04.11.2012

Merkel skal ofre sin kanslerpost og redde Grækenland. Alternativet er et splittet og politisk ekstremistisk Europa, der minder om tiden efter første verdenskrig. Det mener professor i økonomi og tidligere overvismand, Christen Sørensen.

INTERVIEW af Kristoffer Krohn Schaldemose

TYSKLAND I KRISEN For at forstå eurokrisen, må man forstå Tysklands rolle i den. Og for at få forstå Tysklands rolle, må man forstå Tyskland. RÆSON spørger politikere og eksperter: Bestemmer Berlin i Bruxelles, og hvem bestemmer i Berlin?
– Tyskland bør indføre en parallelvaluta for at undgå inflation
– Merkels bedste ven i oppositionen er hendes værste fjende
– Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

RÆSON: Du ser en parallel mellem situationen i Europa efter første verdenskrig og den nuværende krise. Hvor ser du parallellen?
Christen Sørensen: Efter første verdenskrig blev Tyskland pålagt enormt store krav om krigsskadeerstatninger, som var med til at destabilisere landets økonomi. Det var nazisternes vej ind i magtens kerne. Jeg ser de samme tendenser med for eksempel behandlingen af Grækenland i dag. Man påfører Grækenland store økonomiske byrder. Det er selvfølgelig de græske vælgeres egen fejl, når de vælger sådan nogle dårlige politikere, men det var vel også tyskernes egen fejl, at de var stærkt medvirkende til, at første verdenskrig brød ud. Som jeg ser det, undervurderer man de sociale og politiske konsekvenser af det, man gør. Efter min mening er man nu ved at gøde jorden for ekstremistiske kræfter i Grækenland og givetvis også Spanien.
RÆSON: Så nutidens politikere begår samme fejl, som blev begået ved Versailles-freden?
Christen Sørensen: Ja, det mener jeg. Det er især Merkel, jeg ikke kan forstå. Hun burde vide, hvad der skete efter første verdenskrig. Og det er jo hende, der bestemmer i EU. Det er blevet meget tydeligt i finanskrisen, og det ser jeg også som et kæmpe problem for Europa og i øvrigt også for Tyskland. De tidligere kanslere i Tyskland, for eksempel Kohl, ville aldrig have givet Tyskland sådan en fremtræden rolle. Tyskland kommer igen til at fremstå som den store skurk i Europa. Se bare på det had, der er til Merkel i Grækenland.


Euroen er en katastrofe for dem, der vil have et fælles Europa

RÆSON: Versailles-freden gav formelt set tyskerne skylden for krigen. Er behandlingen af grækerne i dag også en måde at placere skyld på?
Christen Sørensen: Ja. Det er grækerne, der får skylden for, at de har valgt så dårlige politikere. Men er EU-politikerne ikke medskyldige? De har indført euroen, som har holdt grækerne fast?
RÆSON: Du mener altså, at euroen er en forklarende faktor i forhold til de nuværende problemer?
Christen Sørensen: Ja, fordi man ikke vil leve op til den. En møntunion kræver en vilje til at koordinere finanspolitikken. Hvis man skal gøre det, så skal man gå ind for en føderal opbygning af Europa; en fælles politisk skæbne.
RÆSON: Vil du uddybe det?
Christen Sørensen: Euroen er efter min mening den største katastrofe for dem, der vil et fælles Europa. De spændinger, der kommer mellem nord og syd, bliver så store, at de sætter hele EU-projektet tilbage. Og euroen udgør i øvrigt også en stor fare for EU som sådan. Når du får fælles valuta, får du også en fælles politisk skæbne. Det kan godt være, at man ikke vil indse det, men hvis man ikke er villig til at dele skæbne med hele EU, så skal man ikke have den fælles valuta. Du kan også se, at EU ved at blive delt op i tre blokke under det pres, der er nu: euroområdet, dem uden for euroområdet, og af dem som har meldt sig helt ud, for eksempel England. Så euroen samler ikke, den splitter. Og er det det, vi har brug for i Europa? Ikke efter min mening. Derfor mener jeg, at euroen er en stor fejltagelse.


Ekstremisterne får magten ved lovløshed

RÆSON: Behandlingen af tyskerne efter første verdenskrig mundede ultimativt ud i en verdenskrig. Du ser i dag en lignende behandling af især grækerne. Kan der komme en ny verdenskrig?
Christen Sørensen: Nej, det mener jeg ikke. Grækenland er ikke Tyskland. Grækenland er en lille stat. Spændingerne er heller ikke nær så store. Man havde diktatur i Tyskland. Det er en anden situation i dag. Så det er ikke krig, vi skal frygte, det er den politiske ekstremisme og formentlig genoplivningen af stærk nationalismen.
RÆSON: For eksempel Golden Dawn i Grækenland?
Christen Sørensen: Ja, og sortskjorterne. Der er jo allerede ved at komme halvmilitære politistyrker dernede. Man får et politisk ustabilt Grækenland, og modstanden mod EU vil vokse. Det kommer formentligt til at betyde, at EU bliver sprængt i Sydeuropa. De kan ikke holde til presset. Landene bliver destabiliserede, nationalismen blomstrer op, og det fri marked bliver måske indskrænket. Men det afgørende er, at de unge mennesker kommer til at betale en meget høj pris ved ledighed. Og unge, veluddannede grækere og spaniere – har de andre muligheder end at immigrere?
RÆSON: Hvad vil det reelt betyde, at de her lande bliver destabiliserede?
Christen Sørensen: I eksempelvis Grækenland har de meget svært ved at træffe beslutninger. Landet bliver ikke ledet, men flyder med. For de kan simpelthen ikke træffe beslutninger. De sidder i en skruestik mellem de krav, der kommer udefra, og så det faktum, at de ikke kan få flertal for i befolkningen.
RÆSON: Kan der komme en ny Hitler, som kan få folkelig opbakning?
Christen Sørensen: Nej, for landet er ikke stort nok. Jeg tror at ekstremisterne i højere grad får magten ved lovløshed og hvad ved jeg.
RÆSON: Det er dystre udsiger. Hvad er så løsningen?
Christen Sørensen: Sagen er, at der ingen løsning er. Merkel har ingen gode muligheder. Hun har det problem, at hvis hun redder Grækenland, får hun problemer med de tyske skatteydere, og hvis hun ikke redder Grækenland, risikere hun, at euroen går ned. Men en rigtig politiker, som er værd at respektere, tager de rigtige beslutninger uanset hvad konsekvenserne er. Og det lever hun ikke op til.
RÆSON: Hvad er den rigtige beslutning i Merkels situation?
Christen Sørensen: Jeg mener, man skal redde Grækenland. Betingelsen for at redde dem er, at de træder ud af euroen. Så kan de gøre to ting. For det første kan de nedskrive deres valuta, så de bedre kan konkurrere. Men det vigtigste er, at det så er dem selv, der må tage den nødvendige medicin. Det er jo ikke sundt, hvis det er en tysk-inspireret ledelse, der skal gå ned og sige: ”I skal gøre sådan og sådan og tage alle de byrder”. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg mener, at man skal redde dem, fordi man nu engang har lavet euroen. Betingelsen skulle så være, at de skulle gå ud af euroen, men ikke ud af EU. Når de så har fået styr på det igen, og når de har valgt nogle ordentlige politikere og så videre, så kan de søge om optagelse igen.


Merkel må tabe, så Grækenland kan vinde

RÆSON: Hvorfor skulle de europæiske lande have lyst til at give Grækenland en stor pose penge, når de ikke kan kontrollere, om grækerne vil gennemføre nødvendige reformer?
Christen Sørensen: Hvis de først er trådt ud af euroen, så er det deres eget problem. Det er det, der er essensen i det.
RÆSON: Men hvor skal pengene komme fra?
Christen Sørensen: Det er da let. Det er bare bevillige dem.
RÆSON: Og det tror du, Merkel kan?
Christen Sørensen: Nej, ikke uden at hun taber kanslervalget efterfølgende. Men hvad har hun ellers af muligheder? At se en politisk ekstremisme udvikle sig langsomt i EU? Der er ingen lykkelige løsninger. Der er heller ingen grund til at have politikere, hvis solen altid skinnede.


Politikerne er kræmmere

RÆSON: Siden dannelsen af det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som gjorde Tyskland og Frankrigs kul- og stålindustri afhængige af hinanden, har et tættere integreret Europa skabt fred i en ellers krigshærget verdensdel. Virker det ikke dumt at disintegrere netop nu, hvor de ekstremistiske tendenser i Europa er på sit højeste siden anden verdenskrig?
Christen Sørensen: Hvordan skulle man så undgå den politiske ekstremisme i Grækenland? Det er jo naivt. Det er naivt, da sagen er, at der ikke er nogen lette løsninger. Jeg mener, at det er den mindst ringe løsning at betale Grækenland og på den måde sige: ”I har fået alle de penge, men nu skal I altså bringe orden i eget hus. Vi vil gerne have jer i euroen, og I kommer ind i euroen igen, når I har fået styr på jeres økonomi.” Færdigt.
RÆSON: Hvis Merkel havde vælgeropbakning til at betale Grækenland, og hun også havde pengene, tror du så også hun ville gøre det? Tror du ikke hun mener, at det er den forkerte måde at komme ud af en økonomisk krise på?
Christen Sørensen: Jo, jo. Det er den tyske opfattelse. Men skulle hun så ikke se lidt på sit eget lands historie? Hvad var det der skete efter første verdenskrig?
RÆSON: Så du mener, at den sparsomme vej ud af en økonomisk krise, den har simpelthen ikke øje for de menneskelige konsekvenser, der kan være?
Christen Sørensen: Ja. Jeg er jo ikke den eneste, der mener det. Der er efterhånden mange økonomer, der mener det. Og hvis du ser IMF nu, så er Legarde jo også blevet bange for det, man gør mod Grækenland. Helt med rette.
RÆSON: Du mener altså, at den mindst ringe løsning ville være, at man gav grækerne en pose penge, at de forlader euroen og selv tager medicinen, der skal til. Men den løsning tror du ikke selv på?
Christen Sørensen: Jeg tror ikke, det er særligt sandsynligt. Det er jo ikke politikere, vi har, det er kræmmere.
RÆSON: Så historien kommer til en vis grad til gentage sig, og ekstremismen vil vi få gode vilkår i Europa?
Christen Sørensen: Ja. Og det er det, der er tragisk. At man ikke lærer af sin historie.


Kristoffer Krohn Schaldemose (f. 1991) studerer statskundskab på Københavns Universitet.