19.02.2013

„Regeringen har med sin lancering af socialpolitikken mistænkeliggjort de ledige, og det har medvirket til at stemple dem, som nogen der er dovne og ugidelige.‟ Det siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs, som mener, at det er „misvisende, når regeringen siger, at problemet er løst.‟

INTERVIEW af Caroline Gerd Frandsen


RÆSON: Hvad er de største socialpolitiske udfordringer i 2013?
Morten Ejrnæs: Den helt gennemgående udfordring bliver at lave socialpolitiske tiltag på en måde, som sikrer alle medborgerne nogle anstændige levevilkår. Jeg frygter for, at mistænkeliggørelsen af for eksempel kontanthjælpsmodtagerne kommer til at ødelægge disse menneskers sociale liv og tro på, at de kan gøre sig gældende på andre områder end arbejdsmarkedet. Det vil kræve et niveau for forsørgelsesydelser, hvor vi bevarer flest muligt mennesker uden, at de kommer i berøring med den fattigdomsgrænse, som vi forhåbentligt får fastsat i 2013.
RÆSON: Hvordan står det til med socialpolitikken i Danmark?
Morten Ejrnæs: Det mest betegnende for socialpolitikken er, at arbejdsmarkedspolitikken har overtaget mange af de områder, som socialpolitikken tidligere rådede over. I dag er vores samfund styret af markedet. Ét af de områder, som arbejdsmarkedspolitikken har overtaget, er forsørgelsesområdet, der tidligere har været en integreret del af socialpolitikken. Socialpolitikken er under kraftigt angreb.
RÆSON: Hvilke kraftige angreb er det, du taler om?
Morten Ejrnæs: Der er ved at udvikle sig en forholdsvis bred politisk konsensus om, at det vigtigste for Danmark er, at virksomhederne er konkurrencedygtige. Politikerne påskønner kun økonomisk produktion, der er profitabel. De argumenterer for, at forsørgelsesydelserne skal være så lave, at det kan betale sig at arbejde. Men når det gælder det sociale område, er det en helt anden logik, der bør gælde. I et velfærdssamfund må vi nemlig acceptere, at mennesker af forskellige grunde kan komme i en situation, hvor de ikke kan forsørge sig selv. I de tilfælde er det vigtigste, at de kan leve et liv, hvor de stadig i et vist omfang kan deltage i samfundslivet.


Misvisende, når regeringen siger, at problemet er løst

RÆSON: Er socialpolitikken da blevet mere liberal, efter vi har fået en socialdemokratisk ledet regering?
Morten Ejrnæs: Nej, arbejdsmarkedspolitikken har under både Løkke og Thorning fokuseret på at forbedre konkurrenceevnen ved at sænke taksterne for forsørgelsesindkomster og skærpe rådighedsforpligtelserne. Men da Socialdemokraterne og SF var i opposition mente partierne ikke, at det var vejen ud af krisen.
RÆSON: Hvordan har regeringens håndtering af socialpolitikken været forkert?
Morten Ejrnæs: I tiden under og efter dagpengereformen har man grebet situationen helt forkert an. Man fremstillede det som om, at det eneste, det drejede sig om, var at få danskerne i arbejde. For de fleste ledige betød dagpengereformen imidlertid, at de mistede deres ret til en forsørgelse på et nogenlunde rimeligt niveau. De tiltag, som regeringen har lavet for at få de ledige i arbejde, er utilstrækkelige. Derfor er det misvisende, når regeringen siger, at problemet er løst. Regeringen forsøger at give befolkningen og de ledige et indtryk af, at det er op til dem selv at få et job nu.
RÆSON: Hvordan påvirker regeringens socialpolitik de ledige?
Morten Ejrnæs: Når regeringen hævder, at der er taget hånd om problemet, får mange mennesker den opfattelse, at når regeringen ligefrem har skabt særlige akutjob, så må de ledige, der fortsat ikke får job, være dovne. Det passer ikke, og det ved de arbejdsløse godt, men det er alligevel nedværdigende for dem at blive stemplet som sådan. Samtidig får de en følelse af utilstrækkelighed, når de opdager, at de heller ikke er kommet i betragtning til akutjobbene. Regeringen har med sin lancering af socialpolitikken mistænkeliggjort de ledige, og det har medvirket til at stemple dem, som nogen der er dovne og ugidelige. Det er uberettiget.


Håb for fremtidens socialpolitik

RÆSON: Hvordan ville du ønske, at politikerne førte socialpolitik?
Morten Ejrnæs: Man skal værne om socialpolitikkens grundprincip, som går ud på at beskytte de svageste mod de uheldige virkninger af de frie markedskræfter. Derfor skal vi diskutere, hvordan vi kan sikre, at folk på overførselsindkomster stadig kan være fyldgyldige medlemmer af samfundet, samtidig med at vi er konkurrencedygtige. Hvis politikerne kiggede lidt bredere på det, kunne man skabe andre former for produktion og aktivitet, som mennesker uden for arbejdsmarkedet, både ledige og pensionister, kunne deltage i. Det kunne for eksempel være i form af frivilligt arbejde, arbejde med forbedring af boligområdet, bekæmpelse af forurening eller iværksættelse af beboeraktiviteter. Det ville både øge velfærden og betyde meget for de ledige, fordi de på den måde direkte ville opleve, at de også bidrog til samfundet.
RÆSON: Hvilke løsninger kan vi forvente på den socialpolitiske scene i 2013?
Morten Ejrnæs: Der er tendenser, som går i begge retninger. Den ene tendens er, at regeringen har afskaffet starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen – de såkaldte fattigdomsydelser. Det er et signal om, at vi skal passe på ikke at øge fattigdommen. Den anden tendens er, at socialpolitikken underlægges arbejdsmarkedspolitikken. Og det øger fattigdommen. Det må være muligt at løse de her udfordringer og samtidig vise solidaritet med de ledige. Derfor skal vi udforme vores socialpolitik sådan, at den kan give tryghed til de svageste på en værdig måde.


Caroline Gerd Frandsen studerer journalistik på Syddansk Universitet. FOTO: Alex Proimos via Flickr.