08.02.2013

“Den høje beskatning er faktisk med til at sikre et velfungerende arbejdsmarked, en veluddannet arbejdsstyrke og en ofte effektiv administration.” Det siger professor i økonomi ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen, til RÆSON.

INTERVIEW af Vilhelm Vig Nielsen

Den nye supermodel? Det britiske tidsskrift The Economist omtaler i en “special report” de nordiske lande som en ny supermodel. Vi har bedt to danske økonomer forholde sig til fire af tidsskriftets centrale påstande. Læs også:
– Smith om den danske supermodel: Kollektive forsikringsordninger er overlegne

PÅSTAND 1: Ifølge The Economist flyver den nordiske “humlebi” – med den tidligere svenske statsminister Göran Perssons ord – bedre end i årtier.

Jespersen: Så længe samfundets knappe ressourcer benyttes effektivt og anvendelsen har rimelig bred politisk opslutning, er fordelingen mellem det private og det offentlige af mindre betydning. Sundhedssektoren er eksempelvis betydeligt større i USA end i Danmark; men jeg har ikke indtryk af, at hele den amerikanske befolkning føler, at den har et effektivt sundhedsvæsen.

– Er det en fordel at være en velfærdsstat, hvis borgerne skal have kvalitet for pengene?

Jespersen: Det er et spørgsmål om, hvilken betydning graden af lighed og omfordeling har for den samfundsøkonomiske effektivitet. Nyere forskning peger på, at en fordeling, der opfattes som ’retfærdig’ af befolkningen, på nogle områder vil kunne mindske tilpasningsomkostningerne. Det vil øge effektiviteten bl.a. på arbejdsmarkedet i forbindelse med strukturændringer (i produktionen). Velfærdsstaten er også en fordel, hvis den betyder, at borgerne pga. lighed er mere tilfredse og har tiltro til regeringens indgreb. Den ’optimale’ fordeling for et land kan nemlig være svær at opnå uden en vis statslig regulering.

PÅSTAND 2: Danmarks største svaghed er, at indtjeningsgrundlaget for staten er baseret på gamle virksomheder, der nu trues af den globale konkurrence. Kun 3 af de 100 største virksomheder er ifølge The Economist skabt efter 1970.

Jespersen: Indtjeningsgrundlaget er hele samfundsøkonomiens effektivitet. Danmark har pt. historiens største overskud på betalingsbalancen og et BNP pr. capita, der ligger i den absolut øvre ende af OECD-skalaen. Det må tages som udtryk for en høj grad af samfundsøkonomisk effektivitet.

– Så vi er ikke afhængige af de store, gamle virksomheder?

Jespersen: I forhold til virksomhederne er evnen til at forny sig selvfølgelig vigtig, men det skal ikke nødvendigvis måles i antallet af nye virksomheder. For eksempel er der ofte visse betydelige læringsomkostninger for nystartede virksomheder. Virksomheder, der har en længere historik, behøver jo ikke at være ineffektive. Desuden er Novo, Grundfoss og Danfoss eksempler på, at det går meget godt.

– Bør vi alligevel gøre noget for nystartede virksomheder?

Jespersen: Der er problemer på finansieringssiden i forhold til at starte nye virksomheder. Her kunne der gøres noget og sikkert også læres noget fra udlandet. Mulighederne for på en mere institutionaliseret måde at opnå såkaldt venture capital er stadig ret begrænset i Danmark. Desuden bør man skynde sig at få skabt de 10.000 manglende praktikpladser i alle typer af virksomheder – store som små. Det er ofte i krydsfeltet mellem teori og praksis, at de nye idéer blomstrer bedst. De unge mennesker er motiverede, men bliver demotiverede af ikke at kunne få en praktikplads. På dette område er der relativt stor risiko for flaskehalse, hvilket er problematisk, da vi får brug for faglært arbejdskraft i fremtiden.

PÅSTAND 3: Danmark har ifølge The Economists indeks verdens 12. bedste konkurrenceevne, er det 5. letteste land at drive forretning i, er det 7. bedste land til innovation og har samlet set en 2. plads kun overgået af Sverige. Er debatten lidt for sortsynet herhjemme?

Jespersen: Et dekadent Danmark er formentlig en vandrehistorie baseret på spinkel empiri. De internationale undersøgelser peger på, at Danmark grundlæggende har et positivt erhvervsklima, hvor virksomheder, hvis det i øvrigt er en fornuftig strategi, ikke har betænkeligheder ved at lægge ofte relativt videnstung produktion.

– Hvorfor ligger vi så højt på indekset, når vi samtidig kritiseres for at have en for stor stat, for høje skatter og et lidt for robust sikkerhedsnet?

Jespersen: Den høje beskatning er faktisk med til at sikre et velfungerende arbejdsmarked, en veluddannet arbejdsstyrke og en ofte effektiv administration. Det skal forstås positivt i forhold til konkurrenceevnen. Netop af den grund synes de internationale virksomheder ikke at have problemer med at lægge produktionen her.

PÅSTAND 4: Danmark er ifølge The Economist et mønstereksempel på en ”intelligent stat”. Som eksempel fremhæves fedtskatten, som hurtigt blev fjernet, da den ønskede effekt udeblev.

Jespersen: Intelligente skatter skader tilsyneladende ikke samfundsøkonomien så meget, hvis de administreres og anvendes effektivt og opleves som retfærdige. Fedtskatten er ikke det bedste eksempel på god forståelse for samspillet mellem politik og økonomi. Pointen er, at i et landbrugsland som Danmark vil der både være økonomiske og følelsesmæssige argumenter mod en fedtskat, for det er jo en skat på danske fødevarer. En nation, der producerer mange biler, har heller ikke en særligt høj bilskat.

– Hvad kan vi bruge rapporten til?

Jespersen: Et frisk blik udefra kunne måske få nogle af de lokale kritikere af den danske model til at trække vejret, inden den næste store reform skyller i gennem Folketinget i et forsøg på at gøre dansk økonomi endnu mere ’omstillingsparat’. Det kan være, vi lige har brug for at overveje tingene igen. Måske har arbejdsmarkedet allerede den fleksibilitet, der er tilstrækkelig til at tage udfordringer op udefra. Måske var det efteruddannelse, der var brug for – viden synes hurtigere at blive forældet end tidligere.


Jesper Jespersen, dr. scient. adm., er professor ved Roskilde Universitet. Vilhelm Vig Nielsen (f.1992) er førsteårsstuderende på Statskundskab på KU og har skrevet en række kronikker for Berlingske. FOTO: Jixar via Flickr.