22.06.2013

Interview af Vilhelm Vig Nielsen

RÆSON: På lang sigt frem mod 2020 skaber kontanthjælpsreformen sammen med SU-reformen ca. 10.000 jobs. Men hvad med på kort sigt? Dagpengereformen har jo ikke fået mange flere i arbejde.
Samuelsen: På kort sigt kan du ikke måle en synderlig effekt af det her. Reformerne handler om at strikke nogle strukturer sammen, så de bliver bedre på lang sigt, end de ellers ville være.
RÆSON: Hvad ville så skabe jobs på kort sigt?
Samuelsen: Det ville hjælpe, hvis man hævede pensionsalderen med tre år og sænkede skatten. Det ville smitte ret hurtigt af på lønudviklingen, og du ville få en masse nye jobs pga. et hurtigt øget arbejdsudbud. Men fokus er den lange sigt. Jeg kan bruge et billede: Vi har et hestevæddeløb, hvor Danmark løber fem km i timen langsommere end konkurrenterne. De her pakker øger vores hastighed med en halv km i timen. Det er ikke nok til at komme op foran eller bare indhente de andre. Vi skal løbe hurtigere, end de løber, hvis vi skal gøre noget reelt.
Reformen har kun fat i et lille hjørne af vores forslag. Den lille del er vi selvfølgelig med på. Vi er eksempelvis enige med CEPOS i, at der skal være 100 kroners forskel om dagen på at være i arbejde og på ydelse.
RÆSON: Du sagde før valget i 2011, at I ikke ville skære i SU’en. Hvorfor nu?
Samuelsen: Det er, fordi det er en del af den samlede pakke. Derfor har vi også klart meldt ud, at vi siger noget andet nu end tidligere.
RÆSON: Kunne I ikke bare have lagt stemmer til kontanthjælpsreformen og vækstplanen, men ikke SU-reformen?
Samuelsen: Nej, det kunne vi ikke. De to reformer finansierer jo vækstplanen.
RÆSON: Men er det alligevel ikke et problem, når I på jeres hjemmeside skriver, at uddannelse er vores vigtigste ressource, og I gerne ser en øget satsning på det område?
Samuelsen: Jo, men den her pakke er jo ikke 100 pct., som vi gerne vil have den.
RÆSON: I går jo alligevel konkret imod jeres holdning på et i jeres øjne essentielt område. Burde de 2,2 mia. hentet fra SU- og kontanthjælpsreformerne ikke hellere være brugt eksempelvis på at øge timeantallet på universiteterne end at fjerne ølafgifterne?
Samuelsen: Her vil jeg ikke lægge skjul på noget. Vi var ikke begejstrede for sænkningen af sodavands- og ølafgifterne. Vi havde hellere brugt pengene på eksempelvis at sænke topskatten. Vi er gået med i pakken, og så æder vi det hele. Vedrørende SU’en anerkender vi åbent, at vi står et andet sted, end vi gjorde før valget, hvor vi lovede ikke at sænke SU’en. Nu er omstændighederne anderledes, og så må vælgerne straffe os ved et valg.
RÆSON: Så det er en pragmatisk position?
Samuelsen: Ja, det er et spørgsmål om, at når de andre egentlig går i den rigtige retning, så skal VI ikke stemme nej, men i stedet glæde OS over, at der i det mindske sker lidt.
RÆSON: I insisterede på et øget fribeløb i SU-reformen, så her har I ikke været pragmatiske. Hvorfor skal de studerende tilskyndes til at arbejde mere? Burde de ikke hellere bruge tid på at blive dygtige studerende, så de kan skabe arbejdspladser på sigt?
Samuelsen: Jo, det kan du sige, men vi vil ikke lægge begrænsninger på folk. Det skal jeg som politiker ikke blande mig i.
RÆSON: Men det tilskynder jo de studerende til at arbejde?
Samuelsen: Ja, og vi har brug for et øget arbejdsudbud, for det er med til at sikre, at der bliver taget jobs, som ellers ikke ville blive taget. Typisk tager studerende jo et deltidsjob, og det tror vi på, at den studerende vælger, fordi han vurderer at kunne magte det sammen med studierne. Hvis jeg skulle blande mig som politiker, skulle jeg jo også stoppe interviewet her og sige til dig, at du skulle gå hjem og læse.
RÆSON: Men I tilskynder jo ligefrem til at arbejde ekstra, og er der ikke nogle af disse deltidsjobs, som arbejdsløse kunne have glæde af at få?
Samuelsen: Sådan tænker vi ikke. Vi ser det sådan, at folk skal have mulighed for at bruge deres tid, som de har lyst. Når vi øger fribeløbet, øger vi mulighederne for de studerende. De kan både læse, og de kan arbejde ekstra, hvis de vil det. Der vil være nogle, som har svært ved det og mister et halvt år, men så er de måske kommet klogere ud på den anden side ved også at have fået noget praktisk erfaring og mødt nogle andre mennesker. Desuden betaler de altså skat, samtidig med at de lukker et hul, hvor der er brug for arbejdskraft.
RÆSON: Så logikken er, at valgmulighederne øges for den enkelte studerende, når fribeløbet hæves?
Samuelsen: Ja, det er logikken.

Der er jobs, men danskerne tager dem ikke!
RÆSON: Jeres sociale projekt er grundlæggende at skabe mulighed for et frit individ, der kan klare sig selv. Det gør I gennem jeres fire mærkesager om øget frihed, mindre bureaukrati, mere vækst og lavere skat. Hvis vi nu ser på SU-reformen, så øger den på den ene side væksten, men på den anden side også bureaukratiet og overvågningen. På mig virker det, som om tanken er øget frihed til erhvervslivet og deraf økonomisk vækst, og så kan borgerne senere få deres frihed?
Samuelsen: Nej! Men jeg kan godt forstå dit spørgsmål. Politik er jo noget, der foregår i en virkelighed. Nu ved jeg nu ikke ligefrem, hvad det medfører af administrativ belastning, at man går fra én form for bureaukrati til en anden.
RÆSON: Men der er jo flere regler end før. Du har aktivitetstillæg samt mentorordning i kontanthjælpsreformen og tvungen eksamenstilmelding på studierne. Er det ikke øget bureaukrati og overvågning?
Samuelsen: Jeg lytter til den kritik og følger op på den.
RÆSON: Men går det ikke imod to af jeres fire mærkesager, at bureaukratiet og overvågningen øges? Er der en konflikt imellem jeres mærkesager?
Samuelsen: Vi har helt konkret vurderet, hvad dette giver på lang sigt, kontra hvad det ville give ikke at foretage sig noget.
RÆSON: Anerkender du, at økonomisk vækst og erhvervslivets frihed er målet på kort sigt, som så på længere sigt skal bane vejen for, at borgerne får mere frihed?
Samuelsen: Hvis vi ikke gør de her ting, bliver vores frihed voldsomt begrænset. Friheden er allerede begrænset i dag som resultat af et stort underskud på det offentlige budget. Det er det samme som udskudt skat, og vi kommer til at betale det senere. Betalingen vil imidlertid være den næste generations byrde, hvorfor deres personlige frihed vil blive begrænset væsentlig mere, fordi yderligere skatter skal hives op af lommerne på dem. Det begrænser din frihed, hvis vi ikke ændrer på de grundlæggende strukturer, således at vi ikke har råd til at give dine børn en ordentlig uddannelse. Tingene hænger derfor sammen.
RÆSON: Så det er en cost-benefit-analyse i forhold til jeres mærkesager?
Samuelsen: Ja, vi så på, at der samlet ikke var nogen øgede skatter, og vi så på, at der var lempelser for erhvervslivet i vækstplanen, der blev finansieret af SU- og kontanthjælpsreformen. Det betyder, at der er lidt større sandsynlighed for, at vi ikke skal hæve skatterne og derved begrænse folks frihed på sigt. Samlet set har vi vurderet, at der er gevinst på alle fire parametre.
RÆSON: Lad os sige, at friheden øges på lang sigt med reformerne. Men hvad så med overgangen, hvor der spares i det offentlige, mens der ikke er nok arbejdspladser at tilbyde. Hvordan kan den periode forklares socialpolitisk?
Samuelsen: Vi har jo allerede den situation i dag, at vi har masser af svenskere og østeuropæere, der arbejder i Danmark. Der udbydes 600.000 jobs hvert eneste år i det her land, men de bliver i høj grad taget af andre end danskere. Det sker endda på overenskomstmæssige vilkår. Din præmis om, at vi skubber folk ud på et tomt jobmarked, går ikke. Der er jobs, men danskerne tager dem ikke! Du kan nærmest ikke gå ind i en butik på Strøget, i et hotel eller hos en rengøringsvirksomhed, hvor du ikke møder en udlænding – hvorfor er det ikke en dansker?
RÆSON: I skriver på jeres hjemmeside, at I som liberale tror på, at mennesket har evnerne og viljen til at blive herre over sit eget liv. Burde I ikke hellere fremvise jobbene, førend I presser folk ud i overførselstilstanden?
Samuelsen: Jobbene bliver jo tilbudt i dag. Det er bare udlændinge, som tager dem. De tilbydes hver dag. Du så det i maj i en debat på TV 2 News med Joachim B. Olsen og Pernille Skipper, hvor en ejer af et stort savværk ringer ind og fortæller, hvordan han til overenskomstretlige 110 kr. i timen ikke kan finde nogen danskere, der vil tage arbejdet.
RÆSON: Så danskerne har ikke indset, at globaliseringen og konkurrencen er over dem?
Samuelsen: Det er ikke som for 5-20 år siden, hvor vi alle kunne vælge og vrage mellem jobs, vi fandt interessante. Der kommer en overgangsfase, hvor vi skal bygge op, førend man kan tillade sig at være kræsen igen.
RÆSON: Sover vi?
Samuelsen: Ja, danskerne har brug for et los i røven i vores virkelighedsopfattelse. Vi danskere tror, at hvis vi bare fortsætter ligeud, så går det godt. Men nej, det gør det ikke, så går det nedad!
RÆSON: Hvor meget af arbejdsløsheden tror du, kan fjernes, hvis danskerne erkendte de nye tider?
Samuelsen: Som jeg forstår det, så er der alene i København 8.000 jobs, som i øjeblikket besættes af udlændinge. De er så til dels udtryk for jobs til nogle, der er bedre kvalificerede, men en stor del er ansat i nogle jobs, som er fravalgt af danskerne.
RÆSON: Hvor mange af de 8.000 jobs tror du, er udtryk for danskernes dovenskab?
Samuelsen: Det har jeg ikke tal på. Men det må være en del. Det er rationelt, at jo større kompensationsgraden er, jo mindre kan det betale sig at arbejde. Hvis en kontanthjælpsmodtager efter skat får 12.000 kr., så er det da svært rationelt at se, hvorfor personen skulle tage et job. Det er en ren cost-benefit-analyse.
RÆSON: Tror du virkelig, folk gerne vil nasse på samfundet? Er Dovne Robert ikke et enestående eksempel, hvorimod de fleste danskere ønsker at arbejde, også af trivselsmæssige årsager?
Samuelsen: Nu har jeg selv arbejdet med handicappede i flere år. Uanset om man kan lide det eller ej, så påvirker det folks måde at tænke på, hvis man systemliggøres. Det må vi undgå, og derfor skal vi gøre det rationelt at vælge ydelserne fra og arbejde i stedet. Problemerne løses ved at ændre systemerne!

Vores eneste kalkule er indflydelse
RÆSON: Du har sagt, at hvis V var mere borgerlige, var der ikke brug for jer. Hvad adskiller jer fra Venstre?
Samuelsen: Vi tør sige, at den offentlige sektor skal være mindre. Vi tør sige, at topskatten skal væk. Vi tør sige, at selskabsskatten skal halveres. Og vi tør sige, at danskerne ikke skal reguleres op og ned ad dørstolperne.
RÆSON: Du sagde i Berlingske den 21/4, at du ikke ser jer som regeringsparti. Hvorfor?
Samuelsen: Jeg vil ikke ende som SF og De Konservative! Det, der ville ske, er, at vi fik tre-fire ministerier, og så ville vi blive kvalt i dem og miste det overordnede perspektiv. Vi er meget mere interesserede i, at de andre partier kommer til os og beder os om at hjælpe med at tage rigtig fat!
RÆSON: Jeg forstår det politiske spil. Men er der ikke også et aspekt i, at I hidtil har været en slags protestparti, hvorimod I som regeringspartnere skal tage ansvar, gå på kompromis og kan miste jeres hidtidige statusberettigelse som Folketingets ideologiske islæt?
Samuelsen: Vi er ikke et protestparti. Vi har været med i ca. 30 forlig med den forrige regering og 25 forlig med den nye. Jeg tror, at vi har indgået i flere forlig med denne regering, end VK har. Vi kan sagtens gå på kompromis. Vi kan sagtens tage ansvar. Men kun hvis det bringer Danmark i den rigtige retning. Vores eneste kalkule er indflydelse, og vi vurderer at kunne opnå mest indflydelse uden for en regering. Vi vil ikke ende som SF, der sidder og tager ansvar for en masse ting, som de i grunden slet ikke finder fornuftige for Danmark. Jeg vil heller ikke ende med at sidde med og stemme ja af frygt for at miste min ministerbil, ligesom De Konservative gjorde.
RÆSON: Siger du, at der med det store antal partier, de deraf ustabile blokke og nødvendigheden af kompromiser i dag er et dilemma mellem enten at besidde magt eller at gennemføre det, man tror på?
Samuelsen: Ja, det kan der være noget om. For en fire-fem år siden ville jeg gerne være minister. I dag har jeg slet ikke den ambition. Vi har valgt at fokusere på de store linjer – og ikke på buræg, eller om der findes en død frø i en pose lakridser, som en minister bliver nødt til.
RÆSON: Hvad skal der så til for, at I går med i aftaler?
Samuelsen: Jeg garanterer vælgerne, at vi skal betales med enten lavere skat, mere vækst, mindre bureaukrati eller mere frihed! Hver gang!
RÆSON: VKO ser ikke ud til at få flertal. Hvor afgørende bliver I?
Samuelsen: Vi bliver afgørende. Regeringen vil være afhængig af os. Vi får 18 mandater!

Vi kan blive Nordeuropas Singapore
RÆSON: Man må give jer, at mange af de reformer, I italesatte for nogle år siden, nu er blevet politisk virkelighed. Hvad bør Danmark så gøre for at sikre fremtiden yderligere? Hvad skal de 18 mandater bruges til?
Samuelsen: Danmark har ikke gjort nok. Vi efterspørger, at man hæver pensionsalderen, får marginalskatten ned på 40 pct. og halverer selskabsskatten. Lykkes det, så trækker jeg mig tilbage. Det har jeg sagt gentagne gange. Det vigtige for mig er, at vi ikke stiller os tilfredse med at sidde og vente på, at en global vækst kommer. Singapore var for 40 år siden en rismark. Trods op- og nedture i den globale økonomi de følgende 40 år har Singapore udviklet sig til et af de rigeste lande i verden. De har ikke engang naturressourcer. De har derimod skabt de bedste vilkår for virksomhederne!
RÆSON: Singapore har hverken demokrati eller reel nationsfølelse og er langt mere kosmospolitiske, end vi er, hvorfor de kan tillade sig en del mere end os. Hvor meget kan vi så lære derfra?
Samuelsen: Det er rigtigt, at der er en forskel på de områder, men demokratiet er da forhåbentlig ikke en hindring for at træffe rationelle valg. Problemet er bare, at 90 pct. af mine kolleger i Folketinget ikke er klar til det. Men muligheden er der, og Singapore er et eksempel på, at det skaber vækst, hvis man handler rationelt. I Danmark sidder vi bare og venter på tyskernes vækst. Jeg siger: Lad os gøre noget. Vi kan blive Nordeuropas svar på Singapore.
RÆSON: Vil det ikke være mere til de riges fordel?
Samuelsen: Nej, de ting, jeg foreslår, har intet at gøre med fordele for de rige. De rige kunne flytte allerede nu, hvis de havde lyst. Det er jo intet problem for dem. Det er de svagere stillede, som jeg tænker på. Dem, der først tabte deres job, da krisen kom, og dem, der sidst får det igen. De er dybt afhængige af, at vi politikere agerer således, at der skabes nye arbejdspladser! Pointen er, at hvor danskerne i dag tænker ’Hvor kunne det være spændende at komme til Singapore’, så skal unge i fremtiden over hele verden tænke ’Hvor kunne det være spændende at komme til Danmark!’.
RÆSON: Du omtaler ofte Sverige som inspiration. Hvad er det, vi kan lære fra vores naboer?
Samuelsen: Svenskerne gør noget. De sidder ikke bare og venter. Svenskerne har 250.000 færre på overførselsindkomst end Danmark, fordi de har gjort noget. Er Sverige et uland eller nyliberalt eksperiment? Nej, det er det ikke! Det eneste, vi foreslår, er at sænke skattetrykket fra 48 pct. til 43 pct. Så kommer vi ned på svenskernes niveau.
RÆSON: Er svenskernes vækst de senere år ikke udtryk for held i form af lav valutakurs og deraf øget eksport, samt at boligmarkedet endnu ikke er krakket som det danske, hvorfor forbrugertilliden stadig er høj?
Samuelsen: Det er klart, at de forhold er en medvirkende årsag, men det er kun det ene forhold. Det andet forhold er, at svenskerne har lavet strukturreformer. Jeg vedkender, at en ændret valutakurs har muliggjort en eksport, der har skabt rum for store reformer, men det er ikke hele historien. Modsat Danmark har man ikke låst sig fast, men handlet.
RÆSON: Hvor relevant er Sverige, når vi ikke har samme økonomiske råderum?
Samuelsen: Jeg laver ikke politik efter andre lande. Jeg laver politik efter, hvad jeg tror vil gøre det attraktivt for udenlandske virksomheder at komme til Danmark. Sverige er relevant som eksempel på, at man ikke bare skal vente på de andre.
RÆSON: Din præmis er, at konkurrencedygtigheden skal forbedres. Verdensbanken, Grant Thornton og Economist rangerer ellers Danmark højt på deres konkurrencedygtighedslister?
Samuelsen: Det er meget flotte rapporter, men vi skal jo være helt foran og blive der.
RÆSON: Grant Thornton-undersøgelsen viser ellers, at 78 pct. af de danske virksomheder vil blive i Danmark. Det er lige over EU-gennemsnittet og 10 pct. højere end det globale gennemsnit.
Samuelsen: Skal vi være tilfredse med det? Der er 22 pct., der vil eller overvejer at flytte. Det er jo en katastrofe!
RÆSON: Er der ikke altid nogle, der vil flytte, når vi lever i en global verden? Vi arbejder jo heller ikke med 0 pct. arbejdsløshed i økonomien længere?
Samuelsen: Det er da stadigvæk et problem, hvis 22 pct. er på vej ud af landet. Tag et kæresteforhold: Hvor mange mennesker er tilfredse med at være sin kærestes foretrukne 78 pct. af tiden? Du vil da gerne op på 100 pct. af tiden, for det øger sandsynligheden for, at hun vælger dig og ikke en anden i fremtiden. Sådan er det også med virksomheder. Vi skal gøre os attraktive! Egentlig foreslår jeg, at vi tænker, ligesom når vi skal ud og finde en kæreste. Du klipper dine negle, går til frisøren og undgår svedlugt under armene. Det er sådan, vi skal tænke som nation!

Vilhelm Vig Nielsen (f. 1992) er fast skribent for RÆSON. Han læser statskundskab på KU og har tidligere skrevet en række kronikker for Berlingske.