07.06.2012

Han kan ikke vinde på håb og forandring igen. Men retorisk har Obamas 2012-kampagne flere fordele end udfordringer.

ANALYSE af Mark Herron

Siden starten af det 20. århundrede er forsøg på genvalg kun mislykkedes for fem ud af tyve præsidenter. Men når mislykkes skyldes det næsten altid økonomien. Udfordrerne Franklin Roosevelt, Ronald Reagan og Bill Clinton slog alle tre de daværende præsidenter ved at udstille deres manglende evner til at håndtere en skrantende økonomi. Obamas republikanske udfordrer, Mitt Romney, forsøger at gøre det samme. Og faktisk fører Romney over Obama i meningsmålinger af, hvem amerikanerne mener kan håndtere økonomien bedst.

Udfordring #1: Sværere at finde et godt slogan denne gang
I sin State of the Union-tale i 2011 afprøvede Obama sloganet “Win the Future”. Kampagneledelsen ventede dog med at definere et endeligt slogan for valgkampagnen indtil republikanerne fandt deres kandidat, så sloganet kunne tilpasses denne. 31. april annoncerede de så det endelige valg af kampagneslogan: ”Forward”. Obama har siden konsekvent sneget ordet ind i de mange interviews, han deltager i.

Obama kampagnen vil flytte folks fokus fra deres nuværende situation isoleret set til, hvordan den er i forhold til for fire år siden. Sloganet skal skabe et realistisk næste kapitel, der kan følge op på den historiske forventning, der var da Obama blev valgt.

Den anerkendte forsker i præsidentiel retorik ved University of Illinois, John Murphy, siger om forskellen mellem ”Obama 2008 change” og ”Obama 2012 forward”: ”Obama har ikke tænkt sig at føre endnu en valgkamp på, at han kan ændre det politiske landskab. Han har langt om længe erkendt, at det kan han ikke, når Republikanerne ikke er villige til at arbejde sammen med ham. Han vil nøjes med at sige, at de lovforslag, der er blevet gennemført, mens han har været præsident, rent faktisk har betydet store forandringer for det amerikanske folk.”

Udfordring #2: Skuffede frivillige
I Rolling Stone skriver Tim Dickinson, at en af de største udfordringer for 2012-kampagnen i forhold til den i 2008 er villigheden blandt frivillige til at arbejde for kampagnen. Skuffelserne ovenpå de store forventninger til præsident Obama vil ifølge Dickinson afholde flere fra at deltage som frivillig igen. The Economist påpeger, at mange af donorerne fra 2008 endnu ikke har villet bidrage til 2012 kampagnen. Romney-kampagnen har indtil videre brugt mest på køb af medietid, skriver Economist også, mens Obama-kampagnen har brugt mest på onlinekampagner og på at ansætte kampagnefolk til at uddanne de mange frivillige, de håber at hverve.

Obamas folk er klar over, at entusiastiske frivillige er afgørende for at sikre et genvalg. Antallet af sofavælgere er større ved amerikanske valg end i Danmark. Derfor er såkaldte ”Get-out-the-vote”-aktiviteter – opkald til vælgere, opfordring til tidlig brevstemning, og kørsel for vælgerne på selve valgdagen – uhyre vigtige for kampagner og derfor også et stort fokus for Obamas kampagnestab. Kampagnen vil fortsætte sin udvikling i brugen af sociale medier – men på en måde, der fremmer kontakten én til én mellem frivillige fra kampagnen og vælgerne. ”We’re going to do this the old fashioned way,” sagde Obama ved sit første officielle vælgerarrangement.

Obamas modstander, Mitt Romney, har meget effektivt brugt sine større pengeressourcer til at udkonkurrere sine modstandere i primærvalgene via mediekampagner. Og Obamas egen kampagne må forberede sig på at skulle møde samme modstand på mediefronten til efteråret. Men Obama-kampagnen har stadig et utroligt omfangsrigt netværk af frivillige, der kan skabe kontakt til vælgerne, på en anden og mere effektiv måde end en gyserreklame som Rick Santorums ”Obamaville” fx kan.

Udfordring #3: Penge
Præsidenten vil som regel have en bedre organiseret og mere erfaren kampagnestab klar til at samle penge ind og skabe kontakt til vælgerne. Da det i 2008 efterhånden så ud til, at Barack Obama var sikret en sejr over John McCain valgte kampagnen derfor at overføre midler til andre demokratiske valgkampe fremfor at gå efter en endnu større sejr i præsidentvalget. Obama kan stå over for et lignende dilemma i 2012, men som det ser ud nu, vil valgkampen blive for tæt til, at Obama vil kunne allokere resourcer til andre kampagner end sin egen, mener professor Murphy.

I 2012-valgkampen er den økonomiske fordel blevet gjort mindre for Obama som kandidat, fordi enkeltpersoner har fået lov at donnere store enkeltbeløb til kampagner, der ikke er direkte forbundet med, men som støtter en kandidats kampagne. Republikanerne har flest støtter, der er i stand til og villige til at donere meget store beløb. Præsident Obamas egen kampagne var i første omgang imod brugen af Super Pacs, men benytter sig nu af dem på lige fod med de republikanske kandidater – om end med mindre økonomisk succes.

Obama 2012 savner i det hele taget det samme økonomiske momentum som Obama 2008, hvor den formåede at indsamle mere end 650 millioner dollars, godt hjulpet på vej af små, private donationer på nettet. Inden Obama 2012-kampagnen for alvor gik i gang blev der spekuleret i, om kampagnen ville kunne nå en milliard dollars. Den vurdering synes med det nuværende indsamlingsniveau allerede uden for rækkevidde.

Det var i høj grad også en økonomisk overlegenhed, der hjalp Obama til sejr i flere stater i 2008. Samme økonomiske fordel vil han sandsynligvis ikke have i 2012.

Fordel #1: Præsidentens mange mænd
”Den siddende præsident vil altid have visse fordele, når vi ser på de grundlæggende elementer i måden at føre valgkamp på her i USA,” siger Scott Althaus, der underviser fremtidige kampagneledere i valgkampsstrategier ved University of Illinois i hjemstaten for Obamas valgkampagne. Organisatorisk, visuelt og planlægningsmæssigt har præsidenten klare historiske fordele i forhold til sin modstander. Det kan Obama udnytte i den kommende valgkamp.

Professor Murphy er umiddelbart enig i Althaus vurdering: ”Jeg ser tre klare fordele for den siddende præsident, og kun én klar ulempe. For det første har han bestået, hvad man kan kalde ’værdighedstesten’. Folk er i stand til at se ham fungere i embedet. Derudover er den siddende præsident i stand til at benytte regeringsapparatet som én stor tænketank, hvilket giver ham uanede ressourcer i forhold til hans modstander. Det symbolske ved præsidentembedet er også til den sidende præsidents fordel og skaffer ham masser af gratis medieomtale, når han ankommer til en by i Air Force One. Ulempen er, at en siddende præsident ikke på samme måde som udfordreren kan definere sig forbi politiske sager. Romney har f.eks. haft flere forskellige holdninger til abort, mens Obama har måttet træffe politiske beslutninger, hvoraf flere har gjort folk vrede.”

Den måske mest betydelige fordel ved at være den siddende præsident i en valgkamp er organisationen, der står bag kampagnen. Et eksempel på forskellen i mulighederne for organisering af kampagnen mellem Obamas og Romneys valgkampagne kommer journalist Tim Dickinson med i artiklen fra Rolling Stone om Obamas valgkampagne i 2012. Til artiklen vil Dickinson gerne interviewe folkene i både Obamas og Romneys valgkampshovedkvarterer i den vigtige svingstat Michigan. Eneste problem er, at Romney lukkede sit kontor i staten ned umiddelbart efter primærvalget 28. februar 2012 for at fokusere på de næste stater, hvor der var primærvalg. Obamas kampagnefolk derimod har været i Michigan siden midten af 2009. Præsidenten er altså i langt højere grad i stand til at etablere langsigtede mål med organisationen af sin valgkampagne uden at skulle forholde sig til de skift i momentum, der kan forekomme under et længerevarende primærvalg, hvor hver ny stat sætter nye dilemmaer i fokus.

Fordel #2: Uberørt af beskidte primærvalg
For den siddende præsidentkandidat kan der være en stor fordel i, at modstanderen skal igennem en længere primærvalgsperiode, hvor flere interne modstandere i partiet skal håndteres inden der kan fokuseres på det nationale valg.

Da Rick Santorum 10. april trak sig fra Republikanernes primærvalg forsvandt den sidste store stopklods for Mitt Romney og hans kampagne. Romney kan nu koncentrere sig om Obama som modstander. Men Romneys langvarige primærvalgsperiode har stadig været gavnlig for Obama, sådan som den også har været det for tidligere siddende præsidenter.

Denne lange periode består ofte i en svær balancegang for modstanderen til den siddende præsident, hvor vedkommende på én gang skal appellere til de forskellige fløje i sit eget parti og have øje for de vigtige midtersøgende vælgere i det efterfølgende nationale valg. Mitt Romney har da også måttet justere sine holdninger mod højre for at imødekomme udfordringerne fra mere socialkonservative kandidater som Newt Gingrich og Rick Santorum – uden at komme så langt til højre, at det ville skade ham over for Obama.

Det er en balancegang der ofte skaber muligheden for den siddende præsidents kampagne til at beskrive udfordreren som værende mere strategisk end troværdig og konsistent i deres holdninger. Det gør særlig ondt for Romney, som før er blevet beskyldt for inkonsistens. ”Etch a sketch”-kommentaren – om at man kunne viske den politiske tavle ren, når først primærvalget var overstået – fra en medarbejder på Romneys kampagne har kun givet mere krudt til Obama-kampagnen.

”Hvis modstandernes parti har travlt med at ødelægge det for sig selv, som vi har set det i langt tid med Republikanerne denne gang, vil præsidenten ikke gå i vejen for dette. Han plejer som regel kun for alvor at gå i gang med kampagnen, når den endelige modstander er fundet. Først for nylig har Obama f.eks. nævnt Romney ved navn i en tale. I stedet fokuserer den siddende præsident på at samle penge og styrke organisationen af sin egen kampagne,” forklarer professor John Murphy.

Murphy mener, at Obamas første valgkampstale fandt sted tilbage i december med en tale ved Osawatomie, Kansas, og at denne rummer flere af mærkesager for 2012-kampagnen, såsom et større fokus på ’fairness’ i det amerikanske samfund og en mere kritisk røst rettet mod bankerne og den amerikanske overklasse. Med en pressekonference på Republikanernes Super Tuesday-valgdag, 6 marts 2012, og med den årlige State of the Union-tale i kongressen 24. januar har Obama flere gange formået at bringe sig selv i fokus under den heftigt dækkede republikanske primærvalgssæson i de amerikanske medier. Ved en nylig fundraiser jokede Obama med, at han kunne bruge Republikanernes primærvalgsdebatter som kampagnemateriale i efteråret: ”Jeg vil anbefale, at I ser de seneste debatter. Jeg overvejer bare at køre dem som kampagnereklamer. Uden kommentar: Værsgo. Det her er, hvad de sagde for ikke så langt tid siden.”

Fordel #3: Præsidenthed er visuelt lækkert
Der er stadig en vis aura omkring præsidentembedet i USA, der løfter arbejdet op over den almindelige politiske trængsel i Washington. Dette manifesterer sig også i de mange billeder, der kommer fra Det Hvide Hus under en administrationsperiode. F.eks. kan et fotografi af præsident Obama i det ovale værelse med sine rådgivere være med til at skabe en forestilling om, at den siddende præsident er mere klar til at lede landet.

Professor Cara Finnegan ved University of Illinois arbejder med visuel retorik og er bl.a. i gang med et projekt om Obama-administrationens brug af billeddelingstjenesten Flickr. “Der er en stor mængde billeder af Obama sammen med kunst, der skildrer andre præsidenter. De populære selvfølgelig: Washington, Lincoln og Franklin og Theodore Roosevelt. Dette øger via association Obamas autoritet – og så er det selvfølgelig også en måde at udfordre det nedarvede mentale billede af, at USA’s præsident er en hvid mand.”

Obama-kampagnen har også udsendt den 17 minutter lange valgvideo ”The Road We’ve Traveled”, der opsummerer budskaber og fokus for hans valgkampagne og har Tom Hanks som fortæller. Professor Finnegan kan genkende mange af billederne, der benyttes i videon fra arkivet på Flickr, og hun hæfter sig ved, at der ikke er mange glade øjeblikke at finde i videoen:” Vægten er lagt på Obama, der lytter, og på Obama, der tænker dybt. Kampagnen vil skabe et billede af Obama som en leder, der bærer verdens byrde på sine skuldre. Obama kommer til at føre kampagnen baseret på sit arbejde som præsident – hvilket er udfordringen og styrken ved at være den siddende præsident. Visuelt forsøger kampagnen at understrege, at han er en erfaren og samvittighedsfuld præsident. Nogle af billederne fra Flickr i videoen er endda blevet redigeret, så de fremstår mere alvorligt i sort og hvid, fremfor i farver.”

Men ikke kun alvoren vil være en del af Obamas visuelle valgstrategi, mener Finnegan: ”Der vil være et skift i narrativet, når vi når frem til Demokraternes nationale konvent i august. Her vil vi se et visuelt skue, der vil forsøge at minde folk om, hvorfor de blev revet med af personen Obama i første omgang.”

Fordel #4: Michelle ”Mom-in-Chief” Obama
Obamafamilien er blandt andet en måde at minde folk om deres positive syn på Obama. ”I 2008 valgkampen turde kampagnen ikke at bruge Michelle Obama, fordi hun ingen erfaring havde. Nu er hun en kæmpe hjælp for kampagnen, delvist fordi hun har formået at fremstille sig selv som en national moder ved at underspille sin egen joberfaring. Hun fremhæver det aldrig. I bund og grund er hun blevet til ”Mom-in-Chief” for administrationen.” Et kælenavn Michelle Obama blandt andet har opnået med hendes fokus på et nationalt program, der hjælper amerikanske veteraner og deres familier, og sørger for, at de kan få arbejde, uddannelse og genoptræning efter endt tjeneste. Michelle har også grundlagt ”The White House Kitchen Garden”, der arbejder på sunde spisevaner og bekæmpelse af fedme hos børn.

Børn i Det Hvide Hus har været populært stof for pressen, siden Theodore Roosevelts seks børn og mange kæledyr løb frit omkring i Det Hvide Hus’ korridorer tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede. Familien er en visuel styrke for Obama 2012. Og fordi befolkningen først er begyndt at kende Romneys familie nu, mens Michelle, Sasha og Malia har haft fire år til at komme på fornavn med USA, har Obama her en fordel.

Alt i alt har Obama mange gode kort på hånden som siddende præsident. Han sidder dog langt fra så sikkert i den præsidentielle stol, som tidligere siddende præsidenter har gjort. Men hvis han er i stand til at få skabt en mere realistisk 2012-version af ‘Obamania’, så vil det sammen med traditionelle fordele for en siddende præsident – såsom en erfaren kampagneorganisation, større regeringsresourcer, og præsidentembedets visuelle kraft – give præsident Obama grund til at tro på sloganet “four more years”.

Mark Herron (født 1981) er Cand. Mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet og nuværende ph.d. studerende ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Han befinder sig i øjeblikket i USA for at følge den amerikanske præsidentvalgkamp. Hans ph.d.-projekt omhandler brugen af personlige og nationale narrativer i præsidentiel retorik med udgangspunkt i Barack Obamas taler. ILLUSTRATION: Obama (pressefoto).