01.02.2012
.I tirsdags havde P1 Debat EU-ordfører Jens Joel (S) inde til en debat mod Morten Messerschmidt (DF). Debatten gik på, om ikke den nye finanspagt tager magt fra Folketinget, når den politik, vi fører i år, ikke ville have levet op til kravene i pagten. Joel slap af sted med at tale udenom med forskydninger og standardsvar.
RÆSON afslører hver uge en politikers udenomssnak og anviser journalisten konkrete modtricks – hver anden uge i samarbejde med MetroXpress. Læs også den her artikel på side 8 i MetroXpress i dag.
ARTIKELOVERBLIK
– Udenomssnak: Sådan gør politikerne
Af Magnus Boding Hansen, RÆSONs ansv. chefredaktør
Trick #1 Forskydning af tid og agent
P1: »Danmark lever i år ikke op til de krav, der nu vedtages med finansspagten. Kommer den så ikke til at påvirke den politik, vi skal føre?« Det spørgsmål giver Joel to muligheder: 1) svare klart ja, 2) svare nej og sandsynliggøre, at den økonomiske situation i år ikke vil gentage sig. Joel gør ingen af delene: »I år ligger vi rigtig nok 0,4 procent over den strukturelle balance. Til næste år er vi til gengæld i balance.« Det er en tidsforskydning: P1 spurgte til den politik, vi fører i år, men Joel svarer på vores politik næste år. P1 prøver igen: »Hvis kun to eller tre af EU-landene lever op til kravene i dag, vil det så ikke betyde, at der skal føres en langt strammere politik i Danmark og i Europa, når pagten bliver indført?« Joel forskyder nu agenten: »Jeg er i tvivl om, hvor meget strammere, man kan gøre det i Grækenland.« Der blev spurgt til Danmark og Europa, men Joel svarer kun for Grækenland.
Trick #2 Ligesom i GIRO413
Vær på vagt, når en politikere svarer med ‘pointen er’ eller ‘hovedformålet er’. Joel gør det tre gange, første gang på spørgsmålet: »Nu har vi en finanslov, som I har vedtaget i år, som ikke lever op til de her nye krav. Betyder det, at vi ikke kunne have ført den politik, vi fører netop nu, hvis vi var gået ind i den her finanspagt før valget?« For at svare nej til det, og samtidig være fair, må man betvivle den præmis, at Danmarks politik i år ville være faldet for de nye krav – og dermed tale eksperterne imod. Men Joel afviser bare præmissen, uden at give belæg for det: »Pointen er, at den vigtigste forudsætning for at kunne stimulere, når det går nedad, det er, at man har styr på butikken til daglig, når det går opad.« Det er at gøre debat til Giro413. Nogen kan lide pladen, andre kan ikke – og ingen bliver rigtig klogere.
Modtrick #1 Kør med udrykning
P1 stiller det næsten helt samme spørgsmål syv gange i træk. Det er godt gjort. Ikke fordi de får svar, for det gør de ikke, men fordi det udstiller, at det gør de ikke. Et almindeligt argument mod den debatnorm er, at debattørerne i en debat skal tale med hinanden, ikke journalisten, og gerne skiftevis. Det er normalt rigtigt, men ikke her. For den allervigtigste debatnorm er, at debattørerne skal svare på de spørgsmål, de bliver stillet. Ellers er det ikke en debat. Så når Joel ikke gør det, så giver han ordstyreren ret til at bruge skrappe midler. Det samme princip gælder, når politiet kører udrykning: Det er isoleret set ulovligt at køre for stærkt, men det er o.k., fordi det gælder om at nå frem og forhindre en større forbrydelse, så ikke bare må, men skal de gøre det. At køre udrykning uden grund hedder for øvrigt ‘at tage sig en spiller’ i politijargon. Det må betjentene ikke. Og det må ordstyrerne selvfølgelig heller ikke.
Modtrick #2 Afkræv et svar
Syv gentagelser af ét spørgsmål er mange. Men når udenomssnakken som her handler om en helt central præmis for diskussionen, skal man blive ved. Også længere om nødvendigt. Man skal blive ved, indtil man får et svar eller i det mindste et svar på, hvorfor man ikke får et svar. P1 fik ingen af delene, selv om de længe gjorde det rigtige. Her er to eksempler mere på Joels Giro413-svar: »Det er jo det, der er pointen: Man forpligter sig til at komme tilbage på sporet.« Og »den her pagt har som hovedformål, at der skal være styr på økonomien.« Og her er, hvad journalisten så skulle have sagt: »Joel, du må enten anerkende, at den her pagt vil forhindre os i fremover at føre den politik, vi har ført i år, eller du må give et argument for det. Før kan vi ikke fortsætte debatten.« Det er dramatisk som at slæbe en gabestok ud på byens torv.
Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansvarshavende chefredaktør og redaktør for krig og fred. Kandidatstuderende i retorik med tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret til Information fra Haiti og til Information og Deadline 22.30 fra Sydsudan. ILLUSTRATION: Jens Joel (pressefoto)