07.07.2013

CITAT: ”Mange af dem, der stemmer på Enhedslisten, deler ikke nødvendigvis hele vores vision om en egentlig socialistisk samfundsudvikling. Det, synes jeg, er helt i orden. Alle ved jo, at det ikke er den opgave, der står forrest – der er mange år til, at man kan forestille sig sådan en udvikling. Vi har en fællesmængde med rigtig mange mennesker nu, som handler om at forsvare og udvikle den nordiske velfærdsmodel, som er det hidtil bedste samfund, man har skabt. Det er sådan set opgaven her og nu”.

Pelle Dragsted er politisk rådgiver for Enhedslisten, og siden landsmødet 2013 også folketingskandidat for partiet i København. Interview af Ida Routhe

RÆSON: September sidste år udtalte du: “Enhedslisten skal udfylde det hul, som S og SF har efterladt”. Partiet skal altså rumme de forhenværende socialdemokrater og SF’ere, som i dag føler sig politisk hjemløse. Hvordan skal Enhedslisten kunne løfte den opgave?
Dragsted: Vores opgave er at samle de her mennesker op, give dem en stemme, give dem en plads og repræsentere den politiske, venstreorienterede fællesmængde. Altså forsvaret for velfærdsstaten, lønmodtagernes rettigheder, ønsket om en regulering af markedskræfterne osv. Den fællesmængde, som vi tidligere var en række partier om at repræsentere.
RÆSON: Betyder det i praksis, at partiet bevæger sig mere ind mod midten af dansk politik?
Dragsted: Flytter man ind mod midten ved at gøre sig selv bredere? Det ved jeg ikke, om man kan sige. Man udfylder i hvert fald et større rum, men det betyder ikke, at man opgiver de synspunkter, som har defineret os som et radikalt socialistisk parti. Dem har vi stadigvæk. Det er bare et spørgsmål, om man også kan give plads til andre synspunkter. Og jeg mener altså, at man som et parti, der har sat som mål at ændre samfundet, bliver nødt til at se, hvad det er for en situation, man står i. Lige nu står vi i en situation, hvor den allervigtigste opgave for mig at se er at skabe en stærk modvægt og modfortælling til nyliberalismen og hele det nyliberale dogme om den økonomiske politik – hele idéen om de nødvendige reformer og om nødvendighed i det hele taget som en faktor i økonomisk politik.
RÆSON: Du har bl.a. nævnt forsvaret for den nordiske velfærdsmodel som et punkt, der forener Ø og de politisk hjemløse. Men de mere yderligtgående venstreorienterede mærkesager følger vel også med, hvis man stemmer på jer?
Dragsted: Det er da klart. Men man kan sige det på den måde, at jeg tror, at mange af dem, der stemmer på Enhedslisten, ikke nødvendigvis deler hele vores vision om en egentlig socialistisk samfundsudvikling, hvor samfundet spiller en langt mere central rolle i økonomien. Det tror jeg, der er mange, der ikke har taget stilling til, men også mange, der ikke vil være enige i. Det, synes jeg, er helt i orden. Alle ved jo, at det ikke er den opgave, der står forrest – der er mange år til, at man kan forestille sig sådan en udvikling. Vi har en fællesmængde med rigtig mange mennesker nu, som handler om at forsvare og udvikle den nordiske velfærdsmodel, som er det hidtil bedste samfund, man har skabt. Det er sådan set opgaven her og nu.

Enhedslisten skal hente stemmer fra Venstre
RÆSON: Mattias Tesfaye har kritiseret venstrefløjen for at overse tidens store værdikamp, som i hans øjne er at genvinde den arbejdende middelklasses tillid. Enhedslisten kritiseres for ensidigt at fokusere på folk på overførselsindkomst og dermed glemme, at velfærdsstaten vil gå under uden folkelig opbakning. Det lader til, I er ret enige om, at venstrefløjen bør appellere bredere?
Dragsted: Jeg mener, Tesfayes diagnose er rigtig, men hans svar er helt forkert. Det er et kæmpe problem, at store lønmodtagergrupper stemmer på højrefløjen. Men jeg mener, hans svar er forkert. For det, han har gjort, er bl.a. at overtage højrefløjens retorik om ”nyderen” og ”yderen” – altså billedet af at der er nogle, der går på arbejde, og så er der nogle, der bliver forsørget.
RÆSON: Men du er enig med ham derhen, at venstrefløjen bør appellere bredere?
Dragsted: Jeg mener, at venstrefløjen historisk havde de her vælgere. Og jeg mener, at det, der er gået galt, er, at man har svigtet at repræsentere deres interesser. Man er gået i ét med højrefløjen. Man har undladt at fortælle, at vi er i et samfund, hvor der er modsætninger. Når Helle Thorning gang på gang snakker om, at vi gør det, der er godt for Danmark, så bør enhver med et venstreorienteret udgangspunkt spørge: “godt for hvem i Danmark?”. Politik er ikke klasseneutralt. Vi er et klassesamfund, som er delt, hvor interesserne står i modsætning til hinanden. Politik har altid forskellige konsekvenser for forskellige grupper. Venstrefløjen vinder lønmodtagerne tilbage ved at stå entydigt og klart på lønmodtagernes side i alle konflikter. Det har man svigtet at gøre i en lang række tilfælde.
RÆSON: Skal Enhedslisten til at konkurrere om de samme vælgere som eksempelvis Venstre, som mange lønmodtagere er vandret over til?
Dragsted: Ja, det synes jeg i den grad, vi skal. Ikke forstået på den måde, at vi skal føre politisk marketing og analysere, hvad vælgerne gerne vil have og så prøve at gøre det. Det er jo det, Socialdemokraterne har gjort, og det, synes jeg ikke, har været særlig kønt. Jeg mener, det er en realistisk opgave for venstrefløjen at vinde rigtig mange lønmodtagerstemmer tilbage. Det kræver bare, at man udgør et klart og tydeligt alternativ til højrefløjen – afslører dem som det, de er, nemlig partier, som repræsenterer elitens interesser, som altid fordeler pengene i den retning, der går til dem, der har mest i vores samfund – ikke til midtervælgere eller middelklassevælgere. Og det er sådan set hovedopgaven: Ikke at kopiere dem eller snakke deres sprog, som den nuværende regering gør, men at være stolte af det samfund, vi har skabt, og som højrefløjen altid har været imod.

RÆSON: Så må de bare stå af på længere sigt? Dragsted: Ja
RÆSON: Hvis vælgere, der tidligere har stemt S eller SF skulle føle sig repræsenteret af Enhedslisten, kunne man forestille sig visse af de mere revolutionære punkter i principprogrammet ændret. Hvilke standpunkter skal der ikke gås på kompromis med?
Dragsted: Jeg synes sådan set ikke, der skal gås på kompromis med nogle som helst standpunkter. Enhedslisten skal blive et parti i vores egen ret – ikke hele tiden opfatte os selv som et korrektiv til de andre partier, men faktisk opfatte os selv som et af de partier, der skal repræsentere venstrefløjen, arbejderbevægelsen og lønmodtagerne i Danmark. Det kræver nogle kulturelle ændringer. Enhedslisten var jo et lille parti for få år siden, og nu er vi vokset til 10.000 medlemmer og snart en halv million vælgere. Der skal vi bare forstå, at det ikke nytter noget at kommunikere i et sprog, som er selvrefererende. Vi har de seneste par år gjort meget ud af at få en kommunikation, som er mere normaliseret. Der må ikke herske nogen tvivl om, at de forandringer, vi gerne vil gennemføre, skal ske på demokratisk vis.
RÆSON: Så det er nærmere en kulturel end en politisk udfordring, Enhedslisten står overfor?
Dragsted: Jeg mener i hvert fald, den kulturelle udfordring er rigtig vigtig. Venstrefløjen historisk har en holdning om, at det er politikken, der er det vigtige, ikke formen. Men alligevel, når man gerne vil ændre lidt på formen, er der mange, der bliver meget bekymrede. Der har været nogle reaktioner i vores parti, imod at vi f.eks. har fået ansigter på plakaterne. Men dér mener jeg bare, man må erkende, at personer betyder noget i politik, og det har vi lært meget klart også i Enhedslisten. Men det er da klart, at når man bliver et bredere parti, som giver plads til flere, så vil der blive nogle større spændinger. Sådan må det være. Hvis man kan håndtere dem på en demokratisk måde, så mener jeg ikke, at det nødvendigvis er et problem.
RÆSON: Men hvordan kan man håndtere dem? Engang i fremtiden vil der vel komme en dag, hvor man skal tage stilling til helt konkrete stridspunkter i principprogrammet som nedlæggelse af EU, nationalisering af bankerne og opløsning af politiet?
Dragsted: Det er klart. Angående opløsning af politiet tror jeg, der rimelig meget er blevet slået et søm igennem – det er altså ikke et ønske, vi har. Jeg tror sådan set alle er meget glade for, at man har et politi, man kan ringe til, hvis man bliver overfaldet eller andet. Det er jo ikke sådan, vi går og gemmer på, at vi går ind for, at bankerne – i hvert fald delvist – skal nationaliseres. Det siger vi helt åbent. Så det er sådan set op til vælgere og medlemmer, om de, selvom de er uenige i det, kan leve med, at det er nogle holdninger, vi også har. Jeg mener ikke, at Enhedslisten skal gå og putte med, at vi ønsker nogle store forandringer. Jeg mener bare, vi samtidig skal være meget klare i vores kommunikation og sige, at der er forandringer, vi ønsker på længere sigt, men Enhedslisten er også for de mennesker, som ikke nødvendigvis er enige i hvert et komma, og som måske står af, inden vi er nået dertil.
RÆSON: Så må de bare stå af på længere sigt?
Dragsted: Ja.

Ida Routhe (f. 1992) er studerende på den humanistiske bacheloruddannelse på Roskilde Universitet. ILLUSTRATION: Demonstration i 2010 vendt mod den daværende regerings nedskæringer [foto: Enhedslisten]