28.10.2013

”Det bliver vanskeligt for regeringen at overbevise danskerne om, at deres program er noget, de skal stemme for, alene ved at argumentere for det.” Det siger Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Dagbladet Information. ”Til gengæld virker det som om, oppositionen og det bærende oppositionsparti Venstre har en skrøbelighed, vi ikke tidligere har troet.”

DANSK POLITIK 2 ÅR EFTER: I denne artikelserie sætter RÆSON fokus på dansk politik to år efter valget, der bragte Helle Thorning-Schmidt til magten. Flere af interviewene indgår i den trykte artikel af samme navn i RÆSON 15.

LÆS OGSÅ:
– Søren K. Villemoes: S har været i krise siden murens fald
– Gry Möger Poulsen (S): Sådan vil Løkke prøve at vinde valget

INTERVIEW af Frederik Buhl Kristensen

RÆSON: Kan regeringen vinde det næste valg?
Christian Jensen: Det tror jeg faktisk ikke, men jeg tror til gengæld godt, at oppositionen kan tabe det.
RÆSON: Det er du nødt til at uddybe.
Christian Jensen: Det bliver vanskeligt for regeringen at overbevise danskerne om, at deres program er noget, de skal stemme for, alene ved at argumentere for det. Til gengæld virker det som om, oppositionen og det bærende oppositionsparti Venstre har en skrøbelighed, vi ikke tidligere har troet. Derfor mener jeg, at oppositionen godt kan tabe næste valg, hvis der kommer nogle dårlige sager for dem, hvorved regeringen kan fortsætte. Men jeg tror, det er vanskeligt for den siddende regering at overbevise vælgerne om, at deres program skal gennemføres, hvis ikke oppositionen falder sammen af sig selv.
RÆSON: Så den nuværende regering er afhængig af, at oppositionen dummer sig?
Christian Jensen: Ja.


Uskønne reformforløb

RÆSON: Har regeringens reformer forandret velfærdsstaten markant?
Christian Jensen: Regeringen har i højt tempo gennemført nogle reformer, der hver for sig ændrer ganske markant på nogle af de velerhvervede rettigheder og ydelser i velfærdsstaten. Efterløns- og dagpengereformerne forringer i betydelig grad de økonomiske forhold for en befolkningsgruppe, Socialdemokraterne traditionelt har regnet for kernevælgere. Her kan man tydeligt se, at regeringen – som den skriver i sit regeringsgrundlag – søger at videreføre den borgerlige regerings økonomiske politik.
RÆSON: Har vi i virkeligheden nået en politisk tilstand med generel socialliberal konsensus på tværs af Christiansborg?
Christian Jensen: Nu kan socialliberalismen udlægges på rigtig mange forskellige måder og er også blevet det. Så det kan diskuteres, men i Danmark er den politiske midte efterhånden der, hvor de store partier opererer. Hvis det er der, den socialliberale ideologi har hjemsted, kan man roligt sige det.
RÆSON: Hvorfor arbejder de alle på midten?
Christian Jensen: Fordi de forsøger at appellere til den samme vælgerbefolkning. Venstre stjal den socialdemokratiske politik i nullerne – det er i hvert fald den socialdemokratiske fortælling – og nu forsøger Socialdemokraterne at stjæle deres egen politik tilbage fra Venstre. Det tyder bare på, at vælgerne nu betragter den oprindeligt socialdemokratiske politik som højreorienteret politik. Derfor betragtes særligt Socialdemokraterne, men også hele regeringen som en højredrejet regeringen, og det er jo faktisk temmelig paradoksalt.
RÆSON: Hvad har det af betydning for det danske politiske klima, at alle partierne flokkes på midten?
Christian Jensen: Forskellene kan synes ganske små. Den nye regering skrev jo ind i sit regeringsgrundlag, at de i videst muligt omfang ville videreføre den tidligere regerings økonomiske politik. Det er jo en markant markering af de manglende forskelle i de politiske programmer, hvis man kan skrive ind, at man vil videreføre sin politiske modstanders politik.
RÆSON: Hvordan har regeringen formået at italesætte de gennemførte forandringer?
Christian Jensen: Det har været uskønne forløb uden undtagelse. Reformernes indhold er markant, men stilkaraktererne i den politiske proces er bestemt ikke særligt høje.
RÆSON: Hvad skulle de have gjort anderledes?
Christian Jensen: Hvis du fx tager et forløb som de kulsejlede trepartsforhandlinger, hvor man slog sig op på, at man skulle have fagbevægelsen med ind. Der kom man ikke engang i gang med forhandlingerne, førend fagbevægelsen nærmest allerede var ude igen. Det er et udtryk for, at der er nogle forventninger, der ikke er blevet afstemt mellem de tre parter. Det var måske en begynderfejl, men jeg synes, det er ret karakteristisk for regeringen, at i de politiske processer og i forhandlingsforløbene bliver der altid utroligt meget støj forud, under og efter at de politiske aftaler laves.
RÆSON: Er det simpelthen nogle dårlige politikere, der sidder i toppen?
Christian Jensen: Det kommer an på, om man er fokuseret på proces eller på indhold. De har jo gennemført en række reformer og på den måde vist, at de kan regere, men måden, de regerer på, har ikke været specielt køn at se på.


DF er et fascinerende politik fænomen

RÆSON: Er Dansk Folkeparti blevet det nye midterparti?
Christian Jensen: Dansk Folkeparti er en forvandlingskugle, som antager forskellige former og farver alt efter sæsonen, og de gør det dygtigt. Det er imponerende, at Dansk Folkeparti har stemt for alle velfærdsforringelserne og samtidig står som garanter for social retfærdighed. Det er jo et kunststykke ud over det sædvanlige. Dansk Folkeparti som fænomen er i den grad fascinerende.
RÆSON: Hvilken konsekvens har formandsskiftet haft for Dansk Folkeparti?
Christian Jensen: Tilliden til Kristian Thulesen Dahl som ansvarlig politiker er større, end den var til Pia Kjærsgaard. Hun var protestpolitikeren, som sagde alt det, som mange danskere tænkte, men ikke turde sige. Kristian Thulesen Dahl er en skolet politiker, som kan de politiske processer, kan de økonomiske konstruktioner og kan de økonomiske forhandlinger, så skiftet har bevæget Dansk Folkeparti fra at være et protestparti til et mere etableret parti.
RÆSON: Har DF vundet kampen om arbejderen?
Christian Jensen: De har i hvert fald vundet en del af kampen om arbejderen. De har fået sat til diskussion, om Socialdemokratiet er Danmarks arbejderparti, og det er en sejr i sig selv. Jeg vil ikke kalde dem det nye arbejderparti, men de har fået mange arbejdervælgere.
RÆSON: Den økonomiske politik har skubbet værdipolitikken i baggrunden. Vil vi se en genkomst af værdipolitikken, når økonomien bedres?
Christian Jensen: Alle politiske beslutninger er baseret på nogle værdier. Nu er det den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken, der er de fremtrædende, men de baserer sig jo også på nogle værdier. Så værdikampen er ikke forbi, den har bare fundet nye positioner. Jeg er ikke enig i, at værdikampen er forbi.


SF og Konservative har en fremtid

RÆSON: Ser du en fremtid for SF og De Konservative?
Christian Jensen: Ja, det gør jeg bestemt for begge partier.
RÆSON: Hvorfor går det så dårligt for SF?
Christian Jensen: SF har strakt sig meget langt fra at være et holdningsparti til at være et regeringsparti. Det er en svær bevægelse, som de betaler prisen for. De bliver straffet hårdere, end jeg egentlig synes er rimeligt, for SF har fået gennemført ting og trækker regeringen i deres retning på en række områder. Men for vælgerne er SF ligesom blevet en filial af Socialdemokratiet, som ikke har nogen selvstændig profil eller har indflydelse på regeringen. Det er en undervurdering af SF, men det er det billede, der tegner sig, så det er en hård straf.
RÆSON: Vil de forlade regeringssamarbejdet for at vinde vælgernes tillid tilbage?
Christian Jensen: Det skal du spørge dem om.
RÆSON: Bør de forlade regeringen?
Christian Jensen: Det ville være helt udsigtsløst at forlade en regering, for hvad skulle pointen så være med at komme i regering? De er kommet i regering for at vise, at de er mere end et holdningsparti – at de også kan være et regeringsparti. Hvis de så får magten og siger, at de alligevel ikke magte det, så har de tabt dobbelt.
RÆSON: Har konservatismen spillet fallit i Danmark?
Christian Jensen: Den udgave, Det Konservative Folkeparti står for, har, om ikke spillet fallit, så i hvert fald meget svære tider. De Konservatives mærkesager er blevet adopteret af andre partier, som nu giver konservativ politik i en mere ren form på alle områder. På skat, som er en klassisk mærkesag for De Konservative, har Liberal Alliance en meget mere markant politik, på Gud, konge og fædreland er Dansk Folkeparti en meget stærkere garant for noget, som også har været en klassisk konservativ position. Og definitionen af den borgerlige rummelighed har Venstre formået at overtage. Så når konservative ledere skal formulere konservatismen bliver det ofte sådan noget med at opføre sig ordentligt og have respekt for hinanden – pli mere end en egentlig politisk ideologi.


Frederik Buhl Kristensen (f. 1988) er BA og kandidatstuderende i Global Studies og Journalistik ved Roskilde Universitet, freelanceskribent ved Soundvenue og tidligere praktikant for Socialdemokraterne på Christiansborg. FOTO: Lars Løkke Rasmussen via Flickr.