05.10.2012

”Tyskland kunne indføre en parallelvaluta. Euroen skulle stadig være en gyldig valuta, men vi kunne tillade en anden valuta på lige fod med euroen. På den måde kunne tyskerne beskytte sig imod den inflation, som euroen bliver ramt af nu.” Sådan siger den tyske økonomiprofessor Roland Vaubel til RÆSON.

INTERVIEW af Lukas Antaeus Lausen

TYSKLAND I KRISEN For at forstå eurokrisen, må man forstå Tysklands rolle i den. Og for at få forstå Tysklands rolle, må man forstå Tyskland. RÆSON spørger politikere og eksperter: Bestemmer Berlin i Bruxelles, og hvem bestemmer i Berlin?
– Tyskland i krisen: Merkels bedste ven i oppositionen er hendes værste fjende
– Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

RÆSON: For nylig viste en meningsmåling, at to tredjedele af tyskerne vil have D-Marken tilbage. Hvorfor er tyskerne så kritisk over for euroen?
Vaubel: Det er der to grunde til. For det første ordsproget, at venskab stopper, når det kommer til penge. Og der er rigtig mange penge på spil. Det har videnskabsfolk og journalister forklaret den tyske befolkning. Den anden grund er, at tyskerne er meget retskafne. Og det er meget tydeligt og åbenlyst, at den krisepolitik, som de hårdest ramte lande fører for tiden, er forbundet med enorme brud på love og traktater. Det, der sker, er helt åbenlyst forbudt.
RÆSON: Når nu tyskerne klart tilkendegiver, at det førte politik ikke er den, de ønsker: Handler politikerne så imod folkets vilje?
Vaubel: Ja. Flere meningsmålinger viser, at langt over 60 procent af befolkningen er imod lånene til Grækenland, Portugal, Spanien osv.
RÆSON: Har tyskerne slet ingen interesse i en europæisk union?
Vaubel: Så absolut. Men tyskerne er kritiske over for, hvilke beføjelser der skal afgives til Bruxelles, og hvilke der skal blive i Berlin.
RÆSON: Tyskerne er blevet mere kritiske?
Vaubel: De er blevet mere kritiske over for udviklingen, ja. Og flertallet af tyskerne ønsker heller ikke at afgive flere beføjelser til EU. For første gang har et flertal af tyskerne for nylig sagt i en meningsmåling, at de tror, at Tyskland ville have det bedre uden for EU. Det er første gang, det er sket. Indtil nu har et flertal af tyskerne aldrig sat spørgsmålstegn ved medlemskabet.

Ny epoke undervejs

RÆSON: Viser meningsmålingen så et vendepunkt i tyskernes forhold til EU?
Vaubel: Ja. Billedet kan gå hen og sætte sig fast. Det betyder et epokeskifte i Tyskland, og jeg er sikker på, at det kan blive værre endnu.
Ræson: Hvad mener du med det?
Vaubel: Når de garantier, vi har udstedt, pludselig skal betales, og når Tyskland skal afskrive utroligt store summer penge. Hvis Grækenland bliver nødt til at lægge gælden om endnu engang. Og når inflationen rammer euroen med fuld kraft de næste fem år. Så bliver det slemt. Det er slet ikke set endnu. Indtil videre har euroen været nogenlunde stabil.

Tyskland bør have en parallelvaluta

RÆSON: Hvor langt er tyskerne klar til at gå for andre landes økonomi?
Vaubel: Det er ikke det egentlige problem. Vi har i lang tid haft fonde i EU, der har skubbet penge rundt mellem medlemsstaterne. Fonderne giver penge til infrastrukturprojekter og meget andet i lande, der ikke er lige så udviklet som fx Tyskland. Det har der hidtil ikke været de store indvendinger imod. Men nu handler det om, at tyskerne skal betale, fordi politikere i andre lande har hobet en enorm gæld op. Ikke fordi landene har været fattige, men ganske enkelt, fordi der blev skabt en alt for stor gæld. Det skal tyskerne nu betale for. Det er det, de ikke forstår.
RÆSON: I tysk politik argumenterer mange for, at euroen er utrolig vigtigt for Tyskland og den tyske økonomi. Hvorfor er det så vigtigt at være en del af fællesvalutaen, når den er så dyrt.
Vaubel: Det er absolut ikke vigtigt for Tyskland, at Euroen overlever. For Frankrig derimod er det. Det er også derfor, at Sarkozy og nu Hollande har arbejdet så hårdt på at holde fast i Euroen. I øvrigt understøttet af den tyske finansminister Wolfgang Schäuble. Han var bange for, at der ville blive præcedens for at forlade euroen, hvis først Grækenland gjorde det. Og det kunne betyde, at Tyskland måske også på et tidspunkt kunne komme på den ide at forlade Euroen, og det ville betyde, at alt det, som Frankrig har kæmpet for i Maastricht-traktaten, ville være tabt. Men for Tyskland ville det helt klart være det bedste.
RÆSON: Hvorfor?
Vaubel: Fordi vi ville undgå den store inflationm som kommer til at ramme os nu.
RÆSON: Hvordan skal tyskerne beskytter sig imod den kommende inflation?
Vaubel: Det ville gå med en parallelvaluta. Og det skulle helst ikke være Tyskland alene. Sammen med andre lande som Holland, Finland, Østrig og BeNeLux-landende kunne man indføre en Nordeuro som parallelvaluta. Det ville betyde, at Euroen stadig ville være en gyldig valuta. Men vi ville tillade en anden valuta, som har præcis de samme privilegier som euroen. Derigennem kan tyskerne beskytte sig imod den inflation, som euroen bliver ramt af nu.
RÆSON: Så du siger at man skal kunne betale med to valutaer i Tyskland?
Vaubel: Ja. Men selvfølgelig er det kun et tilbud.


Det betyder ingenting for eurolandene, hvis tyskerne får deres egen valuta

RÆSON: Tyskland ville altså skulle skabe en ny valuta uden at forlade euroen?
Vaubel: Ja! Men vi behøver ikke engang at skabe en ny valuta, vi kan bare tage en af dem, der allerede er. Den schweiziske franc har eksempelvis været den mest stabile valuta igennem de sidste år.
RÆSON: Men hvad betyder det her for de andre eurolande?
Vaubel: Ingenting.
RÆSON: Ingenting?
Vaubel: De andre lande ville gennemgå euroens inflation i løbet af de næste år, imens vi kunne undgå det.
RÆSON: Men er det, du foreslår her, ikke at udhule euroen indefra?
Vaubel: Jo. Men selvfølgelig må de andre lande også kunne indføre den anden valuta.


Lukas Antaeus Lausen (f. 1990) studerer statskundskab på Københavns universitet. Han har tidligere arbejdet i både danske og tyske partier. ILLUSTRATION (fra venstre): Spaniens Premierminister Mariano Rajoy; Italiens Premierminister Mario Monti Tysklands kansler Angela Merkel; Fraknings Præsident Francois Hollande (Foto: Italiens Premierministers pressekontor)