18.11.2012

ISRAEL OG GAZA. RÆSON spørger politikerne om konflikten – svarene tilføjes løbende [læs de samlede svar her]:

1. Hvad bør være reaktionen fra Danmark, EU og USA på eskaleringen af konflikten mellem Israel og Hamas? Hvilke krav bør vi stille til palæstinenserne/Hamas? Hvilke krav bør vi stille til Israel?
SØREN ESPERSEN (DF): Situationen er den banalt enkle, at i det selvsamme øjeblik, Hamas holder op med at sende raketter af sted mod Israel, vil der ikke blive skudt mere fra israelsk side. Skulle det modsatte ske først – at Israel holder inde med skydningen, vil Hamas fortsætte som de har gjort næsten dagligt de seneste år. Af den grund må kravet fra Danmark være ensidigt rettet mod Hamas: Hold inde med skydningen. Der bør i denne forbindelse ikke stilles krav til Israel, der gør som andre lande formodentlig ville gøre i den tilsvarende situation.

2. Fredag besøgte den nye ægyptiske præsident Mohamed Morsi (Det Muslimske Broderskab) Gaza-stribens premierminister Haniya i en kontorbygning, som Israe bombede igår. Hvordan vil Ægypten stille sig i konflikten? Har Det Arabiske Forår ændret noget i Israel-Palæstina-konflikten – i givet fald: Hvad?
SØREN ESPERSEN (DF): Det er mit indtryk, at den ægyptiske hær-ledelse står fast på fredsaftalen med Israel. Det uvisse i denne situation er i hvor høj grad, det er lykkedes præsident Morsi at få indflydelse på Hæren, som jo bestemt ikke ønsker militær konflikt med Israel. Foreløbig tyder alt på, at præsidenten kun har en meget begrænset indflydelse på Hæren, hvorfor jeg udelukker ægyptisk militært engagement. Hæren vil måske ligefrem hjælpe Israel med at få lukket våbensmuglingerne via tunneler. Præsident Morsi vil dog givet på det retoriske plan bakke op om Hamas, som jo er en del af Det Muslimske Broderskab.

3. Striden mellem Israel og Hamas finder sted samtidig med fortsatte kampe i Syrien, som allerede skaber voldsom uro ift. Tyrkiet og Libanon. Mener du, at situationen i Mellemøsten er ifærd med at eskalere til en bredere konflikt? Hvad er i givet fald de største risici pt.?
SØREN ESPERSEN (DF): Hizbollah oppe nord på – i Libanon – er i disse måneder stærkt svækket netop som følge af situationen i Syrien, hvor deres nærmeste allierede og ven er Syriens svækkede præsident. Mens uro omkring Gaza under andre omstændigheder normalt ville føre til at også Hizbollah gik i aktion, vil dette nok ikke ske i dette tilfælde – og hvis det sker, vil det blive meget sporadiske raketaffyringer ind i det nordlige Israel. Syrien og præsidenten har jo også nok at gøre i disse måneder med at holde oprørsfolkene i ave – og vil i den situation slet ikke kunne agere i forhold til Israel. Skulle Syrien begynde at lave uro omkring Golan-Højderne, vil det alene være symbolsk for at forsøge at samle det syriske folk imod den fælles fjende. For nogle uger siden bevægede et par syriske kampvogne sig faktisk ind i den demilitariserede zone, men fortrak hurtigt igen. Tyrkiet vil kun retorisk blande sig i konflikten mellem Israel og Hamas. Tyrkiet er i øvrigt i opgøret med Syriens præsident varmt støttet af USA, som gerne ser præsidenten afsat, og dermed svække Irans indflydelse i området.

4. Bør EU spille en mere fremtrædende rolle ift. Israel-Palæstina-konflikten? Hvis ja, hvordan?
SØREN ESPERSEN (DF): Nej, EU kan ikke spille nogen rolle – andet end at levere penge til Gazas indbyggere – og til araberne på Vestbredden. Israel har ingen respekt for EU, og lytter alene til USA.

Svarene tilføjes løbende. Må frit citeres med kildeangivelse. ILLUSTRATION: Netanyahu og Merkel (foto: Det Israelske Udenrigsministerium)