sikre, at lesbiske par bliver ligestillede i forhold til forældremyndigheden. Det er en nuance, som er vigtig at have med.


Johan Moe Fejerskov (f. 1991) er RÆSONs Danmarksredaktør. Han er bachelorstuderende i dansk litteratur og journalistik ved Roskilde Universitet, medstifter af onlinemediet Samfung i samarbejde med Mandag Morgen og Yngresagen og fast paneldeltager i TV2 Lorrys program “Meningsmaskinen”. FOTO: Folketinget.