08.04.2013

Den regeringsfjendtlige og ekstreme patriot udgør en stigende trussel i USA. Han stormer frem med konspiratoriske og revolutionære budskaber på læberne og våbenlobbyister i ryggen. Eksperter og myndigheder er bekymrede, for det ekstreme er ved at blive mainstream.

ANALYSE af Emil Lee Madsen


“Vi vil hellere dø i kamp end overgive vores våben og overlade vores børn til slaveri!” Ordene er ikke til at tage fejl af, som de gjalder ud af højtalerne og bliver mødt af taktfaste klapsalver og hujen fra godt 500 tilhørere, der har fundet vej til parkeringspladsen i Coeur d’Alene i det nordvestligste Idaho denne solskinsdag i januar. Ordene kommer fra Stewart Rhodes, en mand i fyrrene, iført briller, armygrønt tøj og med en halvautomatisk riffel henslængt over skulderen. Han står på en lille scene og taler vredt om Obama-regeringens mulige stramning af våbenloven.

Mødet i Idaho handler om indførelsen af en national ’våbenværdsættelsesdag’ og er led i en række konservative gruppers respons på våbendebatten. Stewart Rhodes taler her, fordi han i 2009 stiftede Oath Keepers, en gruppe beståede af blandt andet nuværende og tidligere politibetjente, brandmænd, militærfolk og sheriffer, som qua deres job har svoret at ville beskytte USA’s forfatning. Af samme årsag forkaster de føderal lovgivning, som i deres øjne bryder med forfatningen, og de modsætter sig det, de kalder regeringens ”afvæbning af amerikanerne”.

Rhodes‛ gruppe repræsenterer en voksende tendens på den ekstreme højrefløj i USA: Den patriotiske bevægelse bestående af radikale personer, grupper og væbnede militser, der ser regeringen som deres hovedfjende. Disse selvproklamerede patrioter benytter vrede og paranoia i deres regeringsfjendtlige retorik, de afviser konventionelle politiske normer, og de tror på en række konspirationsteorier, heriblandt at en global elite kontrollerer forbundsregeringen under dække af at ville implementere en ny verdensorden. Det fortæller borgerretsgruppen Southern Poverty Law Center, der overvåger højreekstremisme i USA.

Southern Poverty Law Center offentliggjorde i starten af marts en rapport, som viser, at der over de sidste fire år er sket en eksplosiv stigning på 813 procent i antallet af regeringsfjendtlige patriotiske grupper og væbnede militser. Hvor tallet i 2008 var på 149, fandtes der i 2012 i alt 1360 patriotiske grupper; det største antal nogensinde.

Våbendebatten har pustet til ilden
Ifølge seniorforsker Mark Potok fra Southern Poverty Law Center er det blandt andet genvalget af Obama, som har animeret patrioter til at stå frem. Udtalelser, som at USA er blevet ødelagt af Obama, at Obama ikke er amerikaner, og at hans genvalg signalerer enden på den amerikanske æra, har været fremherskende blandt patrioter de seneste måneder.

Patrioternes vrede er dog i endnu højere grad drevet af den genopståede debat om amerikansk våbenlovgivning som følge af skolemassakren i Newtown, Massachusetts, i december. Patrioter har benyttet en rationel debat om våben til at inddrage en række selvopfundne scenarier og skræmmebilleder; heriblandt at øget våbenkontrol er elitens forsøg på at afvæbne folket. Samtidig er de blevet bakket op i deres forsvar af retten til at bære våben af den magtfulde våbenlobby såvel som af mange almene amerikanere.

To dage før Obamas genindsættelse i januar brændte patrioter præsidentlignende dukker af ved arrangementer rundt om i landet. Desuden har patriotiske grupper holdt protestmøder for at vise, at de ikke frivilligt vil lade sig afvæbne. Våbendebatten har også skabt konspirationsteorier om massakren i Newtown blandt dele af det patriotiske miljø. På nettet hævdes det, at massakren som kostede 26 mennesker livet, enten ikke fandt sted, var iscenesat af regeringen, eller at omfanget blev overdrevet af medierne for at skabe ny fokus på våbendebatten.

Den voksende regeringsfjendtlighed tages meget seriøst af eksperter og myndigheder. I februar nedsatte Det Hvide Hus en arbejdsgruppe, der skal overvåge den voksende radikalisering og opfordring til vold på nettet blandt amerikanske ekstremister, og i marts advarede Southern Poverty Law Center det amerikanske justitsministerium og sikkerhedstjenesten Homeland Security om en øget risiko for national terrorisme.

Ekstremismen er blevet mainstream
Siden 2008 er der sket det, man kan kalde mainstreaming af den regeringsfjendtlige patriotisme. Hvor vrede og konspirationer mod regeringen tidligere florerede blandt minoriteter, er det nu synligt i bredere dele af samfundet. Udviklingen er sket via nettet, hvor en stor del af patriotisk aktivitet i dag foregår. Hjemmesider, blogs og sociale medier har skabt en platform, hvorfra patrioter kan organisere, kommunikere og sprede deres budskaber hurtigt og effektivt.

Samtidig har konservative radio- og tv-værter som Rush Limbaugh, Sean Hannity og Glenn Beck brugt massemedierne til at udbrede den aggressive og paranoide retorik til en dedikeret fanskare. Blandt andet ved at sammenligne regeringen med kommunistiske styreformer og sprede konspirationer, såsom at Obama ikke er amerikansk statsborger.

Et skoleeksempel på den vrede patriot kunne tv-seere opleve i januar i bedste sendetid. Her blev Alex Jones, en rabiat radiovært fra Texas, interviewet af CNN’s Piers Morgan i forbindelse med våbendebatten. Under interviewet sammenlignede Jones Obama-regeringen med Maos og Stalins kommunistiske regimer og truede i højrøstede vendinger med folkelig revolution, hvis regeringen strammer våbenloven.

Ifølge Potok har konservative medier og internettet skabt fundamentet for et uforsonligt politisk klima, som har hjulpet med at legitimere regeringsfjendtlig patriotisme. I de seneste år har man blandt Tea Party-støttede politikere som Michele Bachmann og Rand Paul set eksempler på retorik, der er domineret af paranoia omkring Obama og den demokratiske regering. Det har resulteret i en politisk scene, hvor skellet mellem ekstrem og mainstream adfærd er blevet mindre.

Den patriotiske ideologi: revolutionær og anti-elitær
Men hvem er denne patriot egentlig? Den gennemsnitlige patriot er en hvid, midaldrende mand. Han er kristen, uuddannet og har hjemme i arbejderklassen. Han ser sig selv som beskytter af republikken og USA’s kulturelle arv, fordi regeringen i hans øjne tramper på folkets frihed. Patriotens retorik er fyldt med frustration over den voksende centralmagt og frygt for mere statslig regulering. Han tror på individualitet, og at magt bør ligge i lokalsamfund frem for hos eliten i Washington eller på Wall Street og er derfor modstander af det politiske system i al almindelighed. Han opfatter sig hverken som demokrat eller republikaner.

I patriotens verdensbillede er man enten absolut god eller absolut ond. Et lovforslag fra Washington er derfor altid et resultat af en skjult agenda. For eksempel mener patrioten, at Obamas forsøg på at styrke det sociale sikkerhedsnet i USA betyder, at han går ind for total regeringskontrol på bekostning af folkets frihed, og at øget våbenkontrol er et symbol på, at regeringen vil afvæbne folket fuldstændigt.

Det, der adskiller patrioten fra den almene, politisk frustrerede amerikaner, er hans ekstreme frygt, paranoia og konspirationer. Ifølge Southern Poverty Law Center er patrioten overbevist om, at en global elite af politikere, banker og virksomheder vil indføre en ny verdensorden, og at der eksisterer fangelejre for utilfredse borgere. Patrioten taler ofte om Dommedag, og ifølge politisk analytiker John Avelon fra magasinet Daily Beast ser patrioten ikke debatten i Washington som ”en politisk debat, men som en kamp på liv og død om Amerikas sjæl”. Derfor er patrioten også parat til borgerkrig eller folkelig revolution.

Arven fra Oklahoma – kan det ske igen?
Da Timothy McVeigh i 1995 sprængte en bilbombe foran en føderal kontorbygning i det centrale Oklahoma City og dræbte 168 mennesker, var det første gang, at regeringsfjendtlig patriotisme blev sat på landkortet i USA. Tragedien i Oklahoma gav en voldsom mavepuster til amerikansk selvforståelse og har siden været skræmmebilledet på, hvordan nationale ekstremister kan blive drevet til at dræbe landsmænd for at synliggøre deres had til den voksende centralmagt.

Den ekstreme regeringsfjendtlighed voksede frem i begyndelsen af 1990’erne, blandt andet som følge af Clinton-regeringens stramning af våbenlovgivningen. Det resulterede i en lang række forsøg på terrorisme, mord og vold rettet mod føderale bygninger og embedsmænd. Antallet af patriotiske grupper kulminerede i 1996, men regeringens efterfølgende indsats mod ekstremisme, kombineret med 9/11-angrebene, betød, at bevægelsen lå i dvale til 2008, hvor den oplevede en eksplosiv fremgang, der har varet til i dag. Nu frygter eksperter et nyt Oklahoma.

Ifølge Mark Potok minder det nuværende regeringsfjendtlige klima betænkeligt meget om det, man oplevede kort inden Oklahoma-bomben. Siden 2009 har der været flere eksempler på vold og terrorisme relateret til radikal patriotisme. I 2012 blev to politifolk dræbt i Louisiana af personer med relation til den patriotiske gruppe Sovereign Citizens, der er modstandere af lovgivning, regulering og skatter fra føderal og statslig side. I 2010 dræbte medlemmer af gruppen to betjente i Arkansas, og i 2009 dræbte en patriot tre betjente i Pennsylvania.

Potok mener, at de seneste års tiltagende ekstremisme er et resultat af, at mange amerikanere føler sig sat uden for politisk indflydelse af en centralmagt, der i stigende grad styres af penge og særinteresser, og som ikke har forbedret landets gæld, den økonomiske krise og arbejdsløsheden. Potok fremhæver, at udviklingen på højrefløjen også er en konsekvens af en frustration over større illegal immigration og valget af landets første sorte præsident; symbolet på en demografisk udvikling, som betyder, at hvide om tyve år vil udgøre under 50 procent det amerikanske folk. Spørgsmålet er nu, om denne frustration vil eksplodere.


Emil Lee Madsen (f. 1984) er cand.mag. i Amerikanske Studier fra SDU, hvor han i 2011 skrev speciale om ekstrem patriotisme i USA. I 2012 udgav han bogen ‚Rombama‛ om præsidentvalget i USA og dækkede valget for Radio 24syv. Han er desuden foredragsholder og fast skribent på USA-sitet Kongressen.com. ILLUSTRATION: Demonstration arrangeret af radioværten Glenn Beck (Foto: Andrew Aliferis via Flickr).