19.01.2012

Kristian Pihl Lorentzen (V) argumenterer mod betalingsringen med, at dem, som vil droppe bilen, i stedet vil tage bus eller tog, hvor der ikke er plads. Men P1 Morgen kunne 16/1 fortælle, at dét ifølge ny forskning ikke passer. De spurgte, om Pihl så dropper dét argument. Det afviste han uden at have læst rapporten.

RÆSON afslører hver uge en politikers udenomssnak og anviser journalisten konkrete modtricks – hver anden uge i samarbejde med MetroXpress. Læs også den her artikel på side 8 i MetroXpress i dag.

ARTIKELOVERBLIK

– Udenomssnak: Sådan gør politikerne

Af Magnus Boding Hansen, RÆSONs ansv. chefredaktør

Trick #1: Betvivl fakta
Ifølge forskning vil kun 15 % af dem, der dropper bilen, vælge offentlig transport i stedet – stik mod Pihls udtalelser. Derfor spurgte P1 trafikordføreren, om han vil trække dét argument tilbage, når nu det ser ud til at være ukorrekt. For at svare tilfredsstillende på det spørgsmål, har Pihl to muligheder: 1) at sige ”ja” eller 2) at sige ”nej” og give en god grund til at sige nej. Han gør ingen af delene: “Nu har jeg ikke læst rapporten, men jeg har en kraftig formodning om, at man bare er kommet med nogle overordnede betragtninger uden at gå i dybden.” Da P1 så forklarer præmissen for rapportens resultat og gentager spørgsmålet, siger Pihl bare, at han “har meget svært ved at tro på de tal.”

Trick #2: Gå efter manden
Pihl angriber forskeren i stedet for hans forskning. Han efterlyser ”en ordentlig analyse” med større kontakt til virkeligheden (“det er og bliver teori”; ”en osteklokketeori”) og beskylder RUC’s trafikforsker Per Rohman, som udtaler sig i programmet, for at politisere og have inkonsistente holdninger (“han har tidligere været ude med, at man massivt skal flytte folk fra biler til kollektiv trafik, men nu er der altså nye toner”). Et øjeblik ser Pihl ud til at gå efter bolden, da han betvivler, om folk med 40-50 km til arbejde mon kan tænkes at udskifte bilen med andet end tog og busser. Men fordi vi allerede har hørt rapportens svar på dét (flere vil køre sammen), er heller ikke dét et fuldt svar.

Modtrick #1: Spørg kort og klart
P1’s interviewer er meget velforberedt, spørger i store dele skarpt og lykkes derfor i nogen grad med at udstille Pihls udenomssnak. Effekten havde dog været endnu større, hvis han helt havde undgået uklare spørgsmål, så som interviewets første her: ”Hvad gør det her ved din kritik? At vejdirektoratets rapport viser, at det ikke nødvendigvis er helt nødvendigt at udvide den kollektive trafik, før man laver en betalingsring. Forstummer din kritik nu?” At spørge om to ting på én gang, er som regel enten eller unødvendigt langt (hvis man som her spørger om det samme) eller unødvendigt uklart (hvis det er to forskellige ting, fordi politikeren så kan svare på det, der er nemmest at svare på)

Modtrick #2: Udstil usagligheden
P1 afbryder dygtigt Pihl og beder om argumenter for den pure afvisning af den fremlagte forskning: ”Du har svært ved at tro på tallene. Men du har på den anden side ikke læst rapporten. Vil du ikke lige læse rapporten, før du sår tvivl om dens rigtighed?” Det er godt spurgt, fordi det 1) henleder lytternes opmærksomhed på, at Pihls svar er utilfredsstillende, og 2) dermed hæver prisen på fortsat at snakke udenom – og når en politiker ikke VIL svare, er dét ofte det bedste, man kan opnå. Samtidig gør spørgsmålet også, at Pihl efterfølgende svar viser, at han i denne sag øjensynligt er immun over for fakta: ”Nu vil jeg selvfølgelig nærlæse rapporten. Men den vil ikke ændre på Venstres holdning.”

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansvarshavende chefredaktør og redaktør for krig og fred. Kandidatstuderende i retorik med tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret til Information fra Haiti og til Information og Deadline 22.30 fra Sydsudan. ILLUSTRATION: Kristian Pihl Lorentzen (pressefoto)