15.08.2012

Vil I gøre noget for dem af de arbejdsløse, som mister retten til dagpenge til januar? Det spurgte flere journalister økonomiminister Margrethe Vestager (R) om under partiets sommergruppemøde i Nyborg. Det var svært at få et klart svar.

KOMMENTAR af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

Udenomssnak: Sådan gør politikerne RÆSON afslører hver uge en politikers udenomssnak og anviser journalisten konkrete modtricks – hver anden uge i samarbejde med MetroXpress. Læs også artiklen på side 15 i MetroXpress i dag.

Trick #1: Omdefinere sagen
Regeringen har besluttet at sænke dagpengeretten fra fire til to år, så arbejdsløse hurtigere må nøjes med den lavere kontanthjælp. Den ændring blev tidligere i år udskudt i seks måneder, fordi arbejdsløsheden var høj. Det er den stadig, og derfor foreslog SF forleden endnu en udskydelse. Men Radikale siger nej. På et pressemøde i går ville journalisterne derfor vide, om de vil gøre noget for den her gruppe. “Hvilke tilbud har du til dem?” Det spørgsmål til Vestager var der to reelle svar på: 1) Sige ’nej: ingen’ 2) Sige hvilke tilbud, hun har til dem. Hun gjorde ingen af delene: “På et tidspunkt er der ikke flere dagpenge – sådan er systemet. Og det er hovedgrunden til, at vi i regeringen fra dag 1 har fokuseret på at sikre lav ledighed.” Hun blev bedt om en løsning for dem, der IKKE får et job. Hun svarer, at de da skal have et job. Det er en omdefinition fra det svære valg mellem at gøre noget eller gøre intet til et nemt valg mellem at skabe flere jobs eller ikke skabe flere jobs.

Trick #2: Gøre som Don Quijote
”Men I har jo IKKE skabt de jobs. Er det udelukket at gøre noget midlertidigt, indtil det lykkes?” Vestager anerkender, at “det ser ud til, at ledigheden vil stige lidt endnu” – men svarer stadig ikke klart: ”Det er derfor, vi med en række reformer har gjort noget for at skaffe beskæftigelse.” Dét er et svar på, om hun er for eller imod jobskabelse. Men spørgsmålet var et andet: nemlig om hun vil gøre INGENTING for de jobløse med fare for at de får det svært eller gøre NOGET for dem med fare for på dyr vis kun at udskyde problemet. Det er et reelt dilemma. Vestagers holdning er det førstnævnte. Det er et rimeligt valg mellem to mulige onder. Det smarte ved ikke fra start at sige det er, at hun undgår at forholde sig direkte til konsekvensen af det. I stedet vælger hun, som en Don Quijote, kampen mod fiktive vindmøller: ”Det vigtige er at sørge for, at folk kommer i arbejde. Jeg har svært ved at forstå, at nogen mener, dét er en dårlig ting.” Come on: Det er der jo INGEN, der mener.

Modtrick #1: Gentag præmissen
Flere af journalisterne gentog dygtigt præmissen for det spørgsmål, Vestager gentagne gange forsøgte at omdefinere for at glide af på det. Et eksempel på et fint vedblivende spørgsmål: “Men ikke desto mindre er faldet i ledigheden IKKE kommet endnu. Er det udelukket at se på dagpengereglerne MIDLERTIDIGT indtil da?” Det smarte ved at blive ved med at gentage præmissen for sit spørgsmål er, at man er sikker på at opnå én af to ting: 1) At få et svar, 2) At det bliver klart for alle, at politikeren ikke vil svare. Det første er det bedste. Det andet er også godt, for det gør, at udenomssnakken får en pris for politikeren: at han eller hun fremstår i et dårligt lys, og at risikoen for, at de snakker udenom en anden gang, dermed mindskes – på samme måde som tyveknægte typisk stjæler mindre, hvis landbetjenten altid fanger og straffer dem.

Modtrick #2: Bliv ved
Journalisterne på det solbeskinnede udendørspressemøde blev ved at stille varianter af det samme spørgsmål til Margrethe Vestager og partiets næstformand, uddannelsesminister Morten Østergaard. Det var godt gjort. For efter længere tids undvigemanøvrer lykkedes det dem på den måde at få en trods alt rimelig klar melding fra Vestager. Svaret blev udløst af dette spørgsmål: ”Der er 2400 mennesker, som står uden dagpenge om fire og en halv måneder: Kan du love dem, at de ikke skal gå fra hus og hjem?” Vestager: ”Jeg kan faktisk ikke forstå, at de her mennesker er vigtigere at diskutere end andre. Sådan er det jo: På et tidspunkt kan man ikke være på dagpenge længere.” Det svar havde journalister ikke fået uden at blive ved at spørge.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen.