30.10.2012

Mens kampene fortsætter i Syrien, holder det internationale samfund sig til fordømmelser og sanktioner. Men i stedet for at gøre livet surt for al-Assad, dræner sanktionerne civilbefolkningen, der hverken har råd til varme eller mad.

ANALYSE af Zenia Ab Yonus

LÆS OGSÅ
– Egypten: Mursi og militæret vil hellere have magt end folkestyre

Midt i virakken om en blodsudgydende våbenhvile og flygtninge i stride strømme, har ingen øjne for den syrerne i landet. Civilbefolkningen mangler gas til at varme husene, og prisen på almindelige dagligvarer er steget så kraftigt, at mange ikke har råd til at købe mad nok. Det skyldes først og fremmest vestens talrige sanktioner, som har gjort en i forvejen svær situation væsentligt værre.

I Syrien bruger den almindelige familie gas og olie i særlige brændere, når de skal lave mad og varme deres huse op. Men det er umuligt at få fat i gas for tiden. En flaske plejede at indeholde 12 kilo gas og koste 28 kroner. Nu er det blevet reduceret til 9 kilo og prisen er 65 kroner. Og regeringens salgscentre tomme, så dem, der har råd, må købe gas på det sorte marked til 120 kroner. Prisen er himmelhøj, når man mindst skal bruge en flaske gas om måneden, og en gennemsnitlig månedsløn er omkring 1100 kroner.

En unge palæstinenser, der selv bor i et område af Damaskus, hvor det er svært at få gas, fortæller: ”Hver dag de sidste mange måneder er hundredvis af håbefulde mennesker forgæves mødt op ved centrene for at få fyldt deres gasflasker. Man har ikke råd til at betale for en enkelt flaske, så det sorte marked er ikke en mulighed for dem, der er dårligt stillet økonomisk,” siger han og fortsætter: ”Den ting, der er mest påvirket af sanktionerne, er gas. Også flere restauranter er lukket under krisen, da det er svært at finde gas, og svært at betale det, da de skal bruge en flaske om dagen.”


Der mangler ikke gas i pro-områder

Rygter i Damaskus påstår vedholdende, at den syriske regering prioriterer fordelingen af de beskårede gasressourcer sådan, at bydele som er pro-Bashar al-Assad får gas, mens de områder, der huser mange modstandere af præsidenten, overlades til kulden eller det sorte marked. I pro-områder bliver brændstoffet bragt lige til døren et par gange om måneden.

I området al-Midan i det sydlige Damaskus, er det omvendt svært at opdrive gas. Det er måske, fordi det er hjemsted for talrige demonstrationer. Dem, der proklamerer: ”Kun Gud, Syrien og Frihed” i stedet for: ”Kun Gud, Syrien og Bashar.”

I den unge palæstinensers område, den palæstinensiske flygtningelejr al-Yermouk, kan man opleve, at der bliver solgt gas til pro-regeringsfolk. Han beretter, at en mand stod for at distribuere gas til regeringsstøtter i området, men han blev skudt for fire uger siden. Det blev han tilsyneladende af oprørere, fordi han havde virket som gasdistributør for støtterne.


Det er sanktionernes skyld

En midaldrende syrer, der står med sine tomme blå gasflasker i en kø ved et gascenter, mener, der en klar sammenhæng mellem udlandets økonomiske sanktioner og de tomme centre: ”Grunden til, at vi ikke har noget gas er sanktionerne imod Syrien,” siger han.

EU-sanktionerne, hvoraf de første blev iværksat i maj 2011, indebærer blandt andet et forbud mod eksport af udstyr til den syriske olie- og gassektor. Sanktionerne rammer også en lang række virksomheder og embedsmænd i det syriske erhvervsliv. EU har frosset syriske værdier, rettet indrejseforbud i Europa mod frontfigurer i det syriske styre samt vedtaget en våbenembargo. Foruden sanktionerne fra EU’s side, er der også sanktioner fra Den Arabiske Liga, USA, Tyrkiet og Australien. Alle sanktionerne isolerer den syriske økonomi. Og det betyder blandt andet, at landet mangler gas.

Ifølge nyhedsmediet Middle East Online siger analytikere: ”Sanktionerne vil ramme det syriske regime, men vil mest af alt påvirke det syriske folk. Det betyder, at de lider under mangel af basale varer samt materialer til opvarmning om vinteren.”


Dagligvarepriserne er steget med op til 400 procent

Det er ikke kun gas, der er en mangelvare. Her er en række eksempler på, hvad almindelige dagligvarer koster lige nu i Syrien, med før-priser nævnt først:

■ Oksekød (1 kilo): 26 kr. Nu: 48 kr.
■ Kylling (1 kilo): 6 kr. Nu: 14, 5 kr.
■ Bleer (42 stk.): 28 kr. Nu: 92 kr.
■ Olie (1 liter): 4,5 kr. Nu: 8 kr.
■ Mælk (1 liter): 1,5 kr. Nu 3,5 kr.
■ Æg (30 stk.): 6 kr. Nu: 20 kr.
■ Agurk (1 kilo): 1,25 kr. Nu: 6,5 kr.
■ Citroner (1 kilo): 2 kr. Nu: 12 kr.
■ Tomater (1 kilo): 1,25 kr. Nu: 4 kr.
■ Salathoved: 0,8 kr. Nu 3,5 kr.

Priserne er omregnet fra syriske pund (SYP) til kursen 12,5. Officielt er kursen 10,7, men tallene er bygget på de statslige institutioners udmeldinger. Man bør læse officielle kurser med en gran salt, da valutakursen indikerer omfanget af krise i landet. Derfor er styret ikke interesseret i, at kursen skal være så høj, som den angiveligt er. Der findes altså en officiel kurs, men den reelle er den, borgerne lider under.

Syrien eksporterer ikke længere deres varer, hvor produktion af hvede udgør en stor andel. Det betyder, at der er mad i landet, men priserne gør, at mange må undvære kød og købe mindre end halvdelen af, hvad de normalt havde råd til. Også indkomsterne er faldet markant, og mange er blevet arbejdsløse efter opstandens start. Desuden er værdien for syriske pund (lira) dalet kraftigt. Den palæstinensiske dreng fra al-Yermouk i Damaskus og hans familie har nu kun en femtedel af de økonomiske midler, de plejede at have. Og han er ikke alene, fortæller han:

„De fleste mennesker køber ikke kød mere fordi, det er meget dyrt sammenholdt med deres lønniveau. Og folk laver ikke nær så meget makdous (fyldte auberginer, red.), da de nødvendige varer som aubergine og nødder er for dyre.‟


Zenia Ab Yonus (f.1987) er kandidatstuderende på Mellemøststudier ved Københavns Universitet. Hun specialiserer sig i moderne historie, politik, sociologi og medier. Hun er BA i Arabisk- og Islamstudier og Journalistisk Formidling fra Aarhus Universitet.