22.04.2012

SF’s handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr vil spare på de offentlige budgetter, og derfor blev hun spurgt hvor i Clement Søndag sidste søndag. Det svarede hun først på efter lang tids pres, og svaret virkede uovervejet.

Af Andreas Graae

Udenomssnak: Sådan gør politikerne. RÆSON afslører hver uge en politikers udenomssnak og anviser journalisten konkrete modtricks – hver anden uge i samarbejde med MetroXpress.

Trick #1: Pakkeløsningsretorik
Igen og igen snakker Pia Olsen Dyhr udenom med svar som disse: ”Jamen, du er nødt til at se på det store billede” og ”Nu er det jo en samlet pakke.” Den strategi kalder filosoffen Arthur Schopenhauer ’udvidelse af modstanderens spørgsmål ud over dets naturlige grænser ved at tolke spørgsmålet så alment som muligt’. Olsen Dyhr besvarer fx et spørgsmål om, hvorvidt det er SF’s ønske, at skattereformen skal reducere uligheden i Danmark sådan her: ”Det er et ønske for os, at den skal være socialt afbalanceret.” Dét ikke det samme, bemærker intervieweren, hvilket igen får Olsen Dyhr til at spille pakkeløsningskortet: ”Det er en samlet pakke. Alt det her skal tilsammen mindske uligheden i det danske samfund.” Også da samtalen falder på flygtningepolitik, forskyder Olsen Dyhr spørgsmålet om antallet af modtagne kvoteflygtninge, som SF ikke vil øge, til udviklingsbistanden, som de gerne vil øge. Fordelen ligger i at løfte svaret fra det prekære – ”Er det venstreorienteret politik at fastholde vores lave flygtningeoptag?” – op til et så abstrakt niveau, at hun har flere mulige svar at vælge imellem, og at kan således kan vælge det, der passer hende bedst.

Modtrick #1: Spørg igen og igen
Den bedste metode til at afsløre Olsens Dyhrs pakkeløsningsretorik er at gentage efterlysningen af et konkret svar igen og igen. Clements forhørsteknik er en glimrende opvisning i denne disciplin – for eksempel når han gang på gang afbryder hende for at gentage spørgsmålet. Disse konstante afbrydelser er en kæp i hjulet på Olsen Dyhrs taktik, og de får hende på et tidspunkt til at udbryde: ”Denne gang må du love mig, at jeg får lov at tale ud.” Clements svar: ”Det kommer helt an på, om du svarer på spørgsmålet.” Sådan må det gøres.

Modtrick #2: Udstil ikke-svar
Et andet modtrick, som medvirkede til at afsløre Olsen Dyhrs pakkeløsningsretorik, var den direkte udstilling af hendes ikke-svar. For eksempel svarer hun luftigt på spørgsmålet om, hvor der skal spares: ”Vi er villige til at kigge på forskellige elementer, hvor vi kan spare”. Derfor replicerer intervieweren: ”Jamen, det er jo ikke et svar, Pia Olsen Dyhr! Hvilke elementer?” På dette spørgsmål svarer hun – igen – luftigt: ”Jamen, vi må jo kigge bredt.” Så let slipper hun ikke: ”Jamen, hvor for eksempel?”

Modtrick #3: Udstil hovsa-svar
Journalistens stædige gentagelser af sine spørgsmål udstiller Olsen-Dyhrs ikke-svar. Og til sidst i interviewet presser de hende ud på noget gyngende grund, da udslynger et åbenlyst uovervejet hovsa-svar: ”Jamen, jeg kunne da for eksempel starte med Lomborgs-institut.” Det har man allerede nedlagt, får hun straks at vide – hvortil hun endnu mere desperat svarer: ”Nej, nej, det er jo bare et eksempel. Jeg er da også sikker på, at vi ville kunne finde nogle steder i Udenrigsministeriet, hvor der kunne spares nogle penge.” Det prompte modspørgsmål – ”Hvad vil du spare på i Udenrigsministeriet?” – giver situationen nærmest farceagtig karakter, fordi Olsen Dyhr under almindelig morskab fra publikum så trækker sit hovsa-svar i sig igen med et ”Nej, nej, det har jeg ikke tænkt mig at sidde og sige til dig.”

Andreas Graae (f. 1984) er cand.mag. i litteraturvidenskab og freelancekonsulent i bl.a. Kommunikationsfirmaet Slotsholm A/S. ILLUSTRATION: Pia Olsen Dyhr (pressefoto).