26.08.2013

„Vælgerne er ikke taknemmelige. Så snart valgkampen begynder, vil ’såret’ – løftebruddet – bryde op igen.‟ Det siger sociolog, forfatter og debattør Henrik Dahl, der ikke spår regeringen nogen vinderchance ved næste valg.

INTERVIEW af Mette Thomsen


RÆSON: Står regeringen samlet set stærkere efter ministerrokaden og ændringerne i de bestridte ordførerskaber?
Henrik Dahl: Nej, det betyder ikke så meget. Det er en lille rokade, der ikke har de store konsekvenser. Der er heller ikke umiddelbart noget i meningsmålingerne, der tyder på, at noget har ændret sig – det tror jeg heller ikke, det vil.
RÆSON: Med ministerrokaden varetager Annette Vilhelmsen (SF) som social-, børne- og integrationsminister klassiske SF-ressortområder. Hvilken effekt har ministerrokaden for SF og Annette Vilhelmsen?
Henrik Dahl: Det bliver meget svært for hende, for lige præcis på integrationsområdet ligger mange ’møgsager’. Der skal hun melde noget ud, som også er afstemt med, hvad S mener. Hun vil også få det svært med socialpolitikken, for den må jo ikke koste mere.
RÆSON: Henrik Sass (S) er med ministerrokaden nyudnævnt erhvervs- og vækstminister. Hvordan bidrager Sass til S og regeringen?
Henrik Dahl: Det er jo en enorm styrkelse, men der, hvor den allerstørste styrkelse ligger, det er at få ham som del af det interne arbejde – at få regeringen til at fungere godt. Jeg ved ikke, hvor meget selve området betyder: Erhvervspolitikken betyder jo ikke så meget for centrum-venstre. Men det er et ministerium, hvor tingene er i gode hænder, fordi der er en meget stærk departementschef (Michael Dithmer, red.), og embedsværket er meget stærkt. Det giver den nye minister plads til at arbejde bredere; for hele regeringen.
RÆSON: Hvad er din vurdering af ’top-alliancen’ i S, efter Sass er kommet tilbage?
Henrik Dahl: Det er svært at svare på. Den gamle ledelseskerne i S var jo Thorning, Bødskov (S) og Sass. Så den inderste kerne, før man kom i regeringssamarbejdet, har man samlet nu. Så kommer Corydon (S) så ind som erstatning for Sass og gør det rigtig godt. Det er selvfølgelig den ukendte faktor. Det har jo vist sig, at han er en utroligt stærk erstatning, så det store spørgsmål er, hvordan det påvirker stabiliteten mellem de forskellige fraktioner. Det er for tidligt at sige noget om nu, men Corydon sidder stadig på de centrale, indre poster.
RÆSON: Hvor meget dagsorden kan Corydon sætte?
Henrik Dahl: Som finansminister har han – sammen med Margrethe Vestager (R) – betydelig indflydelse på dagsordenen. Det er de to vigtigste – specielt i en krisetid.
RÆSON: Tror du, meningsmålingerne bliver ved med at se ud, som de gør nu?
Henrik Dahl: Ja, det gør jeg.
RÆSON: Hvad begrunder du det med?
Henrik Dahl: Alle eksperter, der har set historisk på det, siger, at der ikke er nogen regering, der har vundet, efter at have været så langt bagud i så lang tid. Så knytter man jo selvfølgelig forhåbninger til, at konjunkturerne vil vende, men der er ikke mange stemmer i taknemmelighed. Det viser den historiske erfaring også – vælgerne er ikke taknemmelige. Så snart valgkampen begynder, vil ’såret’ – løftebruddet – bryde op igen. Det, der vil ske, er, at uanset hvad statsministeren siger, så vil det blive mødt med: ”Ja-ja, sidste gang du lovede noget, kunne man ikke stole på det”. Det problem har statsministeren ikke løst. Statsministeren kan melde hvad som helst ud, og det vil være pærenemt for oppositionen at rive op i det ’sår’. Jeg tror personligt ikke, statsministeren kan gøre noget for at reparere sin troværdighed. Det er en tabt sag.
RÆSON: Hver femte dansker ville i dag stemme på DF, hvis der var folketingsvalg. Hvordan er det lykkedes Kristian Thulesen Dahl (DF) at gøre partiet til Danmarks næststørste ifølge meningsmålingerne?
Henrik Dahl: Det er ved at betone den Socialdemokratiske del af partiet endnu mere, end Pia Kjærsgaard (DF) gjorde. Han betoner tryghed, bevarelse af den offentlige sektor, bevarelse af velfærdsstaten og så at skrue lidt ned for indvandringen. Man har forskudt vægten mod det økonomiske og mod at bevare trygheden i velfærdsstaten. Det er det tydeligste tegn på S’ krise: Det er i den grad gammel, socialdemokratisk politik, DF står for.


Den manglende værdidebat

RÆSON: Fødevareminister Karen Hækkerup (S) udtalte i ’Deadline’, at regeringens værdidebat ikke skal forstås i lyset af VKO’s udlændingepolitiske værdidebat fra 00’erne, men som en ny, bredere værdidebat. Hvordan er regeringen lykkedes med dette?
Henrik Dahl: Det er ikke sket. Jeg tror ikke, der er ret mange mennesker, som er klar over, at regeringen har en værdidebat. Jeg har simpelthen svært ved at se, hvad det faktisk er for nogle værdier, regeringen har.
RÆSON: Hvordan skal vi så tolke Helle Thornings udtalelser om halal-kød?
Henrik Dahl: Jeg går ud fra, at det er et forsøg på at bringe sig selv i offensiven. Jeg kunne forestille mig, at man i regeringen gerne vil komme i en situation, hvor man sætter dagsordenen, i stedet for at andre sætter dagsordenen. Hvad det så helt nøjagtigt er, står jo meget hen i det uvisse.
RÆSON: Du var selv medlem af den tidligere regerings Værdikommission nedsat i 2011 af daværende kulturminister Per Stig Møller (K). Hvordan oplever du forskellen mellem denne og den nuværende regerings forhold til såkaldte ’værdier’?
Henrik Dahl: Værdikommissionen skulle ikke være præskriptiv – den skulle ikke sætte bestemte ting på dagsordenen. Den skulle registrere, hvad der var befolkningens værdier. Det blev misforstået i retning af, at Værdikommissionen skulle være normativ. Jeg var så med i det delprojekt, som ikke blev nedlagt, men som lige er blevet færdigt i forsommeren. Det var et forsøg på ud fra statistiske undersøgelser at beskrive, hvad danskerne har af værdier på forskellige områder. Men vi havde ikke et normativt ærinde – det er det vigtigste.
RÆSON: Så hvordan oplever du forskellen på VK-regeringens værdipolitik og den nuværende regerings værdipolitik?
Henrik Dahl: VK-regeringens værdipolitik fokuserede jo meget på hele spørgsmålet om indvandring og ’det danske’. Det var en ’walk-over’ for VK-regeringen, fordi det jo er sådan, at ¾ af befolkningen enten var enige med VK-regeringen eller mente, det skulle være endnu strammere. Det var kun et lille mindretal, som nogenlunde svarer til dem, der stemmer R og Ø, som mente, at man skal ændre udlændingepolitikken. Så derfor var der ikke så meget at diskutere. Det er også derfor, Helle Thorning ikke kan gøre noget ved værdipolitikken, for der er regeringen jo uenige. S har jo svoret en ed: At de aldrig vil betale for R’s vildfarelse vedrørende indvandrepolitikken.
RÆSON: Kan ordet ’værdipolitik’ fralægge sig den udlændingepolitiske association, VKO har skabt i 00’erne?
Henrik Dahl: Nej, det vil nok blive hængende ved i lang tid. Det ironiske er, at det var Nyrup (S), der i sin tid sagde, at 90’erne ville blive ”moralens” – og dermed værdiernes – årti. Det skete der så bare ikke så meget ved. Ordet ’værdipolitik’ klæber jo så meget til VK-regeringen.
RÆSON: Ét er Karen Hækkerups og Helle Thornings nuværende hensigt – noget andet er vælgernes modtagelse af politiske budskaber. Hvordan er styrkeforholdet mellem S og DF efter S’ værdipolitiske udtalelser?
Henrik Dahl: DF har ’vind i sejlene’. I flere meningsmålingerne står de til at få flere vælgere end S. Og vælgerne ved jo, hvad DF mener, når de taler om værdier. Karen Hækkerup har jo snakket meget om ret og pligt, en ’strammerlinje’, når det drejer sig om indvandring, og statsministeren har brugt madkultur som anledning til at diskutere danske værdier. Men det er jo blevet angrebet af DF, som siger: ”Ja, I snakker om det, men I gør ikke noget ved det”. Der står diskussionen nu. De fleste vælgere vil jo nok mene, at det er mere klart, hvad DF i grunden mener med det, og at DF vil sætte handling bag det. Det er lidt mere svært at se, hvilken handling S vil sætte bag ved det.
RÆSON: Hvilket vælgerpotentialet er der i værdipolitiske udtalelser for rød blok – kan de få stemmer tilbage fra DF?
Henrik Dahl: Regeringen er jo rimelig lammet, fordi deres koalitionspartnere mener det modsatte af S. De er nødt til at gå meget stille med dørene. Det ved vælgerne, og derfor bliver det svært for regeringen at få de stemmer, der er tabt til DF, tilbage.


Manglende intern debat

RÆSON: I Politiken og Berlingske har flere konservative debattører kritiseret de liberale. Er debatten blot en konservativ markering til gavn for den samlede dagsordenssættende magt i blå blok, eller er afstanden mellem K på den ene side og V og LA på den anden side større end dette?
Henrik Dahl: Jeg aflæser debatten på den måde, at du har intellektuelle miljøer, som er meget vitale. På en sjov måde er det et udtryk for den vitalitet, der er blandt de borgerlige intellektuelle. I stedet for at sige, at V og K er ’ét fedt’, så er de mere ideologiske. Det er en utrolig frugtbar debat, og den er ikke farlig for nogen af partierne.
RÆSON: Er der samme vitalitet i den interne debat i centrum-venstre?
Henrik Dahl: Nej. Centrum-venstre er bagud. Der er ikke et stærkt hold af unge intellektuelle.
RÆSON: Hvad er bevæggrunden for det?
Henrik Dahl: Centrum-venstre har stadigvæk ’den gamle garde af intelligensiaen’ rundt om sig, men formår bare ikke at tiltrække nye folk. De yngre intellektuelle er ikke for centrum-venstre.
RÆSON: Kan det tænkes, at det er rester i kølvandet på Anders Foghs (V) kritik af kulturradikalismen i 00’erne?
Henrik Dahl: Nej, jeg tror ikke, det har noget med det at gøre. Min vurdering er, at centrum-venstre kun har sig selv at takke. Der har ikke været nogen kritiske diskussioner, men de prøver. Cevea har lige udgivet en bog, der handler om indvandring – jeg har ikke læst den, så det, jeg siger, bygger på anmeldelserne – men pointen er, så vidt jeg forstår, at man har sig selv at takke for, at man har tabt debatten. Blandt andet siger Lars Olsen højt og tydeligt, at debatten om indvandring har centrum-venstre totalt tabt på gulvet.
RÆSON: Hvorfor appellerer blå blok i så høj grad til de unge?
Henrik Dahl: I blå blok tør man forholde sig til de reelle problemer i stedet for at snakke udenom. Centrum-venstre har ikke lavet andet end at snakke udenom indvandringen; snakke udenom radikalisering; snakke udenom parallelsamfund; snakke udenom de problemer, der er ved at have et meget højt skattetryk.
RÆSON: Bunder det ikke netop i normative, ideologiske forskelle – at de ideologisk ikke anser dine eksempler som reelle problemer og dermed ikke ’snakker udenom’, men markerer en holdningsforskel?
Henrik Dahl: Jo, men man kan sige, at det er et problem. Du kan ikke ’stå i vand til knæene og påstå, at jordbunden er tør’. Det er jo en benægtelse af, at der er problemer.


Mette Thomsen (f. 1992) studerer statskundskab på Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet med politisk presse- og med kampagnearbejde for en nuværende minister samt frivilligt integrationsarbejde. FOTO: Peer Elmelund-Præstekær.