21.08.2013

Lars Løkke Rasmussen vil have Helle Thorning-Schmidt til at tage den folkeafstemning, som han ikke selv udskrev. Ingen statsminister har spurgt danskerne, siden de sagde nej til euroen for 13 år siden. Men måske er de danske forbehold slet ikke så skadelige, som politikerne siger.

Af Leny Malacinski


Her er et løftebrud, ingen har klaget over: Regeringen har endnu ikke udskrevet en folkeafstemning om de danske forbehold. Det lovede Helle Thorning-Schmidt ellers i sit regeringsgrundlag, men tiden er ikke inde, og det har den ikke været siden 2000, hvor danskerne stemte nej til euroen for anden og foreløbig sidste gang. Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussens VK-regeringer lovede hele fem gange en folkeafstemning, der aldrig kom. Den statsminister, der spørger folket og får et nej, risikerer at have stillet sit sidste spørgsmål. Det erfarede Poul Nyrup Rasmussen, der tabte folketingsvalget, kort efter at danskerne sagde nej til euroen, fortæller professor Peter Nedergaard.

”Siden da har alle regeringer skubbet afstemningerne foran sig. Danskernes nej til euroen blev en prolog til Nyrups nederlag i 2001, og sådan noget husker politikere. Det sætter et nærmest fysisk aftryk i deres hjerne, at der er en sammenhæng mellem at tabe en EU-afstemning og tabe et folketingsvalg. Ingen har lyst til at lave en Nyrup igen, og derfor tror jeg, at der kan gå mange år før en ny afstemning,” fortæller Peter Nedergaard, professor i europæisk politik ved Københavns universitet.

Anders Fogh Rasmussen støttede euro-afstemningen dengang, men han gjorde ikke meget for at hjælpe Nyrup med at hive et ja i land. Det sætter Lars Løkke Rasmussens udstrakte hånd til regeringen i sidste uge i et andet lys. Efter 10 år i VK-regeringen, som ikke benyttede lejligheden, krævede Lars Løkke Rasmussen sidste mandag, at regeringen nu udskriver en afstemning om to af de fire forbehold, nemlig rets- og forsvarsforbeholdet. Den hjælp vil regeringen dog ikke tage imod.

”Det er en dårlig idé at lægge sig fast på en afstemningsdato, der ligger noget, der minder om 10 måneder ude i fremtiden,” sagde Nick Hækkerup, ny Europaminister, til Jyllands-Posten. S krævede ellers selv en afstemning i 2009, som dengang blev afvist af VK-regeringen. Det rette tidspunkt er foreløbig kun indtruffet i opposition.

Politikerne udskyder
Alle regeringer siden 2001 har ellers erklæret, at forbeholdene var skadelige. Anders Fogh Rasmussen konstaterede nøgternt i sit første regeringsgrundlag, at ”forbeholdene er i strid med Danmarks interesser”, og at ”ophævelse af forbeholdene kan kun ske ved ny folkeafstemning.” I et supplerende regeringsgrundlag to år senere slog Fogh fast, at forbeholdene var blevet så skadelige, at ”derfor ønsker regeringen, at befolkningen får lejlighed til på ny at tage stilling til undtagelserne ved én eller flere folkeafstemninger, når tiden er moden.”

I 2005 ønskede regeringen igen i det nye regeringsgrundlag, at ”befolkningen får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene, når tiden er moden.”

I 2007 ønskede regeringen, at ”vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til de danske EU-forbehold.” I 2010 havde regeringen ”fortsat planer om at sætte undtagelserne til folkeafstemning.” Efter hvert løfte fulgte en udskydelse. I 2003 sagde Fogh, at det var for tidligt, fordi Lissabon-traktaten endnu ikke var vedtaget. ”Hvis vi allerede nu holder en folkeafstemning om undtagelserne, vil mange føle, at de køber katten i sækken,” sagde han.

I 2009 sagde Løkke, at ”Det er meningsløst at stemme om euroen nu,” og i 2011 sagde han om euroen, at ”der er jo ikke nogen grund til at stemme for blot at få et nej igennem.” I regeringsgrundlaget skrevet af Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Villy Søvndal lyder det: ”Regeringen vil (…) gennemføre en folkeafstemning i den kommende valgperiode om Danmarks forbehold for de retlige og indre anliggende samt forsvarsforbeholdet.”

I foråret 2012 sagde Helle Thorning-Schmidt dog, at ”der sker meget i Europa lige nu, og det er ikke det rigtige tidspunkt at fastlægge en dato for folkeafstemninger.”

Det svage led i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet
Ifølge justitsminister Morten Bødskov er retsforbeholdet dog dybt skadeligt. Danmark risikerer at ryge ud af Europol-samarbejdet, der blandt andet giver Danmark adgang til registre over udenlandske kriminelle som østbander, der begår indbrud i Danmark og internationale narkohandlere. Det sker, fordi EU er på vej med en ændring af Europol-samarbejdet, som retsforbeholdet spænder ben for.

”Det er vigtigt, at danskerne er helt klar over konsekvensen af vores retsforbehold. Vi bliver det svage led i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Vi mister adgang til oplysninger om mistænkte. Alene sidste år søgte dansk politi over 12.000 gange i Europols register over mistænkte. Vi mister de forbindelser, vi har udviklet mellem medlemslandene i EU, vi mister Europols analyser og overblik over kriminelle netværk. Min opgave som justitsminister er at kaste lys over de konsekvenser, når noget så alvorligt tegner sig i horisonten,” siger Morten Bødskov til RÆSON.

– Hvorfor lader I så ikke danskerne stemme om det?

”Ret beset er der noget tid endnu. Ændringen fra EU kan tage et par år. Vi kan gå to veje. Enten kan vi få en parallelaftale, men der skal man bare huske på, at vi er der på de andres nåde. Den anden vej er en folkeafstemning om retsforbeholdet. Regeringen har besluttet at gøre medlemslandene opmærksomme på, at vi kun kan se os selv som centralt placeret i Europol-samarbejdet. Hvilke af de to veje, vi vil gå, har vi ikke lagt os fast på.”

– En parallelaftale er jo en discount-version af at droppe retsforbeholdet. Hvorfor tager I ikke en folkeafstemning?

”Regeringen har sagt, at der er to veje, vi kan gå, og inden vi har de endelige konturer af forslaget fra EU-kommissionen, arbejder vi selvfølgelig på, at de andre medlemslande forstår, at Danmark ikke kan se sig uden for det her samarbejde.”

– Er I bange for, at danskerne siger nej, fordi de ikke adskiller retsforbeholdet fra eurokrisen?

”Jeg er helt tryg ved, at danskerne ser fornuften i, at Danmark skal deltage skulder ved skulder i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Vi ønsker ikke at være et svagt led.”

– Kommer der så en afstemning i denne regeringsperiode?

”Som du kan se, står det i regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker en folkeafstemning. Hvornår det kommer, har den ikke lagt sig fast på endnu,” siger Morten Bødskov.

Konsekvenserne er sandsynligvis overdrevede
Det er uklart, præcis hvor skadelige de fire forbehold er. Juraprofessor Thomas Elhom har undersøgt betydningen af retsforbeholdet for det strafferetslige samarbejde i EU. Han påpeger, at konsekvenserne for bekæmpelse af kriminalitet i Danmark ikke behøver være omfattende. Det afhænger af, hvilke efterfølgende aftaler Danmark kan indgå med EU.

”Vi har stået uden for det strafferetlige samarbejde siden 2009, og indtil nu har det faktisk ikke haft de store konsekvenser. Det er først nu, når EU-landene begynder at vedtage nye regler, at det begynder at kunne mærkes. Det er dog endnu umuligt at sige, hvilke konsekvenser det får. Europol har for eksempel samarbejdsaftaler med lande, der slet ikke er med i EU som Norge og Island, så måske vil det også være muligt for Danmark at få en sådan aftale,” siger Thomas Elholm fra Syddansk Universitet i Odense.

Professor Peter Nedergaard mener ligeledes, at forbeholdene ikke nødvendigvis er så skadelige, som politikerne hævder. Han foretog en interviewundersøgelse blandt 100 danske embedsmænd i forbindelse med det danske EU-formandskab i 2012.
”Embedsmændene vurderede selv, at forbeholdene næsten ingen rolle spiller. De hæmmer os ikke, så betydningen af de danske forbehold er sandsynligvis overdrevet. Det er formentlig også en medvirkende årsag til, at politikerne ikke har prøvet at afskaffe dem endnu,” siger Peter Nedergaard.

Hvis de nye Europol-regler først er færdige om et par år, som Morten Bødskov vurderer, kan en folkeafstemning altså blive udskudt helt frem til efter næste folketingsvalg, der skal holdes senest september 2015. Hvis Venstre vinder, får Lars Løkke Rasmussen mulighed for selv at opfylde sit ønske til Helle Thorning-Schmidt om en afstemning. Indtil da gælder Poul Nyrup Rasmussens konklusion på euro-valget i 2000: ”Resultatet af folkeafstemningen indebærer, at overvejelser om ophævelse af de øvrige danske forbehold ikke er aktuelt.”


Leny Malicinski er freelance-journalist. FOTO: Statsministeriet/Presse.