06.03.2012

Stort set ubemærket har en række Al Qaeda-ledere opholdt sig i Iran siden 2001. Herfra har de ledet det berygtede terrornetværk. Iran giver Al-Qaeda husly, så de ikke angriber landet. Men gæstfriheden skal også afskrække USA og Israel fra at angribe Iran. Som respons kunne Iran støtte Al-Qaeda i angreb mod Vesten. RÆSON har talt med Seth G. Jones, politisk forsker hos RAND Corporation og tidligere rådgiver for USA’s Special Operations Forces i Afghanistan.

INTERVIEW af Andreas Antoni Lund

Læs også:
– Søvndal: EU-sanktioner vil tvinge Iran til forhandlingsbordet
– Iran: Intern magtkamp ligger bag angrebet på den britiske ambassade
– Abbas Edalat: Krigen ER allerede i gang mod Iran – og efterretningerne er igen tvivlsomme

Fire køretøjer kørte igennem byen Riyadh i Saudi Arabien. I to af dem sad angrebsenheder bevæbnet med sprængstof. Deres destination var fire virksomheders domiciler, herunder to engelske virksomheder, en med tilknytning til den saudiske nationalgarde. Alle husede vesterlændinge. En gruppe på fem eller seks mænd forsøgte at trænge ubemærket ind ad en bagvej på én af virksomhedernes grunde. Men de blev opdaget af vagter og reagerede ved at skyde vildt omkring sig. Gruppen lykkedes ikke med at trænge ind på grunden, og deres sprængladninger gik af i utide. To andre grupper havde imidlertid mere held med deres foretagener. De fik detoneret deres sprængladninger i to andre virksomheder. I alt omkom 35 mennesker, og 160 blev sårede.

Det var den 12. maj 2003. En af bagmændene, Al-Qaeda-lederen Saif al-Adel, planlagde tilsyneladende angrebet fra Iran, hvor han var i sikkerhed fra amerikanske styrker.

Al Qaeda har helle i Iran
Men Saif al-Adel er ikke den eneste Al-Qaeda-leder, der lever i og opererer fra Iran. Blandt de mest fremtrædende er Yasin al-Suri, der har rekrutteret terrorister fra Mellemøsten til Al-Qaeda i Pakistan, og Abu Muhammed al-Masr, der var en af arkitekterne bag Al-Qaedas angreb på den amerikansk ambassade i Østafrika i 1998. Alle har givet strategisk og operationel assistance til Al-Qadeas kerne. Politisk forsker ved den liberale amerikanske tænketank RAND, Seth G. Jones, bekræfter, at meget tyder på, at Al-Qaeda har mere eller mindre frit lejde i Iran. Det er der to grunde til, forklarer han:

”Jeg mener, at der er flere grunde til, at nogle af Al-Qaedas ledere er i Iran. Den ene grund er, at iranerne forsøger at afværge et Al-Qaeda-angreb i deres eget land. Så der er en slags selvforsvarsmekanisme indbygget. En anden grund er, at iranerne forsøger at sikre, at terrorgruppens kerne ikke bliver destrueret. Årsagen er, tror jeg, at Al-Qaeda har været den mest effektive organisation, når det kommer til at angribe USA og dets allierede. Årsagen er altså den tiltagende konflikt mellem USA og Iran,” siger Seth G. Jones. Ud over sit virke som forsker, har han tidligere tjent som rådgiver for den kommanderende general af USA’s Special Operations Forces i Afghanistan og skrevet bogen Hunting in the Shadows: The Pursuit of Al Qaeda Since 9/11.

Megen af dokumentationen for Iran og Al Qaedas relation er offentligt tilgængelig. Seth G. Jones har gennemgået dokumenter fra Harmony databasen i West Point, hvor der findes flere hundrede frit tilgængelige og afklassificerede dokumenter. Blandt andet det amerikanske finansministeriums sanktioner mod Al-Qaeda-ledere i Iran. Jones har også interviewet embedsmænd fra USA, Europa, Mellemøsten og Sydasien. Selv om han advarer mod at overvurdere sameksistensen mellem Iran og Al-Qaeda, mener Jones, at vesten bør være bekymret for perspektiverne i Al-Qaeda-ledernes tilstedeværelse i Iran.

De værst tænkelige scenarier er, ifølge Jones, at Teheran lader Al-Qaeda-medlemmer tage tilbage til Pakistan for at genoprette netværket, eller at Iran vil huse endnu flere Al-Qaeda-medlemmer, end de gør i dag. Flere af Al-Qaeda-lederne i Iran, såsom Adel og Abu Hafs al-Mauritani, har blandt andet paramilitær erfaring. I et endnu mere ekstremt scenarie kunne Iran støtte Al-Qaeda i angreb mod USA og dets allierede, selv om Teheran formodentligt vil dække over sin egen rolle i sådanne aktioner.

Iran hjælper Al Qaeda
Også Al-Qaeda profiterer af sameksistensen. USA har angrebet Al-Qaeda i blandt andet Irak, Pakistan, Yemen, Afghanistan og Al-Shabab i Somalia, men amerikanerne har ingen operationel rækkevidde i Iran. Det er altså relativt sikkert for Al-Qarda at operere fra Iran.

Al-Qaedas celle i Iran har da også eksisteret relativt urørt i det seneste årti. Da Taliban-regimet i Afghanistan kollapsede i slutningen af 2001, flygtede mange af Al-Qaedas ledere, såsom Osama Bin Laden og Ayman al-Zawahiri, Bin Ladens højre hånd, mod Pakistan. Andre drog mod vest. Og Iran var tilsyneladende villig til at tage imod dem. Teheran sendte ligefrem en division fra den revolutionære garde til at hjælpe med at få flere hundrede med tilknytning til Al-Qaeda til Iran.

I 2002 etablerede Al Qaeda et ledelsesråd i Iran. Råddet havde ifølge rapporter til opgave at yde strategisk støtte til netværkets ledere i Pakistan. I ledelsesrådet sad Saif al-Adel.

”Der har været nogle rapporter om, at Saif al-Adel var involveret i angrebet i Riyadh i 2003. Omkring 2002 begyndte Al-Qaeda at sende krigere ind i Saudi Arabien i efterdønningerne af Taliban-regimets kollaps i Afghanistan. Især 2003 og 2004 var særligt voldelige år, hvor grupper med tilknytning til Al-Qaeda udførte angreb i Saudi Arabien. Saif al-Adel, der har base i Iran, lader i hvert fald til at have været involveret i nogle aspekter af Riyadh-angrebet,” fortæller Jones.

Hvis konflikten bryder ud mellem Iran og Israel
Siden 2004 har Al-Qaeda ikke angrebet fra Iran. Terrornetværket ser ud til at være blevet begrænset i deres militærstrategiske formåen. Men strømmen af penge fra Iran til Al-Qaeda i Pakistan fortsatte. Omkring 2003 tilbageholdte Teheran alle medlemmerne af ledelsesrådet og underordnede, der blev i landet. Nogle blev tilsyneladende fængslet, mens andre blev sat under en from for mild husarrest. Men i 2009 og 2010 begyndte Teheran at løslade flere fanger, herunder medlemmer af Bin Laden-familien. Ledelsesrådet er stadig i Iran, men sidder fortsat i husarrest. Samtidig lader Teheran til at have påbudt rådet ikke at foretage angreb oversøisk og generelt holde lav profil.

”Indtil videre har Al-Qaeda besluttet sig for at blive. Men det vil for alvor blive interessant, hvis Iran bliver angrebet af Israel og/eller USA. Det giver en række interessante scenarier for, hvordan iranerne vil reagere på en række fronter. Vil de tillade Al-Qaeda-medlemmerne at spille en mere strategisk rolle og involvere dem i at planlægge angreb fra iransk territorium? Vil de tillade ledelsesrådet at etablere den kommando- og kontrolenhed, de oprindeligt blev sendt til Iran for at starte? Vil Iran give andre Al-Qaeda-ledere adgang til Iran som fristed? Det værst tænkelige tilfælde vil uden tvivl være en af to situationer: For det første at en meget aktiv Al-Qaeda-ledelse i Iran bliver i stand til at kommandere og kontrollere Al-Qaeda-grupper i blandt andet Somalia, Yemen og Irak. For det andet at det bliver muligt for Al-Qaeda i Iran at oprette træningslejre og planlægge og tilrettelægge oversøiske terrorangreb,” vurderer Jones.

Han advarer imod at lægge for stor vægt på samarbejdet mellem Iran og Al-Qaeda. Der har været spændinger mellem de to parter i løbet af det seneste årti. De deler ikke ideologi, og i Irak har Al-Qaeda angrebet shia-muslimer flere gange. Men selv om forholdet mellem shia Iran på den ene side og sunni Al-Qaeda på den anden har indbyggede konflikter, har begge parter større fælles fjender: USA og Israel, forklarer han.

ANDREAS ANTONI LUND (f. 1981) er cand. comm. i journalistik og cand. mag. i historie fra Roskilde Universitet. Han arbejder som journalist.