30.04.2012

Dommen og fængslingen af Julia Timosjenko har udløst international kritik i både øst og vest, mens utilfredsheden tager til i befolkningen. Kan præsident Janukovitj komme ud af kattepinen med æren i behold? De seneste bombeeksplosioner i Dnetropetrovsk kan være et desperat forsøg på det.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Alle er vrede: Tidligere premierminister Julia Timosjenko har fået syv års fængsel for embedsmisbrug, og det har fået de politiske ledere i øst og vest op af stolene. Flere har protesteret mod dommen, som de mener er politisk motiveret. Søndag betegnede den russiske præsident Dimitrij Medvedev – som har sine sidste dage på posten som Ruslands præsident, inden Vladimir Putin tager over – fængslingen af Julia Timosjenko som uacceptabel. Tidligere på ugen aflyste Tysklands nye præsident Joachim Gauck og flere europæiske politikere officielle besøg i Ukraine i protest mod landets behandling af Julia Timosjenko. Fængslingen vækker formentlig langt mere harme, end Viktor Janukovitj havde forestillet sig, og det efterlader præsidenten med et seriøst problem. Især forholdet til Rusland er blevet anspændt. Det hele handler nemlig om den gasaftale, Timosjenko indgik med russerne i 2009. Mens Janukovitj mener, at den russiske gas er alt for dyr, holder Rusland fast ved, at aftalen er foregået lige efter bogen og på samme måde som med alle andre lande, Rusland leverer gas til. Forholdet til EU har det ikke meget bedre. EU har afsluttet forhandlingerne om en associeringsaftale med Ukraine, men fængslingen af Julia Timosjenko sår nu alvorlig tvivl om, hvorvidt aftalen ender med at blive underskrevet og ratificeret af EU-landene. Derudover har flere toppolitikere i EU besluttet at boykotte det kommende Europamesterskab i fodbold.

Befolkningen protesterer
Janukovitj har lagt sig ud med både EU og Rusland, men også med den ukrainske befolkning. Med de østlige ukrainere, fordi han har lagt sig ud med Rusland. Med de vestlige ukrainere, fordi han lagt sig ud EU. Og med alle ukrainere, fordi han hverken har været i stand til at forhandle associeringsaftalen med EU på plads, eller fået nedsat priserne på den russiske gas. Begge dele kunne være den saltvandsindsprøjtning, som den ukrainske økonomi har brug for. Janukovitjs faldende popularitet afspejler sig i de seneste meningsmålinger. Hvis der var valg i morgen, ville præsidentens Regionernes Parti kun lande på cirka 17 procent. Det er ikke en situation, Viktor Janukovitj kan være tilfreds med, når der kun er knap et halvt år til næste parlamentsvalg. Dommen mod Timosjenko skulle formentlig have demonstreret Janukovitjs handlekraft og hans vilje til at gøre op med korruption i den politiske top, men den har fået den stik modsatte virkning. Samtidig har Julia Timosjenko og hendes politiske parti genvundet ellers tabt terræn blandt vælgerne.

Bomber uden afsender
Derfor leder Viktor Janukovitj efter muligheder for at genoprette ukrainernes tillid til ham. Dnitropetrovsk bomberne i fredags kan være en måske ikke helt så belejlig chance for at vise handlekraft. De ukrainske myndigheder betegner de fire bomber, som var placeret i skraldespande flere forskellige steder i byens centrum, som terror. Myndighederne har dog hverken et muligt motiv eller eventuelle mistænkte. Viktor Janukovitj kalder bomberne „en alvorlig udfordring for hele landet‟. Den ukrainske opposition ser derimod angrebene som et forsøg på at fjerne fokus fra sagen om Timosjenko. Den antyder, at det er landets regering og Viktor Janukovitj, der står bag terroren. Og det er heller ikke helt utænkeligt. Bomberne kan for det første fjerne fokus fra Timosjenko-sagen, men de er en oplagt chance for Viktor Janukovitj til at markere sig som en handlekraftig leder, der hurtigt finder de skyldige og genopretter orden i landet. Det er muligt, at en hårdhændet og hurtig håndtering af sagen vil kunne give et nøk opad i popularitetsmålingerne, men det er tvivlsom, at det vil hjælpe i de internationale forhold. Men lidt goodwill hos ukrainerne er ikke så lidt for en mand, som er presset fra alle side, og som skal handle, hvis han skal gøre sig et håb om at blive genvalgt.

Ikke mange muligheder tilbage
Indtil nu har Viktor Janukovitjs embedsperiode været præget af fiaskoer. Han havde formentlig troet, at forlængelsen af den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på ukrainsk territorium samt et ukrainsk nej til et NATO-medlemskab ville skaffe ham en større velvilje hos russerne, hvilket ville resultere i billigere gaspriser til landet. Han havde formentlig også regnet med, at Rusland ville acceptere, at Ukraine indgik en associeringsaftale med EU. På den måde kunne Ukraine blive et slags mellemled mellem den vestlige og østlige interessezone på både den internationale og den hjemlige scene. Men han tog fejl. Rusland vil formentlig aldrig vil acceptere Ukraines tættere tilknytning til EU. Set med de udenrigspolitiske briller har Viktor Janukovitj ikke mange muligheder tilbage nu. Der tegner sig umiddelbart tre scenarier, som alle er lige dårlige for Janukovitj.

1. At give indrømmelser, løslade Timosjenko og bevæge Ukraine mod EU
Det vil være både ydmygende og svække Janukovitj politisk. Formentligt vil det mindske hans chancer for genvalg. Han får desuden både russerne og de prorussiske ukrainere fra det østlige Ukraine på nakken. Rusland har for nylig etableret en direkte rørledning til Tyskland, så landet er ikke på samme måde som tidligere afhængig af den ukrainske rørledning til at transportere russisk gas til Europa. Ukraine er derimod fortsat afhængig af russisk gas, og vil også være det i fremtiden. Det ville være højt spil at vende russerne ryggen, så længe energisituationen er, som den er.

2. At opgive EU og vende sig helt mod Rusland
Janukovitj kan skære båndene til Europa og i stedet indgå et tættere samarbejde med Rusland. Blandt andet ved at blive medlem af Den Eurasiske Union sammen med Rusland, Kasakhstan, Hviderusland, Kirgisistan og Tadsjikistan. Ukraine vil formentlig blive belønnet af Rusland i form af billigere gas og vil dermed være i stand til at skabe bedre betingelser for den ukrainske økonomi. Men et tættere samarbejde med Rusland vil skabe furore i Regionernes Partis egne række. Her finder vi magtfulde forretningsmænd og politikere, som er interesseret i at skabe bedre forretningsforbindelser i Vesteuropa. Derudover vil beslutningen om Ukraines orientering mod øst være upopulær i det vestlige Ukraine, og det vil formentlig skabe politisk og social uro i landet.

3. At indføre diktatur
Janukovitj kan også blæse på både EU og Rusland, lade sig inspirere af sin kollega Aleksandr Lukasjenko i Hviderusland og indføre hård diktatur. Det er dog tvivlsomt, om denne mulighed overhovedet er realistisk.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ILLUSTRATION: Viktor Janukovitj (Foto: Ota Tiefenböck)