18.02.2013

“Med storskalaloven bruger hjemmestyret på Grønland for første gang sine nye kompetencer, og det har skabt opmærksomhed mange steder. Også på Færøerne,” siger Edmund Joensen, medlem af Folketinget for Sambandsflokkurin. “Færøske erhvervsvirksomheder bør være med der, hvor tingene sker, og hvor der er gode indtjeningsmuligheder.”

INTERVIEW af Páll Holm Johannesen


RÆSON: Hvorfor finder du det nødvendig at blande dig i debatten om det færøske erhvervslivs ageren i Grønland?
Joensen: Færøske erhvervsvirksomheder bør være med der, hvor tingene sker, og hvor der er gode indtjeningsmuligheder. Det bør ligge i enhver virksomheds DNA. Grønland og Færøerne er desuden medlemmer af Rigsfællesskabet, og vi er med i et fælles nordisk kulturområde med mange politiske og personlige forbindelser.
RÆSON: Hvad er årsagen til, at færøske virksomheder hidtil ikke har vist specielt stor interesse for Grønland?
Joensen: Det tætte og traditionelle fiskerisamarbejde med Grønland er desværre klinget af, og i dag er kun enkelte færøske virksomheder engageret i Grønland. Færøske virksomheder inden for bygge- og anlæg har nok kigget for meget indad og interesseret sig for lidt for markeder uden for Færøerne. Enkelte virksomheder har dog vundet entrepriser uden for Færøerne, men konkurrencen er benhård, og mange forhindringer skal overvindes. Dette billede må ændres, og nu byder muligheden sig i Grønland, selv om afstanden til Grønland kan opleves meget stor. Med storskalaloven bruger hjemmestyret på Grønland for første gang sine nye kompetencer, og det har skabt opmærksomhed mange steder. Også på Færøerne.
RÆSON: Drejer det sig kun om, at virksomhederne har kigget for meget indad?
Joensen: Det er nok en kombination af flere faktorer. Selv om Færøerne politisk har tætte relationer med Grønland, har der generelt været for lidt fokus på mulighederne helt oppe mod nord. Muligvis har man fra erhvervslivet også været for traditionelt tænkende. På den anden side er f.eks. den færøske BankNORDIK gået ind på det grønlandske marked for flere år siden. Der er også en del færinger, der arbejder for lokale og udenlandske virksomheder i Grønland. Det peger i retning af, at man på visse områder allerede har engageret sig i Grønland, og det er positivt.


Svært at konkurrere med billig kinesisk arbejdskraft

RÆSON: På hvilke konkrete områder kan Færøerne og færøsk erhvervsliv bidrage i Grønland?
Joensen: Den færøske arbejdsstyrke er generelt veluddannet og ekstremt mobil. Det gør den attraktiv og tilpasningsdygtig. Spidskompetencerne ligger bl.a. inden for anlægning af veje, tunneller, havne og alle slags bygninger. Der er mange rådgivende ingeniører, arkitekter og en hel del små, specialiserede virksomheder.
RÆSON: Er de færøske virksomheder stærke nok til at konkurrere med blandt andet de kinesiske?
Joensen: Hvis det bliver sådan, at færøske virksomheder kommer til at konkurrere med billig kinesisk arbejdskraft, bliver det selvfølgelig svært. Færøske virksomheder bør derfor både interessere sig for anlægs- og driftsarbejde, men også for de mere videnstunge opgaver, der skal løses i Grønland nu og i fremtiden. Den færøske arbejdsstyrke er, som nævnt, generelt veluddannet og mobil.


Primært brug for private initiativer

RÆSON: Bliver der gjort nok fra Færøernes Landsstyres side for at pege på de muligheder, der er i Grønland?
Joensen: Jeg har med interesse noteret mig, at Landsstyret er på vej med en arktisk politik, og vi er mange, der venter spændt på at se indholdet. Fra landsstyrets side er der nok lidt for meget pindemad og skåltaler over forholdet til Grønland. Landsstyret bør nu tage skeen i den anden hånd og seriøst støtte op omkring virksomheder, der vil engagere sig i Grønland. Det skal ikke ske ved at oprette en dyr offentlig færøsk repræsentation i Nuuk, men ved at bruge de eksisterende kanaler, f.eks. i regi af Rigsfællesskabet. Det er særdeles vigtigt, at virksomhederne og deres organisationer selv tager direkte kontakt til grønlandske myndigheder og interessenter for at få dannet de essentielle netværk. Sådan kommer man ind i varmen, med i udbudsrunder osv. Det vigtigste er dog, at man har respekt for Grønland og grønlænderne.
RÆSON: Dele af den færøske opposition vil alligevel have Landsstyret til at oprette en færøsk ambassade i Nuuk. Hvorfor er du imod det forslag?
Joensen: Det er næppe en fordel at oprette en offentlig repræsentation i Nuuk. Alternativet kunne være et handelskammer, der drives på privat basis. Der er primært brug for private initiativer, og at virksomheder og erhvervsorganisationer engagerer sig direkte i Grønland. I relation til mulighederne i hele det arktiske område bør Færøerne engagere sig mere i det mellemstatslige Arktiske Råd, hvor vi allerede har medlemskab sammen med USA, Canada, Rusland, Danmark, Grønland, Island og andre nationer med interesser i det arktiske. Det er også oplagt at benytte sig af rigets arktiske ambassadør og hele rigets diplomatiske system. Der er vel ingen grund til at genopfinde det varme vand.


Páll Holm Johannesen (f. 1980) er uddannet som Master in European Studies. Han har arbejdet som fuldmægtig, journalist og kommunikationsrådgiver på Færøerne. FOTO: Edmund Joensen/Folketinget.