06.01.2012

Siden Viktor Orban overtog magten i 2010 har han trin for trin ført Ungarn mod et autoritært styre. Østeuropaekspert Søren Riishøj understreger over for RÆSON: ”Ungarn er desværre ikke alene om at sætte demokratiet under pres. Der er grimme tendenser mange steder, også i Vesteuropa. Det skyldes ikke mindst den økonomiske krise – og paradoksalt nok er det også den, der gør, at en sag som Ungarn ikke fylder mere i f.eks. de danske medier. For fem år siden havde det givet anledning til enorm opmærksomhed. Nu har vi ligesom travlt med noget andet.”

Af Brian Esbensen

ARTIKELOVERBLIK
– Demokratiernes ledelseskrise

Ved en officiel ceremoni i Budapests operahus 2. januar fejrede regeringspartiet med premierminister Viktor Orban i spidsen, at landets nye forfatning trådte i kraft ved årsskiftet. EU og USA har kritiseret forfatningen, der ændrer valgloven, så den favoriserer regeringen og gør det sandsynligt, at Orban kan blive ved magten i meget lang tid.

Siden Orban fik magten i 2010 har han bl.a. indført:
– indskrænkning af pressefriheden
– en ændring af bankloven, der umuliggør nationalbanken at agere uafhængigt af den politiske magt
– en lov, der giver regeringen mulighed for at udpege højtstående embedsmænd for en 12-årig-periode og derved sikre sig magt i forvaltningsapparatet, selvom den skulle blive væltet
– en indskrivning af skattereglerne i forfatningen, hvilket gør det næsten umuligt for en fremtidig regering at ændre i dem

Udenfor, og i andre dele af den ungarske hovedstad, havde oppositionspartierne d.2. januar tilsluttet sig de titusinder af borgere, der demonstrerer mod en regering, der centraliserer magten og bliver stadig mere autokratisk.

Riishøj, der er lektor ved SDU og ekspert i østeuropæiske forhold, forklarer: ”Med forfatningen har man blandt andet ændret på valgdistrikterne og givet ungarere, der bor i udlandet, mulighed for dobbelt statsborgerskab og dermed stemmeret. Man ved, at emigrerede ungarer hælder til den nationale/konservative side. Tilsammen betyder det, at den konservative og nationalistiske regeringsfløj har relativt nemt ved at vinde en sejr på mere end 50 % igen. De 50 % bliver så endvidere konverteret til et flertal i parlamentet på 70 %, og deres magt forbliver absolut. Den udvikling er meget alvorlig”.

Baggrunden for den aktuelle udvikling er det konservative parti Fidesz’ kæmpe valgsejr i 2010. Partiet fik sammen med koalitionspartneren omkring 53 % af stemmerne, og på grund af landets valglov gav det et flertal på de magiske 2/3 i parlamentet, som betyder, at regeringen selv ved forfatningsændringer ikke behøver at tage hensyn til oppositionen. Det har man benyttet sig flittigt af. Regeringen har bl.a. ændret landets banklov, som de-facto umuliggør centralbanken at agere uafhængigt af den politiske magt og føre en selvstændig pengepolitik. Den internationale valutafond (IMF) har afbrudt igangværende forhandlinger om økonomisk hjælp, og den europæiske centralbank (ECB) har udtrykt voldsom bekymring og opfordret Ungarn til at tilbagerulle loven. Det har forværret landets økonomiske situation, og de internationale kreditvurderingsbureauer har endnu engang nedjusteret deres bedømmelse af den ungarske økonomi.

Et andet kontroversielt tiltag er loven, der tillader regeringen at udpege de personer, der skal varetage embedsmandsopgaver på de højeste niveauer, for en periode på 12 år. I praksis betyder det, at selv hvis alle vælgerne i morgen stemmer på oppositionen, sidder den nuværende regerings folk i forvaltningsapparatet og domstolene, uden at kunne blive fyret. Det gælder også i landes centralbank og økonomiske institutioner.

Premiereminister Orban har, siden han kom til magten i 2010, gjort skatten væsentlig mindre progressiv, i den nye forfatning har han indskrevet skattepolitikken, hvilket ifølge Riishøj ”gør det næsten umuligt for fremtidige regeringer at røre ved skatten, da man skal mønstre et flertal på 2/3. Det lader sig praksis kun gøre yderst sjældent”.

Allerede sidste år blev indført markante indgreb over for pressen, men demokratiske kræfter arbejder nu på et modsvar – at reetablere udsendelser fra den traditionsrige ’Radio Free Europe’ i Ungarn. ”Det er den voksende indre modstand mod regimet og et vedvarende internationalt pres, der skal svække og tvinge Orbans regering til demokratiske indrømmelser”, siger Riishøj.

Ungarn er medlem af både EU og Eurozonen. Hvad sker der, når et medlemsland pludselig afviger så meget fra de demokratiske spilleregler? Riishøj kalder det direkte ”pinligt”, at Europa skal have USA til at udtale den mest eksplicitte kritik over for Ungarn og opfordrer til øget pres på Ungarn fra EU’s side.
Han siger:

”Ungarn er desværre ikke alene om at sætte demokratiet under pres. De har bare en helt unik parlamentarisk situation, hvor denne semi-autoritære udvikling har kunnet lade sig gøre. Men der er grimme tendenser mange steder, også i Vesteuropa. Det skyldes ikke mindst den økonomiske krise, og paradoksalt nok er det også den, der gør at en sag som Ungarn ikke fylder mere i f.eks. de danske medier. For fem år siden havde det set helt anderledes ud, og givet anledning til enorm opmærksomhed. Nu har vi ligesom travlt med noget andet.”

Brian Esbensen er cand.scient.soc. med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han er desuden fagbogsforfatter og fast tilknyttet RÆSON, hvor han bidrager med analyser og internationale kommentarer. ILLUSTRATION (arkivfoto via flickr)