01.06.2012

„Hvis drachmaen genindføres, vil Grækenland skulle gennemgå endnu større spareøvelser end tilfældet er i dag. Og for resten af Europa vil det sætte renterne i vejret og derved forværre gældssituationen.‟ Det siger Sofie Carsten Nielsen (MEP, R). Også udeblivende vækst kan gøre opgaven større, men: „Gælden skal nedbringes – uanset de umiddelbart tilgængelige offentlige budgetter.‟

INTERVIEW af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

RÆSONS RUNDE BORD: Hvornår skal Europa spare?
Kritikerne af de tyske krav om en skrap og øjeblikkelig europæisk sparekur har de seneste uger fået medvind. Men hvis ikke nu, hvornår SÅ nedbringe på gælden?
– Bendt Bendtsen: Euroen overlever – grækerne ryger ud
– Per Clausen om Europa: Muligt at reducere gælden uden voldsomme nedskæringer
– Torben M. Andersen: Intet realistisk alternativ til at spare NU i Sydeuropa
– Jesper Rangvid: Over 50% sandsynlighed for græsk euroexit – det vil medføre recession i Europa

1. Over hele Europa gør befolkningerne oprør mod det tyske krav om at nedbringe på gælden NU. Argument: Det dræber væksten og dermed muligheden for reel gældsnedbringelse. Hvis ikke nu, hvornår så nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Finanspagten er afgørende for at sikre den økonomiske stabilitet, som er helt afgørende for, at ny vækst bliver holdbar og langsigtet bæredygtig. Sunde finanser og nedbringelse af uholdbart stor gæld er målsætninger, som skal forfølges nu og her. Finanspagten er dog kun første skridt. Næste skridt er vækstinitiativer, men vækstinitiativer behøver ikke betyde øgede offentlige udgifter. Tværtimod kan der skabes vækst og nye jobs ved at lave smartere og mere effektive offentlige indkøb, investere i grøn energi i stedet for i kulkraftværker og ved at fuldende det indre marked.

2. Martin Wolf siger til mig i RÆSON11, som udkommer i dag 28/5: „Europa får først vækst i 2020'erne„. HVIS det er rigtigt, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
NIELSEN: Ingen håber, at væksten først kommer i gang igen i det næste årti – mindst af alle Radikale Venstre. Mange af de vækstinitiativer, som det danske EU-formandskab har skabt fremskridt inden for, vil give vækst og nye jobs nu og her. Det drejer sig bl.a. om energieffektiviseringsdirektivet. Det vil kunne skabe 2 millioner jobs i Europa inden for en relativt kort periode. Finanspagten vil forhåbentlig hurtigt resultere i øget tillid til EU-landenes økonomiske politikker og dermed skabe fundamentet for vækst inden for kort tid.
RÆSON: Men HVIS Wolf får ret og væksten ikke vender tilbage før 2020'erne, hvad betyder det så for, hvor hurtigt gælden bør nedbringes i henholdsvis Sydeuropa og resten af Europa?
NIELSEN: Hvis vi står sammen i Europa, og hvis vi gennemfører den påkrævede tilpasning og foretager de nødvendige investeringer, kan vi komme ud af krisen igen inden for en overskuelig årrække. Det kræver dog, at gælden nedbringes – uanset de umiddelbart tilgængelige offentlige budgetter.

3. Et græsk euroexit synes på vej. HVIS det sker, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Ingen vil være tjent med en græsk udtræden af euroen og en græsk statsbankerot – mindst af alt grækerne selv. Hvis drachmaen genindføres, vil Grækenland skulle gennemgå endnu større spareøvelser end tilfældet er i dag. Og for resten af Europa vil en græsk exit betyde øget spekulation om, hvorvidt andre eurolande med stor gæld og store offentlige underskud kan blive i euroen. Det vil sætte renterne i vejret og derved forværre gældssituationen for de i forvejen hårdt plagede irere, spaniere, portugisere osv. Den græske situation understreger behovet for at fortsætte bestræbelserne på at få gældskrisen under kontrol.

4. JA ELLER NEJ. Yanis Varoufakis, professor i økonomisk teori ved Athens Universitet i Weekendavisen 17. maj om den græske tilstand: „Der har ikke været ét eneste tilfælde i de sidste 300 års kapitalistiske historie, hvor en økonomi i denne tilstand kom ud på den anden side gennem besparelser og strukturreformer. Det er aldrig sket, det vil aldrig ske.‟ Har han ret? (hvis nej: nævn et eksempel).
– For at vækst bliver holdbar på lang sigt er det afgørende, at det offentlige forbrug ikke bunder i en uholdbart stor gældssætning. Det vil ikke give mening, hvis en kriseramt medlemsstat sætter gang i økonomien med nye enorme lån. Vækst kan kun fæste rod, hvis den bunder i sunde offentlige finanser. Som sagt betyder det ikke, at besparelser og strukturreformer kan gøre det alene. Netop derfor har Radikale Venstre og det danske EU-formandskab lagt så stor vægt på vækstinitiativer inden for grøn omstilling og det indre marked, som kan sætte gang i væksten nu og her. Reformer og vækst er ikke enten-eller. Det er både-og.

5. JA ELLER NEJ. Findes euroen om 6 måneder? Findes euroen om 6 år?
– Euroen findes om både 6 måneder og 6 år. Jeg er helt overbevist om, at euroen og det økonomiske samarbejde i Europa vil komme styrket ud af den nuværende krise.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen. ILLUSTRATION: Italienske demonstranter.