05.02.2013

”En ”trillion-dollar”-mønt vil netop dække det behov, der opstår, hvis Republikanerne nægter at øge gældsloftet. I stedet for at finde pengene ved at øge skatter eller sænke udgifter, så laver man mønt. Det er jo grotesk.” Det siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

INTERVIEW af Vilhelm Vig Nielsen


RÆSON: Et flertal i Kongressen vedtog for nylig at hæve det amerikanske gældsloft, så staten kan finansiere sine forpligtelser ca. tre måneder endnu. Kan du kort skitsere problemerne med gældsloftet?
Rangvid: Det sjove ved det amerikanske styresystem er, at man i første omgang beslutter, hvor mange penge man vil bruge, og hvordan de skal bruges. Ligesom ved en almindelig finanslov. Men så har man et ekstra trin, idet man på forhånd har markeret en grænse for, hvor meget gæld man vil tolerere. Når gældsloftet nås, skal Kongressen endnu engang godkende, at man bruger pengene. Og det er på dette trin, Republikanerne har været modvillige.
RÆSON: Hvad ville ske, hvis gældsloftet ikke blev hævet?
Rangvid: Hæves gældsloftet ikke, vil man mangle penge til at betale renter og afdrag på tidligere gæld. Det er definitionen på en statsbankerot. Der er ingen tvivl om, at amerikanerne for alt i verden vil undgå dette. Hvis Kongressen ikke accepterer en hævelse af gældsloftet, vil man i stedet skære i forskellige offentlige udgifter til militæret eller offentlige lønninger og overførsler.


Gældsproblemet er mere politisk end økonomisk

RÆSON: Nobelprismodtageren Paul Krugman og andre har fremsat et seriøst forslag om udstedelsen af en ”trillion-dollar”-mønt, der kunne dække gælden. Hvad går ideen ud på?
Rangvid: Krugmans pointe er, at der findes et hul i lovgivningen, som tillader finansministeriet at udstede en mønt i platin. Finansministeriet bestemmer selv værdien, hvorefter de kan indløse den hos den amerikanske centralbank og få ‘rigtige’ penge retur. En ”trillion-dollar”-mønt vil netop dække det behov, der opstår, hvis Republikanerne nægter at øge gældsloftet. I stedet for at finde pengene ved at øge skatter eller sænke udgifter, så laver man mønt. Det er jo grotesk.
RÆSON: Vil mønten skabe et inflationsproblem?
Rangvid: Grundtanken bag mønten er den samme som den såkaldte ”quantitative easing”, hvor centralbanken køber statsobligationer, som finansministeriet udsteder. Eftersom den amerikanske økonomi har det dårligt, har der hidtil ikke været inflation. Problemet er, at hvis en centralbank ‘bare’ trykker penge og økonomien vender, så vil inflationen komme. Men i den nuværende situation vil det altså ikke skabe inflation.
RÆSON: Skaber det tillidsproblemer for den amerikanske økonomi, at ‘groteske’ ideer bliver diskuteret seriøst?
Rangvid: Krugmans pointe er, at politikerne har bragt amerikanerne i en grotesk og vanvittig situation. Og så må man bruge groteske og vanvittige midler for at løse den. Men alt andet end en forlængelse af gældsloftet vil i virkeligheden udstille politikernes manglende konsekvensbehandling i en meget slem grad. Gældsloftsdiskussionen i sommeren 2011 havde et relativt godt udfald, men resulterede alligevel i, at Standard and Poor’s nedjusterede USA’s kreditvurdering. Problemet er, at det amerikanske gældsproblem er mere politisk end økonomisk. Bliver denne gældsloftsdiskussion ved med at dukke op, vil det på sigt svække tilliden til, at den amerikanske gæld kan serviceres, og det vil vise sig i renterne.
RÆSON: Vil mønten indgå i debatten, når der skal findes en løsning i slutningen af marts?
Rangvid: Nej. Både finansminister Geithner [Jack Lew overtog i januar posten, red.] og Obama har taget afstand fra det. Det er ikke noget, de overvejer seriøst. De vil foretrække nogle hurtige nedskæringer på mindre afgørende områder frem for at udstede en sådan mønt.


Fortsat tillid til den amerikanske økonomi

RÆSON: Er gældsloftsproblemet og diskussionen af ”trillion-dollar”-mønten et tegn på kaos?
Rangvid: På nuværende tidspunkt er der ikke noget kaos. De finansielle markeder har stadig tillid til både de amerikanske statsobligationer og aktiemarkedet. Indtil videre er de amerikanske renter meget lave, og selv efter Standard and Poor’s nedjustering er renten faldet yderligere. De finansielle markeder har fortsat tillid til den amerikanske økonomi, men der skal findes løsninger på de amerikanske gældsproblemer inden alt for længe.
RÆSON: Skal vi frygte for den amerikanske økonomi på lang sigt?
Rangvid: Nej. Man kan frygte, at Republikanerne bliver vanvittigt rabiate, men rummer de et gran af fornuft, så tror jeg på en løsning. Det er jo ikke kæmpestore beslutninger, når det kommer til stykket. På kort sigt skal gældsloftet øges. På længere sigt drejer det sig om at øge skatteprovenuet fra den rigeste del af befolkningen og sænke de uhyggeligt høje sundhedsudgifter, der udgør den højeste procentdel af BNP i verden.
RÆSON: Kan udviklingen i USA sammenlignes med andre lande?
Rangvid: Nej, faktisk ikke. I modsætning til Grækenland, der har været insolvent eller tæt på fallit halvdelen af tiden siden 1830, og Argentina, der ”kun” har været det en tredjedel af tiden, har USA overholdt sine gældsforpligtelser meget længe historisk set. I disse land fremstår statsbankerotten næsten som en løsning på problemerne, men sådan har det slet ikke været i USA, der selv under 2. Verdenskrig kunne servicere sin uhørt høje gæld. Derfor er der tillid til, at USA er et fornuftigt land, som kan passe sin økonomi, ”trillion-dollar”-mønt eller ej.


Jesper Rangvid er professor i finansiering ved CBS og ofte benyttet i medierne som ekspert i økonomi og finansiering. Vilhelm Vig Nielsen (f.1992) er førsteårsstuderende på Statskundskab på KU og har skrevet en række kronikker for Berlingske. ILLUSTRATION: Nobelprismodtageren Paul Krugman (Foto: Commonwealth Club via Flickr).