12.03.2012

„Hæren er demoraliseret. Økonomien er for alvor ramt. Og meget tyder på, at Assad har mistet opbakningen fra handelsbourgeoisiet. På længere sigt er det klart, at det syriske regime ikke vil holde.‟ Det siger Syrien-ekspert Jakob Skovgaard-Petersen til RÆSON. Olieministeren og fire generaler har skiftet side, og Kina og Rusland skærper tonen.

INTERVIEW af Mahvish Ahmad, RÆSONs Mellemøstredaktør

– Espersen vs Khader: Er det en borgerkrig eller en massakre i Syrien?
– Syrien: Assads strategi ser ud til at virke
– Lars Erslev om Den Arabiske Ligas sanktioner mod Syrien: Historisk

RÆSON: Hvor stærkt står oppositionen lige nu?
Jakob Skovgaard-Petersen: Den har sine kvaler. Regimet har mere militær muskelkraft end sine modstandere, men hæren er demoraliseret. Og styret står svagt inde i landet. Syriens økonomi er nu for alvor ramt, og det syriske pund er faldet. Da konflikten brød ud, kostede en dollar 48 syriske pund. Nu er kursen over 100 syriske pund. Så folk er altså blevet halvt så rige. Mange er forarmede. Og meget tyder på, at Assad har mistet opbakningen fra handelsbourgeoisiet. Det syriske regime er ved at smuldre. Men foreløbigt synes det at mene, at det kan løse konflikten militært. Hvis det internationale samfund står sammen om at fordømme det, så kan det være, at regimet efterhånden erkender, at det må søge en eller anden form for international aftale for at redde sig selv.

RÆSON: Hvad betyder det, at fem højtstående embedsmænd nu er hoppet af?
Skovgaard: Det er lidt skidt for regimet – men kun lidt. Det betyder ikke, at regimet er svækket som sådan. Faktisk er meget få hoppet af indtil nu. Det har plaget den syriske opposition. De siger – og jeg mener, det er rigtigt – at de har kontakt til temmelig mange, der gerne vil hoppe af, men som ikke tør, fordi deres familier vil blive straffet. Det vil sige, at der er en slags regering-in-waiting. Folk på ledende stillinger som på forskellige måder har signaleret og overbevist oppositionen om, at de er klar til at træde til den dag, regimet falder. Oppositionen er også mere interesseret i, at de lurer i regimets rækker, end at de er i udlandet.

RÆSON: Og Kina og Rusland tager mere og mere afstand fra Assad-regimet…
Skovgaard: Kineserne har meldt ud, at Assad skal samarbejde med oppositionen om at bringe fred. Rusland har sagt det samme og endda lidt mere. De har sagt, at de ikke er venner med det syriske styre, men med det syriske folk. Det har Assad opfattet som en skjult trussel. Så den gamle retorik om, at de har fuld tillid til Bashar al-Assads reformer, er væk. Russerne har også noget at vinde ved at skifte position, selvom de også har grunde til fortsat at være imod en international intervention; de er af princip imod, at man blander sig i andre landes indre anliggender, og hvis de svigter Syrien, vil det ryste deres forskellige samarbejdspartnere rundt omkring i verden, især de mindre demokratiske af dem. Men de vil kunne sige, at de simpelthen ikke kunne se på, mens han blev ved med at myrde sin egen befolkning. Jeg tror, Rusland prøver at forberede en eller anden form for transition.

RÆSON: Men hvem er oppositionen egentlig?
Skovgaard: Det Syriske Nationalråd (SNC) repræsenterer og inkluderer store dele af oppositionen. Derfor har EU, USA og de fleste arabiske lande langsomt vænnet sig til ideen om, at SNC repræsenterer oppositionen. Men der er oppositionsgrupper, som ikke vil være med i SNC. Og der er allerede flere fløje i SNC. De forskellige fløje er uenige om, hvad man faktisk skal gøre med de helt store spørgsmål: International intervention, bevæbning af oppositionen, frie korridorer, forbindelsen til Tyrkiet, osv. Der er nogle fundamentale uenigheder om de her spørgsmål i den syriske opposition. Det er for så vidt ikke mærkeligt. Det er jo også, derfor man vil have demokrati, så man kan have et parlament til at formidle og mægle politiske interessemodsætninger. De er enige om, at man skal af med Bashar al-Assad og hans regime. De er også enige om, at man skal have et demokratisk og inklusivt Syrien. Men der er store uenigheder om strategien. Meget tyder på, at det endnu engang bliver konfliktens udvikling, der kommer til at bestemme udfaldet af overvejelserne. Endnu har man ikke set SNC lede, men højest reagere. Og det kan godt bekymre. Der vil komme et magttomrum, når Bashar al-Assad er væk – og måske også før – og de forskellige grupper vil positionere sig for at vinde mest indflydelse. Der kommer afgørende konflikter, allerede før de politiske institutioner er på plads. Det er oppositionen klar over, men det er ikke sikkert, den vil kunne styre det. Det Syriske Nationalråd har ikke nogen særlig stærk leder. Han har begået en række fejl, så han har mange kritikere både i rådet og selvfølgelig i de grupper, der slet ikke vil slutte sig til rådet.

RÆSON: Hvor længe vil det her vare?
Skovgaard: På længere sigt er det klart, at det syriske regime ikke vil holde. Det har næsten ingen penge, næsten ingen venner og praktisk taget ingen legitimitet. Og legitimiteten kan de på ingen måde vinde igen efter alle myrderierne og torturen. Mange venter med at gå aktivt imod Assad, og en hel del forlader landet. Men mit indtryk er ikke, at folk sidder og venter, fordi de ikke ved, hvem de skal holde med. De sidder og venter, fordi de ikke tør gøre andet.

JAKOB SKOVGAARD-PETERSEN er professor og dr.phil ved Københavns Universitet. Han er en flittigt brugt mellemøstekspert i de danske medier og tidligere direktør for Dansk-Egyptisk dialoginstitut. Han taler arabisk, har boet i Syrien og Mellemøsten i mange år og har løbende kontakt til repræsentanter blandt de syriske oprørere. MAHVISH AHMAD (f. 1982) er RÆSONs Mellemøstredaktør. Cand.scient.pol fra Københavns Universitet, MPA Public and Economic Policy fra London School of Economics og Bach.scient.soc i Udviklingsstudier fra Roskilde Universitetscenter. Modtager af Kronprins Frederiks Legatet for Harvard Kennedy School of Government. Arbejder som journalist for DR, Information, Politiken og engelsktalende aviser i og om Pakistan, og er lektor i statskundskab på Quaid-e-Azam Universitet i Islamabad, Pakistan. ILLUSTRATION: Sympatidemonstration for de syriske oprørere i Qatar (foto af Oma Chatriwala via Flickr).