14.06.2013

”Forbeholdene er skadelige for Danmark. De afskærer os fra deltagelse i og indflydelse på nogle helt centrale områder, som bliver hastigt videreudviklet.” Det siger Radikale Venstres EU-ordfører, Camilla Hersom, til RÆSON.

INTERVIEW af Sidsel Korsgaard, RÆSONs Europaredaktør


LÆS OGSÅ:
– Merete Riisager om EU-forbeholdene: Euroen har ingen bagdør

RÆSON: I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil afskaffe forsvarsforbeholdet og søge retsforbeholdet erstattet med en national tilvalgsordning ved en folkeafstemning i løbet af denne valgperiode. Hvorfor?
Hersom: Forbeholdene er skadelige for Danmark. De afskærer os fra deltagelse i og indflydelse på nogle helt centrale områder, som bliver hastigt videreudviklet. Hvis man ser på, hvilke områder der er under rivende udvikling i EU, så er det netop de områder, vi har forbehold på. Med unionsborgerskabet som undtagelse, fordi det forbehold de facto er tomt.
RÆSON: Hvilke ulemper er der konkret ved at have forbehold?
Hersom: Euroen er i en liga for sig. Danmark har ingen indflydelse på retningen af det økonomiske samarbejde, som for tiden udvikles i EU, og som i meget høj grad vil påvirke Danmark – uanset om vi står uden for alle ej. Og på retlige og indre anliggender oplever vi senest med Europol [det fælles politisamarbejde, red.], at det kan blive en reel situation, at Danmark nu skal til at stå udenfor. Hvis vi fortsat vil være med i politisamarbejdet, vil det kræve, at vi får forhandlet bilaterale aftaler med de andre lande. Og ja, vi kan godt gå i gang med at forhandle bilaterale aftaler med de andre lande. Men det vil ikke være en urimelig betragtning fra deres side, hvis de siger: ”Hvad med at I tog jer sammen og fik afskaffet jeres eget forbehold først?” Jeg er ikke sikker på, at man i de andre medlemslande efterhånden synes, at man skylder vores lille nation så meget, når det kommer til det her. Hvis vi ikke vil være med, accepterer de det, men vi har forhandlet en løsning, hvor vi kan omlægge retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Derfor synes jeg ikke at det klæder os, at vi siger, at vi ikke vil være med, og efterfølgende kommer rendende og laver bilaterale aftaler.
RÆSON: Hvorfor vil regeringen ikke sende euroforbeholdet til afstemning?
Hersom: Det er ikke til at vide, hvor den hastige udvikling, som i øjeblikket sker i eurozonen, ender. Derfor er det umuligt at give danskerne et klart svar på, hvad de egentlig siger ja til, hvis de stemmer for at ophæve euroforbeholdet i morgen.
RÆSON: Hvorfor vil I ikke afskaffe retsforbeholdet helt, men udskifte det med en tilvalgsordning?
Hersom: Vi har sammen med de borgerlige partier indgået en politisk aftale i 2008, hvor man blev enige om, at vi vil arbejde for en opt-in [en tilvalgsordning, red.]. Det er ikke en hemmelighed, at mit parti ønsker alle forbeholdene afskaffet fuldt og helt, men der er jo nuancer partierne imellem – også blandt dem, man kalder de europavenlige partier. Og derfor er det den formulering, der er.
RÆSON: Hvordan vil du som radikal EU-ordfører lægge op til, at I skal anvende tilvalgsordningen, hvis den stemmes igennem?
Hersom: Jeg vil have svært ved at forestille mig, at der ville være områder, hvor resten af Europa gik sammen, som vi ville synes, det var en god ide, at vi stod udenfor. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke i indholdet af de konkrete aftaler ville have særlige radikale og danske synspunkter, som vi ville forsøge at forhandle igennem. Der er ikke noget konkret område inden for retsforbeholdet, jeg vil anbefale, at vi står udenfor.


Folkeafstemning, når tiden er rigtig

RÆSON: Har regeringen fortsat planer om sende rets- og forsvarsforbeholdet til afstemning inden for denne valgperiode, som det fremgår af regeringsgrundlaget?
Hersom: Det står i hvert fald fortsat i regeringsgrundlaget. Statsministeren siger, at vi sender dem til folkeafstemning, når vi mener, at tiden er rigtig. Men for det første er vi kun halvvejs gennem regeringsperioden. For det andet er det klart regeringens ambition. Og for det tredje mener jeg, at man lige så godt kan sige, at der ikke er nogen regering, der ønsker at gå til folkeafstemning på et spørgsmål, som man ikke regner med at kunne vinde.
RÆSON: Ødelægger det ikke formålet med en folkeafstemning, hvis man ”timer” den, så man er så sikre som muligt på at ”vinde”?
Hersom: Regeringen udskriver jo ikke en folkeafstemning, fordi regeringen er i tvivl om, hvad den skal mene. Regeringen udskriver en folkeafstemning for at bede om befolkningens opbakning til regeringens politik på områder, hvor der er tale om suverænitetsafgivelse, og hvor der ikke er 5/6 flertal i Folketinget. De omgivelser vi har i øjeblikket i forhold til hele den europæiske diskussion og det, der foregår i Europa, gør det yderst vanskeligt at afholde en folkeafstemning. Fordi så mange europæiske lande er i krise, fordi der er mange usikkerheder i øjeblikket i forhold til hvilken vej arbejdet vil udvikle sig – der er en helt særlig diskussion i forhold til det britiske tilhørsforhold. Derfor hører jeg ikke til dem, der vil anbefale at tage en folkeafstemning i morgen, selvom det er mit dybe ønske og en meget stor ambition for mig at få afskaffet de forbehold. Der tror jeg, det er klogere at vente.
RÆSON: Men de forbehold, I vil sende til afstemning, angår jo ikke euroen og det økonomiske samarbejde. Hvorfor betyder den økonomiske krise så meget for de øvrige forbehold?
Hersom: Historikken omkring folkeafstemninger i vores og andre lande viser meget tydeligt, at det er svært at holde diskussionen omkring en folkeafstemning på det tema, det egentlig handler om. Meget ofte kommer det til at handle om alt muligt andet også. Derudover kan man jo tage bestik af de målinger, som der også er lavet omkring befolkningens generelle opbakning til EU. Den er ikke særlig stor i øjeblikket. Der hvor diskussionerne foregår og tyngden ligger i øjeblikket, er omkring eurosamarbejdet. Men den diskussion, der kører om euroen, vil også have betydning for det bagtæppe, vi i givet fald skulle tage en afstemning om retlige og indre anliggender og forsvars- og sikkerhedspolitik på. Så derfor hænger tingene sammen.
RÆSON: Lad os nu sige, at regeringen rent faktisk sendte et eller flere forbehold til folkeafstemning og fik et nej. Hvorfor ville det i givet fald være så slemt?
Hersom: Et nej vil være en katastrofe for landet, fordi Danmark i de næste mange år – måske endda årtier – ville være sendt ud i den yderste periferi af EU. Vi gør vores absolut yderste for at overbevise den danske befolkning om, at det her er i landets interesse, både konkret og abstrakt og på lang sigt og på kort sigt. Vi har også en historik på ØMU’en, som gør, at særligt den er følsom.
RÆSON: Regeringen har en ambition om at være med i ’kernen’ af EU-samarbejdet. Hvordan vil I arbejde jer ind i kernen, når der er så mange forhandlinger, særligt på euroområdet, som I ikke kan være en del af?
Hersom: Det er også en vanskelig opgave. Vi er for nuværende i gang med at forhandle den europapolitiske aftale, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke sige noget konkret om indholdet. Opgaven er, at vi får udstukket en meget meget klar retning, så befolkningen ved, hvad vi har i sinde. Vi skal skabe en erkendelse af, at der netop sker en rivende udvikling, og at Danmark derfor også må udvikle sit forhold til EU. Det, der er sket med forbeholdene, er, at de er blevet en form for kontraktpolitik. Og den skal vi respektere i den forstand, at vi netop er helt indforståede med, at der ikke kan ske noget uden en folkeafstemning. Men det er samtidig utroligt statisk, når mange af os ønsker et meget tættere EU-samarbejde.


Sidsel Korsgaard (f. 1986) er RÆSONs Europaredaktør. Hun er uddannet cand.scient.pol. og fagjournalist og arbejder til daglig som embedsmand. FOTO: camillahersom.dk/Presse.