27.01.2013

“Vi har været med til at rykke de andre borgerlige partier. Lars Løkke blev klemt mellem verdenskrisen og Liberal Alliance til at tage opgøret med efterlønnen og dagpengene.” Sådan siger politisk ordfører for Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøll.

INTERVIEW af Sofie Buch Hoyer

RÆSON: Som politisk ordfører for Liberal Alliance – hvad forventer du dig af dansk politik i 2013?
AMMITZBØLL: Desværre ikke det store. Vi ved jo godt, at der skal diskuteres kontanthjælpsreform, SU-reform og – med al respekt – sandsynligvis også andre småtterier. Dermed er vi i en situation, som godt kan blive lidt spændende, nemlig at regeringen har udtømt sit regeringsprogram. En af de vigtige ting for os bliver i den forbindelse at pointere, at selv om regeringen har talt om kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform, skattereform osv., så er vi slet ikke kommet i gang med reformerne. Vi er kun lige begyndt.

RÆSON: Tror du, at den økonomiske krise og bevidstheden om spareplaner og nedskæringer i den offentlige sektor er med til at give Liberal Alliance succes?
AMMITZBØLL: Jeg tror, at den økonomiske krise har fået nogle folks øjne til at åbne sig for vores budskaber. Vi har selvfølgelig ikke de eneste løsninger, men vi appellerer til folk i en tid, hvor der er uro omkring den økonomiske politik. Det er klart, det er et godt match. Men jeg tror også, at både krisen og opkomsten af Liberal Alliance har været med til at rykke nogle af de andre borgerlige partier. Jeg mener stadig, at Lars Løkke blev klemt mellem verdenskrisen og Liberal Alliance til at tage opgøret med blandt andet efterlønnen og dagpengene.

RÆSON: Så du mener i virkeligheden, at I har været med til at gøre nogle af de borgerlige partier endnu mere borgerlige?
AMMITZBØLL: Det mener jeg helt klart. Hvis vi går to år tilbage, lå Venstre under 20 procent, og vi lå måske på en syv-otte procent i meningsmålingerne. Og der tror jeg, at de følte sig rigtig pressede af os. Et af deres svar var at blive mere borgerlige. Dét, at Venstre på sit seneste landsmøde meldte så klart ud og sagde, at de nu går efter nulvækst i den offentlige sektor, gør det nemmere at forestille sig de kompromiser, der skal laves blandt de borgerlige partier efter et valg.

Lavere skat: ”Så lille bliver den offentlige sektor heller ikke”

RÆSON: En lavere skat er jeres politiske hjertebarn. Max 40 procent i indkomstskat og en afskaffelse af topskatten, så konkurrenceevnen sikres. Hvad siger I til de økonomer som fx Paul Krugman, der argumenterer for, at skattelettelser kun er godt for de rigeste og ikke gavner samfundet som helhed?
AMMITZBØLL: Danmark har lige fået den kedelige rekord, at vi for tiende år i træk er blevet udnævnt som det EU-land med det højeste skattetryk. Der er ganske givet forskel på, hvilke effekter forskellige tiltag vil have i ét land i forhold til et andet. Men der er ingen tvivl om, at hvis skattelettelser har en effekt, så vil det være i Danmark. Det, vi ønsker os, er, at man gør ligesom i Sverige, hvor man ikke bare har haft en borgerlig regering af navn, men en borgerlig regering af gavn. En, som også går ind og siger: Vi har faktisk en målsætning om at sænke skattetrykket.

RÆSON: Hvis det lykkes at sænke skattetrykket, hvor stor en offentlig sektor vil I da opbygge?
AMMITZBØLL: Op til sidste valg fremlagde vi planen med de 40 procent, halveringen af selskabsskatten plus en masse andre elementer. I den forbindelse viste vores beregninger, at den offentlige sektor ville falde nogle procentpoint – og at vi derefter ville have Europas sjettestørste stat i stedet for den allerstørste. Der må jeg bare skuffe de meget liberale ved at sige, at så lille bliver den offentlige sektor heller ikke. Og jeg kan måske berolige dem, der ikke er nær så liberale ved at sige, at værre er det faktisk ikke.

RÆSON: Skal Danmark først og fremmest være kendt for sin velfærd eller for sin konkurrenceevne?
AMMITZBØLL: OECD’s prognoser viser, at livsmulighederne for den danske befolkning langsomt men sikkert bliver dårligere, hvis man sammenligner med andre rige lande. Vil de prognoser så holde? Man kan i hvert fald se, at de seneste femten år er Danmark blevet fattigere relativt set, ligegyldigt om der har været socialdemokratiske eller borgerlige regeringer ved magten. Det er fordi, man ikke har set på konkurrenceevnen. Jeg har ikke en vision om, at vores børn skal vokse op og se, at man får en bedre uddannelse, hvis man bor i Chile. Eller at man får en bedre hospitalsbehandling, hvis man bor i Sydkorea. Det ville være virkeligt ærgerligt. Men det er det spor, vi bevæger os ud af, og hvor man ikke gør andet end at sidde og lave småjusteringer, som man kalder reformer.

Mere frihed: ”Staten begrænser den kollektive frihed”

RÆSON: ”Menneskers frihed skal ikke ofres på godhedens alter”, skriver du i en mail forud for dette interview. Der skal være færre forbud og mere frihed til og ansvar for eget liv, mener I i Liberal Alliance. Kan man overhovedet få for meget frihed?
Man kan ikke få for meget frihed inden for rammerne af, at man ikke skader andre. Men man skal jo starte et sted. Så kan det godt være, at vi vælger de mere åbenlyse eksempler i diskussionen om, hvorvidt vi er gået for vidt. Man skal ikke være bange for at give folk selvbestemmelse, men du vil givet kunne finde eksempler på forslag, hvor vi ikke har planer om at afregulere.

RÆSON: Rune Lykkeberg har for nylig skrevet en bog, der handler om demokratiets interne konflikter. Hvordan mener I i Liberal Alliance, at vi som samfund kan forene friheden til selv at bestemme med muligheden for at bestemme sammen?
AMMITZBØLL: Det er ret nemt. Der er nogle ting, vi delegerer til samfundet. Jeg forestiller mig ikke, at vi hver især skal have ret til at føre vores egen udenrigspolitik, eller at vi selv skal bestemme, hvad vores trækprocent skal være. Det er trods alt i et fællesskab, at man beslutter den slags. Men de fælles ting, der er igennem det statslige og det offentlige, begrænser ikke alene den individuelle frihed, men også den kollektive frihed, fordi det offentlige monopoliserer ting. Når vi siger mere frihed, så betyder det, at du bliver herre i eget liv. At du definerer, hvad der er godt for dig, i stedet for at det er 179 orakler på Christiansborg, der gør det.

Kommunalvalg: ”Vi bliver valgt ind i en fjerdedel af kommunerne”

RÆSON: Ved sidste kommunalvalg fik Liberal Alliance blot 0,3 % af stemmerne. Kommunalvalget til november bliver det første, hvor I virkelig kan vise, at I har lokale rødder. Hvad er jeres målsætning?
AMMITZBØLL: Vi er lykkedes med at lave en landsdækkende stabilitet omkring vores parti op til og efter sidste folketingsvalg. Til kommunalvalget i november håber vi, at vi får et kommunalpolitisk gennembrud. Den største udfordring bliver, at mange mennesker stemmer på dem, de plejer. Mange borgere tænker måske ikke Liberal Alliance ind i en kommunalpolitisk platform. Sådan har det også været for Enhedslisten i mange år. Nogle steder er det selvfølgelig også en udfordring, om vi stiller op i den enkelte kommune eller ej. Sidste gang stillede vi op i 28 kommuner, og vi skal i hvert fald et godt stykke over det dobbelte den her gang.

RÆSON: Hvor mange kandidater håber I på at få valgt ind?
AMMITZBØLL: Jeg tror i hvert fald, at vi bliver repræsenteret i mindst en fjerdedel af alle kommuner.


Sofie Buch Hoyer (f. 1990) studerer journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været indskrevet på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Fra februar 2013 er hun praktikant på Politiken.

FOTO: