17.06.2012

Grækenland bør blive i euroen. Og EU bør øge den økonomiske integration – første skridt er en bankunion. Det mener Fabian Zuleeg fra tænketanken Center for European Policy Studies. ”EU’s langsigtede problemer kan kun løses ved at integrere vores økonomier.”

INTERVIEW af Christian Vitting Gregersen

Ved valget i maj stemte grækerne i stor stil på venstrefløjspartiet Syriza, men ingen kunne danne en regering, derfor er der i dag valg igen. Vinder et reformkritisk parti som Syriza kan det betyde, at Grækenland må trække sig fra eurosamarbejdet og genindføre drakmen.

Det vil i så fald være en dyrekøbt sejr for venstrefløjen, mener Fabian Zuleeg fra Center for European Policy Studies: ”Hvis grækerne vælger at træde ud af EU-samarbejdet, vil det have katastrofale omkostninger for befolkningen – økonomisk, socialt og politisk. De umiddelbare konsekvenser vil være en banksektor, der kollapser. En genindført drakme vil være enormt devalueret, og derfor vil leveomkostningerne for grækerne skyde i vejret. Det vil forandre Grækenland fundamentalt og kaste dem ud over kanten.”

Siden valget i maj har Grækenlands reformprogram stået bomstille. Det har øget presset på en kommende regering. Den generelle frygt fra EU og markederne er, at en koalitionsregering kun vil holde i få uger. De mest optimistiske vurderinger giver en ny græsk regering omkring et år.

Problemet er eurozonens design – ikke Grækenland
Men den politiske uro i Grækenland rammer ikke kun landet selv. Den seneste tids ustabile finansmarkeder, på grund af situationen i den spanske banksektor og Italiens hårdt pressede statsbudget, vil ramme EU og eurozonen alvorligt, hvis det græske valg ender i kaos. Det kan fremprovokere et „bank run” – at kunderne trækker indskud ud af bankerne – på de spanske og italienske banker.

Ifølge Fabian Zuleeg er det selve EU’s økonomiske fundament, der vakler: ”Selv hvis vi sparkede Grækenland ud af euroen, ville det ikke ændre på de grundlæggende fejltagelser i eurozonens design. På kort sigt må vi prøve at holde krisen under kontrol gennem de krisestyringsmekanismer, der er blevet oprettet. Men de langsigtede problemer er strukturelle og kan kun løses ved at integrere vores økonomier.”

En bankunion skal redde nationalstaterne
Kommissionens præsident José Manuel Barroso har i denne uge meldt ud, at en bankunion skal være på plads inden for et år. Fabian Zuleeg er enig: „Det essentielle ved forslaget er at bringe langsigtet stabilitet tilbage i det europæiske bankvæsen. Det vil sige, at bankunionen i fremtiden vil modvirke, at privat gæld bliver offentlig gæld.”

Ideen hænger sammen med udviklingen i den spanske banksektor, som har haft brug for en kapitalindsprøjtning for at holde sig oven vande. Modellens formål vil være at fjerne presset fra de nationale budgetter, hvis nye rekapitaliseringer bliver nødvendige. En eventuel bankunion vil have styringsmekanismer, der kan håndtere de store banker, så ingen bank vil være for stor til at krakke.

”Det vil konkret betyde,” siger Zuleeg, ”at en bank kan krakke, uden at det skaber en dominoeffekt i bankverdenen, og uden det knægter den enkelte stat, der ellers ville have stiftet gæld for at sanere banken og redde dens kunder.”

Europæisk monetær integration er nødvendig
Men på længere sigt vil en bankunion ikke stå mål for EU's udfordringer. En integration af landenes økonomier, herunder en sammenlægning af landenes gæld, er ifølge Zuleeg uundgåelig: „Problemet har et europæisk skær frem for tidligere, hvor det ville have været nationalt. Vi er i em position, hvor vi skal integrere. Alternativet er, at det hele risikerer at falde fra hinanden, og det vil have ufattelige omkostninger. Men det faktum virker befolkningerne ikke til at være bevidste om.‟

Zuleeg fortsætter: „Udviklingen på de finansielle markeder vil have afgørende indflydelse på, hvor hurtigt integrationen finder sted. Jeg tror ikke, vi taler år. Presset stiger på Italien lige nu. Hvis det forsætter, så vil det gå hurtigt. Forhåbentlig bliver det ikke tilfældet, og så har vi mere tid til at udvikle en integrationsmodel, der også kan indeholde gældssammenlægning. Men jeg anslår, at vi vil se øget integration inden for måneder frem for år.‟

Christian Vitting Gregersen (f. 1986) er kandidatstuderende i historie på Københavns Universitet med tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har været i praktik på Altinget.dk og i Europa-Parlamentet. Særlig interesse for moderne europæisk historie, herunder EU. FOTO: Athen, 15. juni (juppi du/Flickr).