09.12.2012

Dagens parlamentsvalg i Rumænien handler ikke om at vælge til, men om at vælge fra. Det mindst kompromitterede parti vinder, men det betyder ikke, at store forandringer venter forude. Tværtimod.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Dagens parlamentsvalg i Rumænien er spild af de rumænske skatteyderes penge. Det kommer ikke til at ændre noget som helst, og skal bare afholdes for at overholde de demokratiske spilleregler. Valgprognoserne viser, at den regerende centrum-venstre koalition (USL) med premierminister Victor Ponta i spidsen vinder med omkring 60 procent af stemmerne. Det betyder også, at den rumænske befolkning formentlig ikke kan forvente store forbedringer af levestandarden eller ændringer af det anspændte politiske klima i landet.

Siden Victor Ponta overtog magten i maj, har rumænsk politik mere eller mindre handlet om personlige opgør mellem Victor Ponta og præsident Traian Basescu. Alt tegner til, at det bliver ved med at være sådan. Den regerende koalition vil uden tvivl fortsætte sit korstog mod præsidenten og forsøge at samle så meget politisk magt på egne hænder som muligt. Og det er hverken godt for Rumænien eller Europa.


Ingen valgmuligheder

Den store vælgertilslutning, regeringskoalitionen forventes at få, betyder ikke, at rumænerne er vilde med deres premierminister. Men den politiske scene i Rumænien byder ikke på mange andre brugbare valgmuligheder, og mellem flere onder vælger man naturligvis altid den mindste. Udover Pontas koalition stiller centrum-højre alliancen, Alliancen for Rumænien, op. Alliancen er en ny sammenslutning af flere liberale og midterpartier omkring præsident Traian Basescu og hans liberale parti PDL. Partierne i koalitionen og Basescu selv er kompromitteret af flere korruptionssager og en række upopulære besparelser, som den tidligere liberale koalition vedtog, mens den var ved magten. Partiet står derfor til kun knap 20 procent af stemmerne.

Valgets eneste overraskelse kan vise sig at blive den rumænske rigmand Dan Diaconescu og hans populistiske parti, Folkepartiet. Partiet går til valg på at oprette flere tusinde nye jobs og halvere indkomstskatten. Lige nu står Folkepartiet til omkring 15 procent af stemmerne. Det kan overraske i slutspurten og snuppe nogle af USLs vælgere. Skulle det ske, og bliver det tilstrækkeligt mange stemmer, vil det kunne give partiet en nøgleposition. Da Folkepartiet formentligt vil søge samarbejde med centrum-højre alliancen, kunne det for alvor true Pontas ledende position, hvis det kommer til at få de afgørende stemmer.


Korruption: Rumæniens største problem

Uanset hvem der kommer til magten, vil magthavernes og dermed hele Rumæniens største problem fortsat være, at befolkningen ikke kan have tillid til sine politikere. Hverken til deres moral eller politiske kvaliteter. Mere eller mindre alle rumænske politikere er involveret i sager om korruption, nepotisme, snyd eller misbrug af offentlige midler. De fleste har fået deres stilling i den politiske top på grund af de bekendtskaber, de har. IKKE på grund af de kompetencer, de har.

Der har i løbet af den seneste tid været forsigtige forsøg på at rense ud i Rumæniens korruption. Den tidligere premierminister Adrian Nastase har fået to års fængsel, og senest blev den stenrige erhvervsmand Elu Iordache varetægtsfængslet i 29 dage og anklaget for snyd med EU-midler beregnet til et motorvejsbyggeri. Men hvis man for alvor skal problemet til livs, skal hovedparten af politikerne i det rumænske parlament skiftes ud. Og det samme skal ske i erhvervslivet og den offentlige sektor. Dagens valg kommer ikke til at ændre noget på rumænernes triste situation, og skal befolkningen gøre sig et håb om en bedre fremtid, og et samfund uden korruption, er det nødvendigt, at et helt nyt hold politikere kommer til. Politikere med ambitioner, evner og visioner på deres lands vegne, og ikke kun er gået ind i politik for deres egen vindings skyld.


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag.