26.01.2013

En ellers fredelig lokal udgave af Islam har udviklet sig til en voldelig og terroristisk trussel i Vestafrika. Islamisterne i Mali er seneste eksempel på en foruroligende tendens, fortæller Mamadou Diouf, direktør for Afrikastudier på Columbia University.

INTERVIEW af Hanna Ohm Cleaver

Krisen i Mali har udviklet sig med foruroligende hast, siden terrorister sidste forår erklærede det nordlige område for en selvstændig islamistisk stat. RÆSON møder Mamadou Diouf, da han netop er hjemvendt fra et krisemøde om situationen i Mali. ”Den terroristiske islamisme, som vi nu ser i Mali og Sahel-ørkenen er en hidtil ukendt trussel,” fremhæver han. Vestafrika har længe været præget af usikkerhed, statskup og militær magt, men netop islamisering var ikke et problem for bare tyve år siden. Ifølge professoren er de islamistiske bevægelser, vi nu ser i Mali, opstået som en ny afrikansk fortolkning af en global terror trend.

Fra traditionel Islam til global islamisme
Diouf understreger, at voldelige islamistiske grupper ikke er et ukendt fænomen i Afrika, hvor lande som Nigeria, Sudan og Chad længe har kæmpet for at holde radikale grupper nede. Men islamisterne i Sahel-området skiller sig ud ved at have en grænseoverskridende dimension. De kommer fra hele Vestafrika og identificerer sig ikke med én særlig nation. ”Islamisterne i Sahel implementerer sharia, ødelægger helligdomme og henretter folk uden rettergang. Statsledere fra Senegal til Algeriet er rædselsslagne, fordi de ser, at det let spreder sig over grænserne fra Mali. Det er derfor, det internationale samfund er gået ind i konflikten,” forklarer han. Andre islamistiske grupper som eksempelvis Boko Haram i Nigeria er primært et problem for det land, de opererer i. Men islamismen i Mali er allerede blevet et globalt problem.

Mamadou Diouf har forsket i vestafrikansk Islam og forklarer, at religionen altid er blevet tilpasset de lokale afrikanske kulturer og generelt har været pragmatisk. ”Før krisen i Mali havde folk en langt mere fredelig omgang med religion. Men en ny form for Islam er begyndt at vinde indpas. Konflikten er blevet så intens, fordi det traditionelle afrikanske Islam nu er i åben konflikt med en ny udgave af religionen, som har forbindelser til det globale Islam.” Han understreger, at AQMI (Al-Qaida i Maghreb, red.) blot er et af mange eksempler. ”Over hele kontinentet slår afrikanerne hinanden ihjel for at få andre til at konvertere til netop deres version af Islam. Det har en politisk dimension, som udvikler sig meget voldeligt i regioner som Mali.”

Samme problemer, nye udtryk
Ifølge Mamadou Diouf bør de regionale afrikanske institutioner spille en nøglerolle, hvis den nuværende krise skal løses. Han pointerer, at mange andre konflikter er blevet forhandlet løbende med stor succes, bl.a. af den vestafrikanske union ECOWAS. ”Men problemet er, at de centrale og fundamentale emner ikke bliver taget op. Folk spørger ikke, hvorfor problemer med radikalisering og islamisme overhovedet eksisterer.” Professoren fremhæver, at fundamentalisme ofte opstår på grund af de samme strukturelle problemer, såsom mangel på uddannelse, mangel på ressourcer, ulighed, osv. ”Islam er én ud af mange mulige måder at udtrykke utilfredshed på, a language of contestation. Det er i virkeligheden blot en stilmæssig tilføjelse til de strukturelle problemer, der har eksisteret i landene i årevis,” pointerer han.

En vigtig årsag til konflikten i Mali er, at den politiske elite i Bamako reelt aldrig har inddraget befolkningen i de nordlige områder. Det er derfor, de etniske grupper i Nordmali har opbygget så meget frustration, at de har slået sig sammen med voldelige islamister for at kræve deres egen stat. Mamadou Diouf mener dog ikke, at løsningen er at sende en hær ud for at erobre det nordlige område tilbage. ”Malis regering burde hellere tænke på, hvordan regionen skal ledes og administreres i fremtiden. Der er behov for helt nye politiske løsninger, eksempelvis noget, der ligner et føderalt system. Lokalsamfund bør få magt til at bestemme mere over deres egne områder. På den måde får befolkningen alternativer til den fundamentalistisk politik.”


Mamadou Diouf er direktør for Institut for Afrikastudier på Columbia University og en førende forsker i Islam i Vestafrika. Han har udgivet flere bøger om politik og religion i Afrika og er bl.a. medlem af redaktionen for Cambridge’s Journal of African History.

Hanna Ohm Cleaver skriver speciale i antropologi baseret på feltarbejde i Vestafrika og arbejder som student i Udenrigsministeriets Afrikakontor.

FOTO: