04.08.2012

Den nuværende regering fører IKKE samme skattepolitik som den foregående, selvom ideen bag udspillet til skatteaftalen er den samme, som lå bag Venstres udspil fra 2009. Det mener Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen i hvert fald ikke.

INTERVIEW af Gustav Nedergaard
Interviewet er foretaget, før Venstre i tirsdags sagde, at de vil genforhandle skatteaftalen (omtalt her)

SKATTELETTELSER ELLER VELFÆRD I en ny interviewserie spørger RÆSON politikere og økonomer: Gør skattereformen det billigere eller bedre at være dansker?
– Økonomiprofessor: Skatteaftalen strider mod regeringsgrundlag

Venstre og De Konservative har indgået en skatteaftale med regeringen. I har sagt, at aftalen sikrer boligejerne. Men rentefradraget bliver netop sænket fra 2012 på grund af den Forårspakke 2.0, som VKO vedtog i 2009. Er det ikke misvisende at sige, I freder boligejerne?
Men regeringen lagde op til at sætte rentefradraget mere ned end det, vi allerede havde aftalt. Og bare fordi vi gjorde det, så kan man ikke bare sige, at så kan den nye regering også gøre det. Bare fordi vi indførte indkomstskatten i 1903, betyder det ikke, at vi vil være med til at fordoble den.
Men I kalder det at frede boligejerne, selvom det jo faktisk er jeres indgreb, der fra 2012 gør det dyrere at være boligejer.
Vi indførte i sin tid en kompensation for folk, der ikke fik gavn af skattelettelserne, som vi samtidig indførte. Og som udgangspunkt vil de mennesker, der får gavn af vores indkomstskattelettelser, også være de mennesker, der kommer til at betale for sænkningen af rentefradraget.
Er det ikke samme ide, der lå bagved regeringens udspil? Altså lade en sænkning af rentefradraget finansiere skattelettelser til folk i arbejde.
For det første så havde vi en kompensation, og for det andet, så kan man ikke bare fortsætte af det samme spor. NOx-afgiften (afgift på luftforurening, red) er et eksempel på det samme. Bare fordi vi indførte den, så synes vi stadig, det er en dårlig ide at femdoble den, som regeringen vil. Mere af det samme er ikke bare den samme politik.

Et af de finansieringsforslag, I har været med til at vedtage, er øgede afgifter. Er det en bedre måde at finansiere skattelettelser på?
Der er mange af finansieringsforslagene i skattereformen, vi bestemt ikke ville have lavet, hvis det var os. Noget af det mest tåbelige er, at man reducerer børnefamilieydelsen, for kun nogle familier er afhængig af, om de er gift, eller ikke er gift.
Men det er I gået med til?
Ja, det er en del af aftalen. Vi fik så sikret, at der var reelle nedsættelser for 7 milliarder, og at der er tryghed om boligejernes økonomi. Det må være den enkelte husholdning, der skal beslutte, hvad de vil betale for en ejendom, og hvor meget folk kan finansiere. Det skal ikke være sådan, at man skal være bævrende, når der laves finanslov. Det kan godt være, der er økonomer, der har drømme om det, men jeg er politikker, og jeg mener, at der skal være tryghed om folks økonomi. Den skal ikke bare ændres fra år til år.
Hvad havde I hellere set medtaget i aftalen?
Altså, det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra Venstres side gerne havde set, at man havde taget flere af de reformmidler, som regeringen selv har skitseret i sin 2020-plan og brugt på skattelettelser. Nu fik vi så det, der lå på EU-bidraget og forsvarsområdet. Og her så vi gerne, at det vi havde lavet på førtid og flexjob, og hvad der måtte være på kontanthjælp, kunne være taget med.

Inden valget sagde Lars Løkke: „Hele tanken med at indføre en efterlønsreform er at konsolidere dansk økonomi for at sikre kernevelfærden. Så jeg kan desværre ikke se, hvordan der overhovedet skal blive plads til skattelettelser i de næste 4-5 år,‟ Nu siger du, at I faktisk ønskede flere skattelettelser, end I fik. Hvordan harmonerer det med den konsolidering, man ønsker af dansk økonomi?
Hele opgaven med at få forhandlet en tilbagetrækningsreform på plads og lavet en 2020-plan var at sikre balance i de offentlige kasser. Det fik vi sikret med tilbagetrækningsreformen. Og der var det lidt svært at se, at der kunne være rum til mere. Vi må forholde os til, at regeringen har lagt en 2020-plan frem, der både sikrer, at vi får konsolideret økonomien, og lader det offentlige forbrug vokser med 0,8 procent ved at lave reformer. Vi ville så gerne bruge det, der ligger udover væksten på 0,8 procent, til at sænke skatten.
I 2020-planen er der – udover de 0,8 procent – afsat 2 milliarder til uddannelsesmål og 6 milliarder til vækst, beskæftigelse og grøn omstilling. Det ville I så ikke have brugt penge på?
Vi ville have brugt en stor del af de 0,8 procent, som det offentlige forbrug skal vokse med, til sundhed, uddannelse og forskning. Men ikke mere end de 0,8 procent.
Så I ville vel bruge færre penge på uddannelse og vækst, beskæftigelse og grøn omstilling?
Det kommer an på, hvem man lytter til, og hvordan man skal forstå regeringen. Det er lidt uklart, hvad regeringens mål for det offentlige forbrug er, eller om det reelt er noget mere.
Men i 2020-planen er det 0,8 procent.
Ja, og det er vi enige i, og det er inden for de 0,8 procent, at det offentlige må prioritere sine ressourcer.
Så betyder det vel også, at I vil bruge 8 milliarder kroner færre på uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling end regeringen, fordi I vil give skattelettelser i stedet?
Vi vil sikre, at der er plads til 0,8 procents offentlig vækst, og hvis regeringen vil bruge flere penge til en større vækst en 0,8, så er vi ikke enige i det.
Det er jo ikke, fordi vi taler om en offentlig vækst på mere end 0,8 procent. De 8 milliarder skal findes udover det. Men de penge vil I ikke bruge?
Det er rigtigt, at hvis vi kan skaffe midler udover forbrugsvæksten på 0,8 procent, så vil vi hellere bruge dem på skattelettelser.

Hvis vi ser på det udspil regeringen selv fremlagde, er det så blevet sværere at konsolidere dansk økonomi, efter Venstre satte sig til forhandlingsbordet?
Det er fuldstændig korrekt, at de finansieringskilder, som regeringen ville bruge til offentlig forbrug, dem vil vi hellere bruge på at sætte skatten ned.
Så Venstre vil ikke bruge 2 milliarder på et uddannelsesmål og 6 milliarder på beskæftigelse og grøn omstilling?
Det er korrekt, at vores ønske til væksten i det offentlige forbrug er 0,8 pct., og inden for det må vi så finansiere alle de ønsker og lyster, man har til at bruge flere penge. Men inden for det kan vi lave prioriteringer. Derfor kan vi godt løfte bestemte områder.
Men kan Venstre gøre samme indsats med den offentlige forbrugsvækst på 0,8 procent, som regeringen ønsker at gøre med de 8 milliarder ekstra på et uddannelsesmål (2 milliarder) og beskæftigelse og grøn omstilling (6 milliarder)?
Vores ambition er, at der skal være plads til en vækst i det offentlig forbrug på 0,8 procent, og er der områder, der skal prioriteres udover det, må man finde pengene til andre steder. Og det altid et politisk valg, hvor man ønsker at øge bevillingerne, og hvor man vil skaffe finansieringen.
Efter regeringen har lavet en skatteaftale med Venstre og Konservative, så er det blevet sværere for regeringen at opnå dens mål og strukturel balance i 2020. Kan man forestille sig, at Venstre vil være med til at lave reformer, der kan finansiere poster udover de 0,8 procent offentlig forbrugsvækst.
Altså vi laver gerne reformer med regeringen, men så vil vi også være med til at bestemme, hvor pengene skal bruges. Vi har allerede lavet en førtids – og flexjobreform, og den går jo til uddannelse. Det har vi jo været med til.
Så I vil gerne være med til at finansiere udover de 0,8 procent?
Vi vil gerne være med til at sikre finansiering for de 0,8, og så vil vi altid forholde os til de konkrete reformer, som regeringen spiller ud med. Der vil vi så hver gang vurdere, hvad pengene skal og kan bruges til.

Gustav Nedergaard (1989) er kandidatstuderende ved Institut for Statskundskab. Han har læst en del af kandidaten på UC Berkeley og har tidligere arbejdet på Politiken og i Finansministeriets udgiftspolitiske kontor. ILLUSTRATION: Claus Hjort Frederiksen, Bjarne Fog Corydon (Foto: Lynk Galleri)