07.10.2013

En mands affald er en anden mands råmateriale. Det er i hvert fald tanken bag begrebet cirkulær økonomi og den ressourcestrategi, Ida Auken i dag præsenterede. I takt med stigende ressourcepriser bliver evnen til at genanvende ressourcer i højere grad et konkurrenceparameter for virksomheder og lande.

ANALYSE af Peter Bjerregaard, RÆSONs klimaredaktør


Med dagens ressourceudspil fra regeringen har Danmark, ifølge miljøminister Ida Auken, taget et vigtigt skridt nærmere at blive en cirkulær økonomi, hvor en større del af virksomhedernes råstoffer og husholdningernes affald skal sorteres og genbruges.

”Strategien er vigtig, fordi vi skal lære at skabe økonomisk fremgang uden at det sker på bekostning af fremtidige generationers velfærd og sundhed. Det er den eneste måde, vi kan give vores børn de muligheder, vi selv har haft. Og i en verden, hvor kampen om råvarerne bliver hårdere dag for dag, og hvor det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke bare kan bruge løs af jordens ressourcer, er genanvendelse den eneste vej frem,” fortæller Ida Auken.

Herhjemme har flere virksomheder allerede taget de første skridt og iværksat initiativer til at reducere og genanvende deres forbrug af forskellige ressourcer. Mejerigiganten Arla har eksempelvis iværksat en nul-affaldsstrategi, der skal gøre koncernen affaldsfri i 2020 ved bl.a. at etablere biogasanlæg, som omdanner restprodukter til energi. Det er dog ikke kun store virksomheder som Arla, Carlsberg og Novozymes, der ser muligheder i det strategiske skift.

”Det er alle slags virksomheder, der kan få fordele ud af denne måde at tænke virksomhedsledelse på. I mit konsulentarbejde har jeg bl.a. fået kendskab til en virksomhed, der laver plastikbøtter, som pga. de svingende priser på plastik-granulat er begyndt at arbejde strategisk med at finde nye måde til at genanvende plastikken. Så det handler altså ikke kun om sjældne jordarter eller dyre metaller,” siger Jasper Steinhausen, innovationschef i COWI, som ser den mentale omstilling som det første skridt.

Cirkulær økonomi som forretningsudvikling
Siden 1961 har Kalundborg Kommune fungeret som et levende laboratorium for cirkulære forretningsmodeller. Grundet begrænsede mængder af grundvand besluttede kommunen at stramme op på brugen af vand, hvilket førte til et samarbejde med det lokale olieraffinaderi om at udvikle et bedre affaldsvandssystem. Derfra gik det slag i slag, og netværket voksede i takt med at omkringliggende virksomheder kunne se synergieffekter i samarbejdet.

”Det er ikke svært at forklare fordelene i en cirkulær økonomi. I Danmark og Europa har vi groft sagt ingen naturressourcer, så dem må vi købe fra resten af verden. Prisen på råvarer stiger i dag i mange tilfælde mere end prisen på løn, så det er her fremtidens fokus ift. konkurrenceevne bør ligge,” vurderer Jasper Steinhausen.

I dag tæller netværket i Kalundborg en lang række større virksomheder som Novo Nordisk, DONG Energy og Statoil samt forskellige landbrugsvirksomheder, som udover at spare penge på at sælge hinanden affaldsprodukter (f.eks. gas, slam og spildevand) i en lukket cyklus også sparer 240.000 ton CO2 årligt. Det har dog aldrig været miljøhensyn, der har drevet udviklingen.

“Da vi startede det her op, var det ikke det grønne område, der var drivkraften. Det var økonomi. Det har fra dag ét været det bærende, og i takt med at råstofpriserne stiger, og at det også koster at komme af med sit affald, så begynder det at give rigtig god mening at afsøge markedet for mulige aftagere af ens affaldsprodukter,” fortæller Niels Larsen, direktør for Symbiosis Center, som faciliteterer samarbejdet mellem de forskellige virksomheder. Ifølge Niels Larsen har de deltagende virksomheder i dag næsten afskåret sig fra de stigende oliepriser pga. selvforsyning af energi indenfor netværket.

Ressourceeffektivitet det nye konkurrenceparameter
Fra politisk hold er signalet også klart: erhvervslivet skal omstilles til en tidsalder, hvor ressourceknapheden skærpes. Ved sidste års møde i World Economic Forum (WEF) blev der truffet en skelsættende beslutning, da WEF for første gang valgte at indarbejde ressourceeffektivitet og forvaltningen af naturlige ressourcer i deres årlige konkurrenceevne-rapporter. Ved samme lejlighed præsenterede WEF rapporten ”More wtih Less”, der tydeliggjorde potentialet og viste, at øget ressourceeffektivitet vil kunne spare verdensøkonomien for 2 billioner dollars i 2030.

Siden har sammenhængen mellem vækst og bæredygtig udvikling indtaget både den politiske og erhvervsmæssige dagsorden, og det er i sådan en grad, at konsulentvirksomheden McKinsey & Company vurderer, at virksomheder i højere grad vil komme til at konkurrere på ressourceeffektivitet og mindre på løn.

”Der er ingen tvivl om, at ressourceeffektivitet er det nye konkurrenceparameter, som i nær fremtid vil veje tungere end adgangen til billig arbejdskraft. Ressourcer er et hensyn, som alle virksomheder bør sætte i centrum for deres strategi. Ellers har de kun en minimal chance for at klare sig, når råvarepriserne for alvor tager fart,” siger Jeremy Oppenheim, direktør i McKinsey Company og medforfatter på rapporten ”Ressource Revolution”, der bl.a. konkluderer, at de internationale råvarepriser er steget mere de seneste 10 år, end de sammenlagt faldt i det 20. århundrede.

Det er netop dette ressourcepres, der er udgangspunktet for regeringens nye ressourcestrategi.

”Vi har sat nogle meget ambitiøse mål med strategien – blandt andet skal vi seksdoble mængden af organisk husholdningsaffald, vi genanvender. Og jeg er sikker på, at hvis alle danskerne tager dagsordenen til sig, vil vi kunne nå endnu længere. Og det er ambitionen,” siger Ida Auken.

FAKTA
Ressourcestrategien forventes at føre til, at:
• Vi genanvender seks gange så meget af det organiske affald fra husholdninger i 2022
• Vi genanvender dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i 2022
• Vi udnytter fire gange så meget madaffald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas i 2018
• Vi genanvender en fjerdedel mere papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i servicesektoren i 2018
• Vi fjerner de miljøfarlige stoffer fra byggeaffaldet
• Vi indsamler 75 % af al elektronik fra husholdninger i 2018
• 70 % af shredderaffaldet genanvendes eller nyttiggøres til energifremstilling i 2018. I dag deponerer vi det hele som farligt affald

Peter Bjerregaard (f. 1986) er RÆSONs klimaredaktør. Uddannet cand.soc fra CBS og har tidligere været presseattaché for Udenrigsministeriet under COP15 og klimaanalytiker ved Mandag Morgen. Han er foredragsholder med speciale i ressourceøkonomi og klimapolitik, og skriver bl.a. for ATLAS Magasin og Huffingtonpost. ILLUSTRATINO: Miljøminister Ida Auken (SF) (foto: Miljøministeriet/Presse).