28.01.2013

“Det er svært at finde et tiår, hvor vi har haft mere medvind på cykelstierne, end vi havde i nullerne. Og det er endnu sværere at finde et tiår, hvor vi udnyttede medvinden så dårligt. Vi vil aldrig stoppe vores kritik af det spildte årti.” Sådan siger Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke til RÆSON.

INTERVIEW af Sofie Buch Hoyer

LÆS OGSÅ:
– Ammitzbøll: Vi gør partierne mere borgerlige

RÆSON: Som politisk ordfører for Socialdemokratiet – hvad forventer du dig af dansk politik i 2013? Hvad bliver den største udfordring?
HEUNICKE: Den største udfordring for Danmark er at komme gennem et år med en EU-henstilling. I år er der særligt stramme krav til vores økonomi, hvilket betyder mådehold og ekstremt godt styr på økonomien. Samtidigt skal vi formå at holde hånden under beskæftigelsen og tage nogle skridt væk fra krisen. Der er ikke nogle hurtige løsninger eller nemme svar på den udfordring. Og faren er, at vi strammer så meget op, at bunden ryger ud af alt, hvad der minder om et opsving.

Folkeskolen: ”Vi beder lærerne se anderledes på deres arbejdstid”

RÆSON: Regeringen lancerede i december 2012 et folkeskoleudspil, som skal forhandles på plads i løbet af i år. Det har den tilsyneladende haft succes med. Allerede ved Folketingets åbning sidste år præsenterede Helle Thorning den fiktive elev Emil, som var med til at sætte folkeskolen på dagsordenen. Som Amalie Kestler fra Information skrev 4. januar 2013, fik I meget tidligt ”gødet jorden for et opgør med arbejdstiden”. Er en forlænget skoledag virkelig den bedste løsning på en bedre folkeskole?
HEUNICKE: Folkeskolen viser gode resultater hver dag, men der er også ting, som den ikke formår. Primært to ting: Den ene er, at vi endnu ikke har været i stand til at bryde den negative sociale arv. I hver 9. klasse findes fire-fem elever, der aldrig kommer videre efter folkeskolen. Det andet problem er, at der er for få, der er rigtig dygtige – der er kun cirka fem procent i hver klasse, der er rigtig dygtige. Så der er rum til forbedring. Og vi har netop et rum i skoletiden, hvor der er plads til nye tilgange. Det er det, vi har sat os for, og jeg tror, det vil lykkes.

RÆSON: Hvad er det altafgørende argument for at forlænge folkeskoleelevernes skoledag?
HEUNICKE: Det er, at vi skal have dygtigere elever. Vores børn skal være dygtigere – for dem selv og for Danmarks produktivitet.
RÆSON: Men hvad bygger det argument på? For kort før jul blev nogle PIRLS- og TIMMS-undersøgelser offentliggjort. De viste, at danske fjerdeklasseelever var blevet dygtigere til at læse – ikke fordi de havde modtaget flere undervisningstimer, men fordi lærerne er dygtige til at undervise. Hvor er dokumentationen for, at en længere skoledag gør eleverne dygtigere?
HEUNICKE: Lærerne skal stadig have tid til grundig forberedelse, og det er også indskrevet i vores oplæg. Vi fjerner ikke forberedelsestiden. Men vi vil godt have, at de bruger lidt mere tid på undervisning. Lærerne er hjertet i folkeskolen, og de skal samarbejde mere med hinanden, eleverne, forældrene og pædagogerne. Vi beder bare vores dygtige lærere om at se anderledes på deres arbejdstid.
RÆSON: Men er I ikke bange for at skade arbejdsmoralen blandt dem?
HEUNICKE: Nej. Der er forskel på den måde, vi forsøger at løfte folkeskolen på, og den tilgang, som Anders Fogh og Bertel Haarder havde i sin tid. De havde en meget konfrontatorisk tilgang til folkeskolen. Alt, hvad der mindede om pædagogik, blev kaldt rundkredspædagogik. Dér kunne man tydeligt mærke, at der var nogle, der ikke havde en kærlighed til folkeskolen. De ville godt ændre noget, men de havde ingen grundlæggende forståelse for, hvad folkeskolen kan, når den er bedst. Hvis man læser vores oplæg, og hører hvad vores statsminister og undervisningsminister siger, så er vores udspil båret af en bevidsthed om de ressourcer og styrker, som folkeskolen rummer.

Vækst: ”Vi vil aldrig stoppe med at kritisere det spildte årti”

RÆSON: ”Nullernes overflod kommer ikke igen”, sagde Helle i sin nytårstale. Hvor blev al snakken om kickstarten af?
HEUNICKE: Kickstarten har vi indført, fordi der er behov for at holde hånden under beskæftigelsen. Sidste år var vi det land i OECD, der havde den mest ekspansive finanspolitik. Nu fordobler vi kickstarten fra 10.000 jobs sidste år til 20.000 jobs i år, primært i den private sektor. Men på grund af EU-henstillingen har vi været nødt til at tømme alle skufferne og finde ud af, hvilke af kickstartens projekter, som vil belaste Danmark i EU’s øjne. De ting, som bliver fremrykket, belaster ikke den saldo, EU bedømmer os på.

RÆSON: Hvornår kommer der vækst i Danmark?
HEUNICKE: I Danmark har vi et investeringsniveau i 2013, som ikke har været så højt i mindst tyve år. Vi bygger sygehuse, vi laver metro, vi opstarter snart Femern-projektet, vi laver havmølleparker – og så videre. Det, der skal redde os, er at få gang i den indenlandske efterspørgsel. På det punkt har vi nogle alvorlige tømmermænd, efter at det hele løb fuldkommen løbsk i nullerne. Vi tabte produktivitet, vi tabte konkurrencekraft, og masser af mennesker har mistet tilliden til, at der er styr på samfundet. Det er svært at finde et tiår, hvor vi har haft mere medvind på cykelstierne, end vi havde i nullerne. Og det er endnu sværere at finde et tiår, hvor vi udnyttede medvinden så dårligt.
RÆSON: Hvor længe kan I blive ved med at forsvare den økonomiske situation i Danmark med argumentet om, at skylden er den tidligere regerings overflod og overoptimisme? Hvor længe kan I insistere på, at det ikke er jeres egen politik, der har slået fejl?
HEUNICKE: Anders Fogh sagde jo, at økonomerne skulle skrive deres lærebøger om. 17 gange blev regeringen advaret af vismænd, Nationalbanken og eksperter. Hvis bare den havde lyttet i tide, så havde vi ikke haft lige så store tømmermænd, som vi har nu. Vel og mærke efter en fest, nogle holdt på vores regning. Vi vil aldrig stoppe vores kritik af det spildte årti. Seks år efter Anders Fogh havde vundet valget, sagde Kristian Jensen i Venstre, at nu var det på tide, at VK-regeringen ikke længere kun kritiserede Nyrup-regeringen. Nu var den nødt til at påtage sig noget af ansvaret selv.

Arbejdsløshed: ”Statistikken vender i vores regeringsperiode”

RÆSON: Ledighedsprocenten i Danmark er uændret de seneste måneder – den ligger lige omkring 6,3 procent af arbejdsstyrken. Hvordan vil I ændre den statistik?
HEUNICKE: Vi har stoppet blødningen, men statikken ændrer sig ikke de første par måneder. Vi styrtblødte under Løkke: Han tabte 130 jobs om dagen, mens han stod og sagde, at krisen var slut. Det er en af hans rekorder, som han ikke selv taler så højt om, men som gør ondt i øjeblikket. Men vi har også indset, at intet kommer af sig selv i vores kickstart. Arbejdsløsheden ER for høj, og den skal længere ned. Jeg er stensikker på, at statistikken vender i vores regeringsperiode. Jeg tror ikke, at vi når et reelt opsving i 2013, men der vil i hvert fald komme nogle tendenser i den retning. Det værste, der kan ske nu, er, hvis vi ikke overholde EU’s henstilling. Så får vi bare en ny, der er endnu skrappere. Så vil vi være et af de lande i Europa, der ikke vil kunne rykke fremad, når det begynder af vende, og der skal vi ikke hen.


Sofie Buch Hoyer (f. 1990) studerer journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været indskrevet på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Fra februar 2013 er hun praktikant på Politiken.

FOTO: socialdemokraterne.dk