20.03.2013

’En investering i mennesker’ kalder Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, regeringens nye kontanthjælpsreform og afviser, at det er provenuet fra reformen, der skal finansiere vækstplanen. Trods dette erkender han, at det flertal, som regeringen har fået, gør det svært at føre 100 % socialistisk politik.

INTERVIEW af Ida Routhe


RÆSON: Mette Frederiksen har sagt, at krisen ikke er årsag til den nye kontanthjælpsreform; den ville være kommet alligevel. Er du enig med hende i det?
Lahn Jensen: Det er jeg faktisk enig i, for vi har ret store problemer i forhold til systemet. Der er nogle mennesker som går 5, 10, 15 år på kontanthjælp, og som bare ikke kommer videre. Og det går ikke. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Det er ikke noget, man skal gå på længe. Det er heller ikke særlig godt for mennesker. De skal selvfølgelig have en uddannelse. De skal videre på arbejdsmarkedet. Så det er en investering i mennesker og egentlig noget, man burde have gjort for lang tid siden.

RÆSON: Som følge af reformen vil gruppen af 25-29 årige miste ca. 4800 kr. før skat i forhold til deres nuværende ydelse. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau vurderer, at reformen vil resultere i flere fattige og hjemløse unge, heriblandt færdiguddannede og arbejdsparate, som ikke kan finde et job, og som ikke er medlem af en a-kasse. Er det solidarisk?
Lahn Jensen: Ja, for hvad er det, vi også gør? Vi giver dem en uddannelse. Husk på, det er jo kun dem, som er så stærke, at de kan tage en uddannelse. Vi giver dem faktisk en ny chance.

RÆSON: Men hvad med dem, som har uddannelse?
Lahn Jensen: De, der har uddannelse – både dem over 30 og de unge – får den almindelige kontanthjælp. Tilbuddet om uddannelse gælder dem, som har brug for uddannelse og ikke har en i forvejen.

RÆSON: Hvordan kan en lavere kontanthjælp få de arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet? Hvilke jobs er der til dem?
Lahn Jensen: Det er selvfølgelig et problem. Det er netop derfor, vi har vækstplanen. Det er derfor, vi har brugt en masse penge på kickstart. Det er derfor, vi skaber arbejdspladser. Det er netop for at få de her mennesker i arbejde. Man skal huske på, at man kan ikke skal se kontanthjælpsreformen for sig og vækstpakken for sig. De hører sammen.

RÆSON: Så ræsonnementet er, at vækstplanen vil skabe arbejdspladser til de kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan finde et job?
Lahn Jensen: På sigt forhåbentlig ja. Det kan man jo aldrig vide. Men omvendt, vi får heller ikke noget ud af ikke at gøre noget. Og det er ikke kun vækstplanen, der skal redde alting. Vi har ved siden af brugt et tocifret milliardbeløb på kickstart og andre tiltag. Så det er jo ikke kun vækstplanen, der skaber de her arbejdspladser.


Pengene bliver i systemet

RÆSON: Er regeringens mål i sidste ende at få alle, der i dag er på kontanthjælp, beskæftiget enten via uddannelse eller arbejde? Eller hvor går grænsen?
Lahn Jensen: Når man får kontanthjælp, er det jo fordi, man enten ikke er forsikret eller falder ud af dagpengesystemet. Og så skal man have kontanthjælp, indtil der sørges for, at man kan komme videre. Det er klart, at de syge og svage, der ikke kan arbejde, skal have førtidspension eller måske mulighed for flexjob, eller hvad ved jeg. Så kontanthjælp er en midlertidig løsning, indtil man kommer videre, forhåbentligt til det bedre. Men jeg er ikke så naiv at tro, at vi kan redde alle i de her samfund. Desværre.

RÆSON: Socialdemokratiet gik som bekendt til valg under sloganet ’velfærd eller skattelettelser?’. Hvad har fået jer til så radikalt at ændre holdning i dette spørgsmål?
Lahn Jensen: Nogle vil gerne fremstille det sådan, at vi tager fra de fattige og giver til de rige. Det er noget sludder. For det første; de penge vi sparer i kontanthjælpsreformen, de går jo ikke til vækstplanen. De bliver i kontanthjælpssystemet og skaber flere penge til uddannelse – for at give mere til den indsats. Nu begynder kontanthjælpsmodtagerne at få én sagsbehandler. De får altså en bedre indsats. Det betaler alle besparelserne. Men på sigt, når vi får flere af disse mennesker ud på arbejdsmarkedet, så står vi i en win-win-situation. Kontanthjælpsmodtagerne har fået et bedre liv, og nu begynder de at betale skat. Og vi sparer penge, og dem bruger vi så til at udvikle endnu flere arbejdspladser med.

RÆSON: Så pengene bliver i kontanthjælpssystemet og bliver ikke brugt til at finansiere vækstplanen?
Lahn Jensen: Lige nøjagtig. Den milliard dukker op, når de her mennesker kommer i arbejde senere. De betaler skat, og vi skal ikke betale kontanthjælp til dem mere. Det går så i den store kasse, som vi bruger til udvikling.


”Svært at føre 100 % socialistisk politik”

RÆSON: Regeringens nye vækstplan har mødt en del kritik. Bl.a. har Ritt Bjerregaard kaldt sænkelsen af selskabsskatten for ’fuldkommen absurd’, da der ikke er evidens for, den vil skabe de arbejdspladser, der er brug for. Er der ikke en risiko for, at planen ikke får den ønskede effekt?
Lahn Jensen: Er vi kommet ud med noget, folk ikke har kritiseret? Det tror jeg ikke, vi er. Jeg tror, at det at sidde i regeringen, det at være et ansvarsfuldt parti og regering, det giver kritik.

RÆSON: Men er sagen ikke, at det I gør nu, ikke var det I gik til valg på? Og at det er kommet bag på en del af jeres vælgere, at I nu går efter de svageste i samfundet?
Lahn Jensen: Jeg synes – alt andet lige – at vi har forsøgt at gøre alt det, vi gik til valg på. Vi har selvfølgelig ikke fået alt det igennem, som vi gerne ville. Men vi skal også huske på, at der er 59 %, der peger på liberale partier, hvis vi regner de radikale med som liberale. Og der er 41 %, der peger på socialistiske partier. Det vil sige, vi sidder ca. 40 % socialister i Folketinget mod 60 % liberale. Og så er det altså svært at føre 100 % socialistisk politik.


RÆSON: Men kan du forstå den kritik af vækstplanen, der går på, hvorvidt den vil kunne skabe de ønskede arbejdspladser? Flere eksperter påpeger, at en sænkelse af selskabsskatten er en meget usikker måde at skabe jobs på, bl.a. fordi udbyttet afhænger af, om virksomhederne vælger at investere i Danmark eller ej.
Lahn Jensen: Man kan sagtens diskutere de forskellige forslag. Der er nogle, der er bedre end andre. Men generelt kan jeg ikke forstå, at man tager dårligt imod en regering, der laver en vækstplan. Jeg har desuden også hørt rigtig mange tage godt imod den. Også virksomheder. Jeg har faktisk ikke hørt ret mange sige noget negativt om den. Jeg kan ikke forstå, at man synes, at det er negativt, at en regering forsøger at sørge for, at virksomhederne bliver i det her land og skaber arbejdspladser. Det kan jeg ikke forstå. Men man kan være uenig i måden, man gør det på. Sådan er det jo.

RÆSON: Hvornår kan vi forvente bedre jobtal? Hvad er succeskriterierne for planen? Er den en fiasko, hvis ikke der skabes flere job i 2013?
Lahn Jensen: Spørgsmålet er, hvornår der bliver skabt flere jobs. Hvis vi for eksempel siger, at kickstarten giver 20.000 jobs i 2013. Så er nogle, der siger, at der kun kommet ca. 6000 jobs, og at det er en fiasko. I det tilfælde vil jeg sige nej. For hvis ikke vi havde lavet den, så var der et minus på 14.000 jobs. Så det er jo svært at sige, hvornår det har virket og ikke har virket. I forhold til hvad?

RÆSON: Ifølge Helle Thorning, er vækstplanen klassisk socialdemokratisk politik. Hvordan er klassisk socialdemokratisk politik defineret med dine ord?
Lahn Jensen: At skabe arbejdspladser og sørge for, alle kan være en del af arbejdsfællesskabet. Eller så mange som overhovedet muligt. Fordi jeg ved jo godt, at alle kan ikke.


Ida Routhe (f. 1992) studerer på den Humanistiske Bacheloruddannelse, Roskilde Universitet.
FOTO: Socialdemokraterne.dk