01.11.2013

Danskerne benytter sig i stadig stigende grad af brevstemmer. Nye regler skubber til udviklingen ved at gøre det lettere at brevstemme. Denne udvikling gør det aktuelt at diskutere måden, vi stemmer på. På den ene side kan bedre muligheder for at brevstemme øge valgdeltagelsen. På den anden side risikerer man at fordyre valgprocessen samt at miste dele af det ceremonielle aspekt ved at stemme på valgdagen.

BAGGRUND af Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlgaard, Jonas Hedegaard Hansen, Kasper Møller Hansen, Mariann Malchau Olsen, Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet


Blot 66 pct. af de stemmeberettigede vælgere benyttede muligheden for at stemme ved Kommunalvalget i 2009. Det er den laveste valgdeltagelse i 35 år for denne type valg, og både kommuner, organisationer og Christiansborg har sat massive kræfter ind for at vende udviklingen. I et repræsentativt demokrati som det danske giver denne indsats god mening, da repræsentativiteten og politikernes mandat svækkes, hvis der ikke er tilstrækkelig høj valgdeltagelse. Forskningen viser også, at det er stærkt vanedannende at stemme. Set i det lys er det vigtigt at få stoppet og vendt en potentiel negativ spiral, inden en ikke-stemmekultur udvikler sig.

Én af strategierne for at få flere til at stemme til efterårets kommunalvalg er at få flere til at brevstemme. At brevstemme har tidligere været set som noget, man kun gjorde, hvis man ikke havde mulighed for at møde op på valgdagen. Denne opfattelse af brevstemmen adskiller sig fra, hvad man ser i flere andre lande. Eksempelvis er der i USA en stor andel af vælgerne, der benytter sig af “early voting”, og i Sverige dækker begrebet “förtidsröstning” over et lignende fænomen.

Retter man fokus på den debat, der har været om valghandlingen i Danmark, må man sige, at brevstemmer ikke har været genstand for meget opmærksomhed. Oftest er fokus på, hvem og hvor mange der stemmer, fremfor hvordan man stemmer. Den manglende opmærksomhed har delvist været berettiget. I Danmark har vi traditionelt ikke benyttet muligheden for at stemme før valgdagen i særlig høj grad sammenlignet med fx vores naboland Sverige. Spørgsmålet om brevstemmer i Danmark er dog blevet aktualiseret af, at danskerne i stigende grad har taget muligheden for at brevstemme til sig. Ved det seneste folketingsvalg i 2011 blev næsten 8 procent af stemmerne afgivet som brevstemmer, hvilket er en fordobling i forhold til gennemsnittet for folketingsvalg i 1990’erne.

Desuden er kommunerne de seneste år begyndt yderligere at synliggøre og lette muligheden for at brevstemme i et forsøg på at øge tilgængeligheden af valghandlingen. Der har blandt andet været anvendt mobile valgsteder, og til Folketingsvalget i 2011 var det endda muligt at brevstemme på Hovedbanegården i København. Senest har man i 2013 fra politisk hold gjort reglerne for brevafstemning mere fleksible ved fx at ændre reglerne for, hvornår man må brevstemme. Der er således meget, der tyder på, at brevstemmer fremover kommer til at blive en større del af danske valg, end vi er vant til. Brevstemmen i Danmark er altså muligvis ved at udvide sig fra at være en nødløsning for de få til også at være en bekvemmelighedsløsning for de mange.

Politikerne vil have flere til at brevstemme
Der er mange positive ting at sige om muligheden for at brevstemme. Det gør det alt andet lige lettere at stemme, og det kan måske være med til at øge valgdeltagelsen en smule. Men samtidig er en brevstemme administrativt væsentligt dyrere end en almindelig stemme, og der er ingen garanti for, at det ikke i høj grad er vælgere, der ville stemme alligevel, der gør brug af muligheden for at brevstemme. Samtidig risikerer vi at miste noget af det ceremonielle ved valgdagen som demokratiets festdag, hvis mange stemmer før valgdagen. Derfor er det vigtigt at overveje, om fordelene ved brevstemmer opvejer ulemperne, og ikke mindst om vi er villige til at betale den højere pris for at gøre valghandlingen mere fleksibel.

Til alle valg i Danmark er der mulighed for at brevstemme i en afgrænset periode op til valget. Ved kommunal- og regionsvalget i år har det været muligt at brevstemme på borgerservicecentre og folkeregistre siden den tredje tirsdag i august. Der kan brevstemmes frem til næstsidste hverdag før valget – og man kan brevstemme, lige så mange gange man vil, men kun den sidste stemme tæller naturligvis med. Da valget er tirsdag den 19. november, vil det sige, at man kan brevstemme frem til lørdag den 16. november. Efter deadline for brevstemmeafgivning er det ikke muligt at omgøre sin stemme, såfremt man har afgivet en brevstemme. Man kan således ikke møde op på valgdagen og afgive en ny stemme.

Fra 1. januar 2013 blev der vedtaget en række ændringer i lovgivningen om brevstemmer. Tidligere skulle den enkelte vælger i princippet være forhindret i at møde op og stemme på valgdagen for at kunne brevstemme. Spørgsmålet er, hvor stor forskel det egentlig gør, at det nu umiddelbart er blevet lettere at brevstemme. Definitionen af at være forhindret på valgdagen var dog op til vælgeren selv, og således har der ikke været nogen reel begrænsning for, hvem der kunne brevstemme. Ændringen forekommer altså mere formel end reel, men den sender et vigtigt signal om, at brevstemmer er en mere accepteret del af valgprocessen. En anden ændring i loven gør det samtidig muligt at etablere mobile valgsteder.

Det har betydet, at flere kommuner nu aktivt forsøger at bringe muligheden for at brevstemme ud til borgerne som et blandt flere initiativer til at øge valgdeltagelsen. Mange kommuner har således planer om at oprette ekstra brevstemmesteder eller en “valgbus”, der skal fungere som et mobilt brevstemmested og turnere rundt i kommunen i håb om, at de på den måde kan få flere vælgere til at stemme. Specielt har de fokus på grupper, der ofte har en lavere valgdeltagelse end gennemsnittet. Det drejer sig blandt andet om unge, nydanskere og socialt udsatte, og derfor kommer mange af disse ekstra brevstemmesteder da også til at være på uddannelsesinstitutioner og i udsatte boligområder.

I Københavns Kommune opsættes der fx brevstemmesteder på flere uddannelsesinstitutioner samt institutioner for socialt udsatte (fx Mændenes Hjem). Et andet eksempel er i Ishøj Kommune, hvor der oprettes et midlertidigt stemmested i Vejleåparken, som var det område med den laveste stemmeprocent i 2009.

Større andel af danskerne vælger brevstemmen
Som nævnt i indledningen er brugen af brevstemmer steget. Den følgende figur viser brevstemmeprocentens udvikling over tid fordelt efter de forskellige valgtyper. Brevstemmeprocenten er andelen af de afgivne stemmer, der er afgivet ved brev, og den tager således højde for, at den absolutte valgdeltagelse også varierer mellem valgene.



Figuren viser, at der er sket en markant forøgelse af brevstemmeprocenten over tid til alle tre typer af valg. Hvis vi følger trendlinjen, er der for folketingsvalg sket omkring en fordobling fra 1970’erne til i dag, fra under tre procent til omkring seks procent. Ved europaparlaments- og kommunalvalg er udviklingen relativt set den samme – fra omkring to procent til cirka fire procent. Lovændringerne og de nye initiativer til at øge brevstemmeprocenten skubber derfor til en udvikling, der allerede er i gang.

Det er interessant, at brevstemmeprocenten er højere ved Folketingsvalg end ved de to øvrige valgtyper. Det tyder på, at brevstemmeprocenten er højere, når den generelle valgdeltagelse også er det. Det kan hænge sammen med, at folk er særligt opmærksomme på at deltage, selvom de er forhindrede, hvis de opfatter valget som vigtigt. Skal man eksempelvis ud at rejse, vil man måske undlade at stemme til et europaparlamentsvalg, hvorimod man til et folketingsvalg vil være så opmærksom på valget, at man husker at stemme, inden man tager af sted. Det kan også være, at et vigtigt valg simpelthen er mere præsent for folk lang tid før valgdatoen, og at de derfor overvejer valghandlingen i tilstrækkelig tid til at brevstemme, selvom de strengt taget ikke er forhindrede i at stemme almindeligt. En tredje mulig forklaring er, at det er et udbudsfænomen. Kommunerne ved, at der er større tryk på valgstederne til folketingsvalg end kommunalvalg og sørger derfor for særligt at tydeliggøre muligheden for at brevstemme dér.

Markant flere svenskere og islændinge stemmer inden valgdagen
Danmark har altså bevæget sig mod en større brug af brevstemmer. Men sammenligner man Danmark med resten af de nordiske lande, står det klart, at deres brevstemmeprocenter er langt højere end vores. Ser man fx på de lokale valg på Island, lå brevstemmeprocenten i 2010 på 9,9 pct., hvilket må siges at være noget højere end de 3,4 pct. ved seneste kommunalvalg i Danmark. Island, hvis regler for at brevstemme i høj grad ligner de danske, har dog også de seneste 10 år oplevet en markant stigning i brevstemmeprocenten ved valg til det islandske parlament Altinget: Fra 9,7 pct. i 2003 til 16,6 pct. i 2013. I samme periode har den overordnede valgdeltagelse svinget meget uden at have fulgt tendensen i brevstemmeprocenten. Faktisk er valgdeltagelsen gået fra 87,7 pct. i 2003 til 81,5 pct. i 2013 dog uden en klar tendens i de mellemliggende valg. Her ses altså ikke den sammenhæng mellem brevstemmeprocent og den overordnede valgdeltagelse, som de danske kommuner håber at opleve til november, men det kan dog skyldes, at andre samtidige faktorer har været på spil.

I Sverige adskiller brevstemmeprocenten sig endnu mere fra den danske. Her har man fra 2002 til 2010 oplevet en stor stigning i en allerede høj brevstemmeprocent: Fra 29,8 til 39,4 pct.. Det er sket samtidig med en forøgelse i antallet af brevstemmesteder, og den generelle valgdeltagelse er i samme periode steget fra 80,1 til 84,6 pct.. Som det fremgår, er det at brevstemme meget udbredt i Sverige, som siden 1970’erne har udviklet en helt anden brevstemmetradition, end vi har her i Danmark. Samtidig afholder man i Sverige nationalt og lokalt valg samtidig, hvilket gør, at langt flere vælgere stemmer til de kommunale valg sammenlignet med Danmark. Det er med til at øge brevstemmeandelen, da en god portion af vælgerne anser riksdagsvalget som vigtigere og derfor gør sig den anstrengelse at stemme på forhånd frem for blot at undlade at stemme.

Er den øgede brug af brevstemmer entydigt godt?
Samlet set skubber de nye brevstemmeinitiativer til en udvikling, der allerede er i gang. Selv med det øgede fokus vil danskernes brug af brevstemmerne næppe blive specielt udbredt sammenlignet med andre skandinaviske lande. Men er den øgede brug af brevstemmer godt for demokratiet, eller skal vi tværtimod begræde, at valgprocessen i nogen grad er ved at ændre sig?

Overordnet set er der mange positive ting at sige om den øgede brug af brevstemmer. Forskningen viser ikke entydige resultater, hvad angår effekterne af brugen af instrumentet, men alt andet lige må man forvente, at det kan øge deltagelsen en smule, når man gør det mindre omkostningsfuldt og besværligt for vælgeren at stemme. Mobile valgsteder kan muligvis også være med til at gøre borgerne mere opmærksomme på valget, uanset om de så vælger at stemme per brev eller på valgdagen. Samtidig gør de det muligt at målrette en indsats overfor de grupper, der stemmer mindst, således at man eksempelvis kan etablere brevstemmesteder på tekniske skoler. Endelig kan brevstemmesteder på fx uddannelsesinstitutioner være med til at skabe et fællesskab om det at stemme, som kan være med til at hjælpe de unge i gang.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at langt størstedelen af brevstemmerne næppe er ”nye” stemmer. Når politikere eller medier argumenterer for oprettelsen af flere brevstemmesteder, nævnes et initiativ på Københavns Hovedbanegård i 2011 ofte som en succeshistorie. Her var det i en uge muligt at brevstemme – uanset hvor i landet man kom fra – og denne mulighed benyttede 2.729 vælgere sig af (heraf 1.077 vælgere fra andre kommuner end København). Det var ved dette initiativ tydeligt, at mange danskere gerne vil brevstemme. Derfor er det også sandsynligt, at de mange nye brevstemmesteder vil medføre en højere brevstemmeprocent. De vil nemlig gøre det muligt for vælgerne at stemme på steder eller tidspunkter, der passer dem bedre end at møde op på deres valgsted på valgdagen. Men spørgsmålet er, hvem det er, der brevstemmer. For selvom mange benyttede sig af tilbuddet om at stemme på Københavns Hovedbanegård, så kan man ikke udelukke, at disse vælgere havde stemt alligevel. Det kan ligeså godt være, at de blot stemte, mens de alligevel ventede på toget.

I diskussionen af brevstemmers betydning skal man være opmærksom på de omkostninger, der er forbundet med denne måde at stemme på. En overslagsberegning fra Aarhus Kommune viser, at hvor en almindelig stemme i gennemsnit koster omkring 50 kroner, koster en brevstemme ofte cirka det dobbelte. Det er altså ikke gratis at øge brevstemmeprocenten. At øge valgdeltagelsen på valgdagen vil modsat stort set ikke medføre øgede udgifter, da valgstederne alligevel er i funktion og bemandede hele dagen. Det samme gælder ikke for brevstemmer, hvor oprettelsen af ekstra brevstemmesteder eller modtagelsen af flere brevstemmer på rådhuset er forbundet med større udgifter, ikke mindst fordi den kommune, der modtager en brevstemme, er forpligtet til at sende den til vælgerens hjemkommune forud for valget. Derudover er der udgifter til løn til de medarbejdere, som skal afsætte ekstra tid til denne opgave. Hvis man tager udgangspunktet i tallet fra Aarhus, vil det koste omkring 1,5 millioner kroner for hver procentpoint brevstemmeprocenten øges under antagelse af, at tre millioner stemmer i alt, og at en brevstemme er 50 kroner dyrere end en normal stemme. Det er selvfølgelig ikke noget, der vælter statsbudgettet, men alligevel værd at tage med – især når man tænker på, at kommunerne de seneste år af sparehensyn har skåret kraftigt på antallet af valgsteder. Det bidrager utvivlsomt også til faldet i valgdeltagelsen. Derfor er det også vigtigt at have fokus på, hvem der benytter de nye muligheder for at brevstemme.

Det er samtidig værd at overveje er, at brevafstemning i sagens natur ikke foregår i valglokalet på valgdagen. Bliver brevstemmer normen, kan man frygte, at valghandlingen mister noget af sin ceremonielle aura. Alle medlemmer af samfundet går ned og stemmer på samme dag, og der er en vis højtidelighed og festlighed omkring situationen. I mange familier er der endda tradition for, at man går ned og stemmer sammen. Det element risikerer man at mindske, hvis far eller mor allerede stemte flere uger før valget. På den anden side kan man argumentere for, at tiden er løbet fra en meget højtidelig valghandling, som kan være svær at opretholde i en tid, hvor borgerne eksempelvis rejser meget.

Samlet set udgør den øgede brug af brevstemmer en spændende udvikling, der langsomt kan transformere vores valghandling. Instrumentet gør det mere fleksibelt at stemme og kan muligvis bidrage til at fastholde eksisterende vælgere eller tiltrække nye. Men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den øgede mulighed for at brevstemme også vil flytte stemmer, der ellers ville være afgivet på valgdagen. Derfor er det nødvendigt at holde øje med omkostningerne og gennem systematiske forsøg evaluere, hvor stor effekt fx mobile valgsteder giver. Endelig er det afgørende, at brevstemmemuligheden ikke forbedres på bekostning af eksisterende valgsteder, da der er god evidens for, at valgstedslukninger sænker valgdeltagelsen.


Illustration: Pia Allerslev (V) og Frank Jensen (S) under kommunalvalget i 2009. Foto: Venstre via Flickr.