13.04.2013

De traditionelle ideologier er trådt i baggrunden. I stedet har en nyliberalistisk tankegang taget over hos partierne på Christiansborg. Men er det et problem? Eksperterne er splittede.

INTERVIEWS af Kasper Munk Rasmussen


Siden den daværende konservative statsminister Poul Schlüter i 1983 fastslog, at ”ideologier er noget bras”, er partierne rykket længere væk fra deres ideologiske udgangspunkter. Konservatisme, socialisme og traditionel liberalisme er trådt i baggrunden, og ideologierne kan i dag være svære at få øje på i dansk politik. Ph.d. i filosofi ved Københavns Universitet, Anders Fogh Jensen, mener, at de danske partier har nærmet sig nyliberalismen, der i dag dominerer det politiske landskab.

”I dag bliver stort set alle politiske beslutninger truffet ud fra en nyliberal tankegang, men vi ser det ikke som ideologi, fordi den står uimodsagt. I stedet fremstår det som videnskab og sandhed. Det ser vi eksempelvis ved, at alting handler om økonomisk vækst,” siger han.

Anders Fogh Jensen får opbakning fra lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørn Loftager, der har svært ved at se de markante ideologiske forskelle mellem partierne i Folketinget.

”Der er opstået en ideologisk konsensus, der især kommer til udtryk i den praktiske politik, og som kun Enhedslisten og delvist Dansk Folkeparti står udenfor. Nyliberalismen kan blandt andet ses i de reformer af velfærdsstaten, som vi har set de seneste 20 år, og som den nuværende regering har fortsat,” forklarer Jørn Loftager.

Han fremhæver kontanthjælpsreformen som et eksempel på, at lige ret og pligt er blevet forvandlet til ulige ret og pligt. Hvor socialdemokraterne tidligere havde fokus på arbejdstageres rettigheder, så fokuserer man i dag på de lediges pligt til at stå til rådighed for virksomheder og arbejdsmarked, forklarer han. Det store økonomiske fokus på rentabilitet viser sig f.eks. ved en stor reduktion i indkomsten for handicappede og kronisk syge.

Ideologierne er væk – heldigvis!
Men måske er det en fordel, at ideologierne er rykket i baggrunden. Det mener i hvert fald professor i politisk økonomi ved Copenhagen Business School, Ove Kaj Pedersen. Han kalder den nye ideologi for ”samfundsøkonomisk ansvarlig”.

”Krisen i 1970’erne viste, at ideologierne ikke havde nogen svar eller løsninger. I dag er stort set alle partier i stedet gået sammen om at påtage sig et økonomisk ansvar. De handler ikke så meget ud fra ideologiske utopier, men for at styrke samfundsøkonomien og Danmarks konkurrenceevne. Det har sikret os den velstand, vi har i dag,” siger Ove Kaj Pedersen.

Han mener også, at den nyliberale konsensus styrker demokratiet, fordi politikerne nu har fokus på fællesskabets bedste: ”De gamle ideologier havde fokus på eksempelvis bøndernes eller arbejderklassens interesser. Derfor er det positivt, at vi i dag har fokus på de fælles interesser og på det, der tjener samfundet som helhed”.

Nyliberalismen fratager os det politiske valg
Ifølge Jørn Loftager er en tydelig konsekvens af den ideologiske konsensus dog, at vi har fået et mere fattigt politisk landskab. Han peger på, at både konservatismen og socialliberalismen er forsvundet fra den politiske scene.

”Tidligere udgjorde socialliberalismen en klassisk midterposition, der i høj grad også var repræsenteret ved det danske socialdemokrati. Målet var at forene økonomisk velstand og social retfærdighed med en lige status som borger for alle. Og midlet var at understøtte og tøjle markedskræfterne ved hjælp af universelle velfærdsordninger. Paradokset er, at selv om denne danske model i praksis har vist sin styrke, har den mistet de fleste af sine tilhængere til fordel for et importeret nyliberalt tankegods,” forklarer Jørn Loftager.

Anders Fogh Jensen tager kritikken endnu længere. Han kalder det et ”demokratisk problem”, at næsten alle partier har taget nyliberalismen til sig, fordi det politiske valg forsvinder.

”Hvis de nyliberalistiske logikker ikke udfordres, risikerer vi, at grupper af mennesker melder sig ud af demokratiet, fordi de oplever, at de reelt ikke har et politisk valg. Det kan ske gennem apati eller i sidste ende gennem vold, som man har set det i flere sydeuropæiske lande,” siger han og advarer mod, at vi lader nyliberalismen stå uimodsagt:

”Det ville være befriende, hvis der fandtes politikere, der turde foreslå noget, der ikke ligger inden for den nyliberale konsensus. Eksempelvis at vi måske skulle arbejde lidt mindre og dermed blive lidt fattigere økonomisk, men rigere rent menneskeligt. Men det sker ikke, fordi den nyliberalistiske tankegang er blevet ensbetydende med almindelig fornuft. Alle, der forsøger at komme med alternativer, fremstår som ufornuftige.”


Kasper Rasmussen (f. 1986) er bachelor i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Han er kandidatstudetende i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS. Tidligere student i Udenrigsministeriet og arbejder til dagligt med pressehåndtering i Integrations- og Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune. FOTO: Shutterstock.