26.09.2012

Barfoed: “Vi vil gå videre i borgerlig retning end Venstre.” RÆSON: “Så skal man kun stemme på jer, hvis man vil have skattelettelser for mere end 13 mia. kr., som V vil, eller en mindre vækst i den offentlige sektor end 0,8%, som V vil?” Barfoed: “Nej.”

RÆSON: “Hvorfor så?” Barfoed: “Man skal også stemme på os, fordi vi har en troværdighed på de borgerlige økonomiske reformer.” RÆSON: “Men du vil ikke sige, at Venstre er mindre troværdige end jer?”
Barfoed: “Nej.”

INTERVIEW af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

RÆSON: Hvad er den største forskel på Det Konservative Folkeparti og Venstre?
Barfoed: Jeg har ikke brug for at udmale forskellene. Hvis jeg dog alligevel skal sige noget, så har Det Konservative Folkeparti langt mere markant arbejdet for at trække Danmark i en mere borgerlig retning. Det er os, der har sat de dagsordener, der handler om borgerlige reformer på det politisk økonomiske område. Fuldstændig. Alt, hvad der er sat af dagsordener på den økonomiske politik, er tanker, der kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er os, der går forrest med at sætte dagsordener med borgerlige reformer.
RÆSON: Så hvad er den største forskel på Det Konservative Folkeparti og Venstre?
Barfoed: Jeg vil ikke sige noget dårligt om V. Men de sidste 10 år har vi sat dagsordenen for mere borgerlige økonomiske reformer.
RÆSON: Nu går Venstre også ind for skattelettelser. De går også ind for lettelser af virksomhedsskatten. Og de går ind for en mindre offentlige sektor. Så hvad er forskellen i dag på Det Konservative Folkeparti og Venstre?
Barfoed: Det er jo ikke et specielt problem for os, at vi går ind for det samme. Det kan jo ligeså godt være et problem for Venstre.
RÆSON: Jeg siger ikke, at det er et problem. Jeg spørger bare, hvad forskellen på Det Konservative Folkeparti og Venstre er?
Barfoed: Jeg har ikke noget behov for at male forskelle op. Jeg har behov for at sige, hvad Det Konservative Folkeparti vil. Vi kan mere troværdigt end nogen andre sige, at vi står for borgerlige reformer. For det er os, der har sat den dagsorden. Det er hele tiden os, der sætter den dagsorden.
RÆSON: Hvis jeg var vælger og skulle stemme i morgen. Og jeg overvejer, om jeg skal stemme på Det Konservative Folkeparti og Venstre, Hvorfor skal jeg så stemme på jer?
Barfoed: Jeg vil ikke sige noget negativt om Venstre.
RÆSON: Kan du ikke fortælle mig, hvorfor jeg skal stemme på jer frem for Venstre?
Barfoed: Jeg vil ikke male forskelle op. Men vi går endnu længere end de andre, når det handler om borgerlige økonomiske reformer.
RÆSON: Er det kun, hvis jeg vil have skattelettelser på mere end 13 milliarder kroner, som Venstre vil, eller en mindre vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent, som Venstre vil, at jeg skal stemme konservativt?
Barfoed: Vi har fremlagt en plan for 30 milliarder kroner, der i høj grad går til skattelettelser, men også til udsatte. For det kendetegner også Det Konservative Folkeparti, at vi ved, at der er nogle grupper, der ikke kan klare sig selv.
RÆSON: Er det ikke et problem, at du som partileder ikke kan fortælle mig, hvad forskellen på Det Konservative Folkeparti og Venstre er?
Barfoed: Vi vil gå videre i borgerlig retning end Venstre.
RÆSON: Men når I ikke længere har patent på lavere skatter, lavere virksomhedsskatter og mindre offentlig sektor, så skal man kun stemme på jer, hvis man vil have skattelettelser for mere end 13 milliarder kroner, som V vil, eller en mindre vækst i den offentlige sektor end 0,8 procent, som V vil?
Barfoed: Nej.
RÆSON: Hvad så?
Barfoed: Man skal også stemme på os, fordi vi har en troværdighed på de borgerlige økonomiske reformer. Vi sagde lavere skatter før – under og efter valgkampen. Venstre ville ikke skattelettelser før valget. Så vi har en troværdig borgerlig kurs.
RÆSON: Er Venstre så utroværdig?
Barfoed: Nej, du får mig ikke til at sige noget dårligt om Venstre. Jeg siger bare, at vi er mest troværdige på de borgerlige reformer.
RÆSON: Så Venstre er mindre troværdige?
Barfoed: Nej. Det får du mig ikke til at sige.
RÆSON: Så den største forskel på Det Konservative Folkeparti og Venstre er, at Det Konservative Folkeparti er mere troværdige på den økonomiske politik?
Barfoed: Jeg vil ikke sige noget negativt om Venstre.
RÆSON: Så du vil ikke fortælle mig, hvad forskellen på Det Konservative Folkeparti og Venstre er – andet end, at I vil have endnu større skattelettelser og en endnu mindre offentlig sektor?
Barfoed: Det er det, vi vil.
RÆSON: Så jeg skal kun stemme på jer, hvis jeg ønsker skattelettelser for 30 milliarder kroner og en vækst i den offentlige sektor på 0 procent?
Barfoed: Også fordi vi er mere troværdige.
RÆSON: Men du vil ikke sige, at Venstre er mindre troværdige end jer?
Barfoed: Nej

Jo stærkere DF, desto mindre borgerlig politik

RÆSON: 12. september siger du til Politiken: ”Vi risikerer at få en regering, der er hæmmet af et parlamentarisk flertal (DF som støtteparti, red.), som stadig tænker socialdemokratisk. Og så kan vi ikke føre borgerlig politik”. Samme dag siger du til TV2: “Det er en fattig ambition blot at ville have en ny regering. Min ambition er, at der skal føres en ny politik – borgerlig politik”. Var det en fattig politik VK-regeringen førte med DF som støtteparti fra 2001-2011?
Lars Barfoed: Det var ikke en fattig politik, for vi gennemførte mange fornuftige ting. Men det har aldrig været en hemmelighed, at vi ønskede en mere klar borgerlig politik. Vi kom et stykke, men ikke så langt, som vi ville. Tiden kalder på endnu flere borgerlige reformer, og derfor er det en fattig ambition blot at ville en blå regering, hvis vi så skal sidde at administrere socialdemokratisk politik. Vi skulle også gerne kunne føre en borgerlig politik.
RÆSON: Så det er en fattig ambition at ville et nyt VKO-flertal?
Barfoed: Ja, for det er ikke interessant, hvis ikke vi kan føre borgerlig politik.
RÆSON: Thulesen Dahl bliver ved med at garantere, at DF’s politik vil forblive nøjagtig den samme som hidtil. Det vil sige, at et nyt VKO-flertal vil kunne føre nøjagtig den samme politik, som fra 2001-2011. Hvorfor er det en fattig ambition, hvis ikke VK-regeringens politik var fattig?
Barfoed: Situationen kalder på mere borgerlige reformer. Vi har for mange på overførselsindkomster, vores virksomheder har brug for bedre konkurrencedygtighed. Derfor er det en fattig ambition kun at ville en ny regering, vi vil også en ny politik – en borgerlig politik.
RÆSON: Det kan ikke være en fattig ambition at ville et nyt VKO-flertal, der kan føre nøjagtig den samme politik som fra 2001-2011, hvis ikke VK-regeringens politik var fattig.
Barfoed: VK-regeringen førte borgerlig politik. Ambitioner er noget, man gerne vil strække sig for at nå. Det kan være, at man ikke kan nå det. Derfor er det en fattig ambition kun at ville en ny blå regering, hvis ikke den kan føre borgerlig politik.
RÆSON: Men Thulesen Dahl har garanteret, at DF’s politik vil forblive nøjagtig den samme som de sidste 10 år. Så er det en fattig ambition at ville det sammen, som I gjorde i 10 år?
Barfoed: Det er en fattig ambition, hvis man kun vil et skifte. Det bekymrer mig, at DF fokuserer på lighed – for lighed fører ikke til noget bedre for de svageste i samfundet. Det er velstanden, der gør, at vi har råd til at gøre noget for de svageste. Det bekymrer mig også, at DF i juni måned ikke ville være med til skattelettelser.
RÆSON: Thulesen Dahl har garanteret, at DF’s politik vil forblive nøjagtig den samme som de sidste 10 år. Enten har I ført en fattig politik, eller også kan det ikke være en fattig ambition at ville et nyt VKO flertal, der fører præcis den samme politik?
Barfoed: Nej. Det er en fattig ambition kun at ville en blå regering. Den skal også kunne føre borgerlig politik.
RÆSON: Førte Thulesen Dahl og DF borgerlig politik fra 2001 til 2011?
Barfoed: På nogle områder. Vi førte på mange måder borgerlig værdipolitik. Vi nåede også i en borgerlig retning på den økonomiske politik. Men ikke så langt, som vi gerne ville.
RÆSON: Du siger, at du gerne vil have en ny blå regering, hvor der kan føres en ”ny politik – borgerlig politik”. Hvis det er nyt, at en blå regering kan føre borgerlig politik, så må det jo betyde, at VK-regeringen ikke førte borgerlig politik?
Barfoed: Politik kan være mere eller mindre borgerlig. Jeg ønsker en mere klar borgerlig politik. Jeg ønsker i højere grad at begrænse den offentlige sektors størrelse i f.h.t. den private sektor. Vi skal styrke det private, fordi det er det private initiativ, der skal drive udviklingen. Derfor skal vi har sænket skattetrykket. Vi skal have færre på overførsler. Vi skal have bedre vilkår for de private virksomheder.
RÆSON: Så fra 2001-2011 kunne I godt føre borgerlig politik med DF som støtte, men I kan ikke under en ny blå regering, hvor DF garanterer at føre nøjagtig den samme politik som de sidste 10 år?
Barfoed: Man kan føre mere eller mindre ren borgerlig politik. Og vi vil en mere klar borgerlig politik. Det Konservative Folkeparti har lagt sig på en meget klar linje, både når det gælder den økonomiske politik og værdipolitikken.
RÆSON: Du siger, at ”DF blokerer for en borgerlig politik”. Men enten blokerer DF for en borgerlig politik, og så kan VK-regering ikke have ført borgerlig politik – eller også blokerer DF ikke for en borgerlig politik.
Barfoed: Men der er gradsforskelle. DF trækker tingene i en mindre borgerlig retning.
RÆSON: Så man kan alligevel godt føre borgerlig politik med DF?
Barfoed: Ja, men det bliver mindre borgerlig, jo mere indflydelse DF har.
RÆSON: Så en ny blå regering med DF som støtteparti vil kunne føre borgerlig politik.
Barfoed: Ja, det går jeg ud fra.

Hundeloven og visitationszonerne har styrket den personlige frihed

RÆSON: Du siger 12. september, at ”DF aldrig rigtig har villet være med til at styrke den personlige frihed, mindre offentlig sektor og lavere skatter”. Så når VK-regeringen indførte hundelov og visitationszoner, når der efter 10 med en VK-regering er 40.000 flere offentligt ansatte end under Nyrup og når VK-regeringen hævede skatterne 287 gange. Så var det på grund af DF?
Barfoed: Jeg mener, at hundeloven og visitationszoner styrker den personlige frihed.
RÆSON: Hvordan gør det det?
Barfoed: Jeg er optaget af borgernes frihed. Og jo mere vi kan bekæmpe kriminalitet, jo større frihed er der for den almindelige borger til at færdes frit på gaden. Det styrker borgernes frihed, fordi det begrænser forbrydernes frihed.
RÆSON: Hvordan styrker det min personlige frihed, hvis jeg går på gaden i en visitationszone og bliver tilbageholdt og kropsvisiteret?
Barfoed: Men hvis ikke du har noget våben på dig, så kan du jo gå videre bagefter.
RÆSON: Hvordan styrker det min personlige frihed, at jeg kan blive kropsvisiteret?
Barfoed: Det styrker ikke i sig selv din personlige frihed at blive kropsvisiteret. Men det styrker din personlige frihed ved, at vi begrænser kriminaliteten.
RÆSON: I lavede også en lømmelpakke, hvor man kan blive tilbageholdt, hvis man deltager i en demonstration. Hvordan styrker det min personlige frihed, at jeg kan blive tilbageholdt for at deltage i en demonstration, uden at jeg har gjort noget ulovligt?
Barfoed: Meningen er, at man kan tilbageholde formodede ballademagere, der kun er ude på vold og hærværk. Og jeg vil nok sige, at hvis der er noget, der beskytter folks frihed, så er det da at beskytte deres ejendom mod vold og hærværk.
RÆSON: Så hvordan bliver min personlige frihed beskyttet, hvis jeg uretmæssigt bliver tilbageholdt?
Barfoed: Det styrker ikke din personlige frihed isoleret set, men det styrker den generelle personlige frihed.
RÆSON: Så det er okay at indskrænke få personers frihed, hvis det styrker flere personers frihed?
Barfoed: Lømmelpakken styrker den personlige frihed.
RÆSON: Hvis jeg inden hundeloven trådte i kraft, havde en ulovlig racehund, så er jeg i min fulde ret til at beholde den. Men hvis den få unger, så skal de aflives. Hvordan styrker det min personlige frihed?
Barfoed: Det øger den personlige frihed, at du kan gå i parken uden at blive angrebet af en hund.

Undervurderede effekten af de økonomiske styringsinstrumenter

RÆSON: Efter 10 år med en VK-regering er der 40.000 flere offentligt ansatte end under Nyrup. Og VK-regeringen hævede skatterne 287 gange. Var det på grund af DF?
Barfoed: Jeg vil ikke pege fingre ad nogen. Jeg vil bare sige, at Det Konservative Folkeparti ville en mere reformivrig borgerlig kurs.
RÆSON: Men det må jo så være Venstre eller DF, der har trukket den anden vej?
Barfoed: Vi kunne ikke komme længere, end vi gjorde. Men jeg må indrømme, at Det Konservative Folkeparti var medansvarlige for, at det ikke lykkedes at få begrænset væksten i den offentlige sektor. Den eskalerede ude i kommunerne. Det må vi tage medansvar for. Men det var ikke et udtryk for, at nogen var mere socialdemokratiske eller mindre borgerlige. Det var et udtryk for, at vi undervurderede effekten af de økonomiske styringsinstrumenter.
RÆSON: Så I er medansvarlige for, at den offentlige sektor er vokset under VK-regeringen?
Barfoed: Ja.
RÆSON: Hvorfor er skatten steget 287 gange under VK. Er det DF’s skyld?
Barfoed: Jeg vil ikke pege fingre ad nogen. Jeg kan bare konstatere, at der ikke var flertal for at sænke skatterne, som vi gerne ville.
RÆSON: Men du må da vide, om det er Venstre eller DF, der ikke ville have lavere skatter?
Barfoed: Jeg synes efterhånden, at al journalistik handler om proces og politiske spil. Jeg gider ikke hvirvle mig ind i politiske drillerier, taktik og proces. Jeg vil fortælle, hvad det Konservative Folkeparti gerne vil.
RÆSON: Men Lars Barfoed: Du har lige sagt, at Det konservative Folkeparti er medansvarlige for, at den offentlige sektor er vokset under VK. Hvordan kan du så angribe DF for, at de ikke vil være med til at reducere den offentlige sektor?
Barfoed: Men vi vil gerne gøre den offentlige sektor mindre.
RÆSON: Men du har lige sagt, at i har medansvar for, at den offentlige sektor er blevet større.
Barfoed: Vi ville gerne have reduceret den offentlige sektor. Vi satte os nogle mål i aftaler med kommunerne om, hvor meget den offentlige sektor måtte vokse. Men det gik anderledes, da vi så regnskaberne. Det skyldes, at vi undervurderede effekten af de økonomiske styringsinstrumenter, som vi indførte.
RÆSON: Så du har intet problem med at angribe DF for noget, som I selv ikke har kunnet efterleve de sidste 10 år?
Barfoed: Men vi strammede jo styringsinstrumenterne efterhånden.

K har en del af æren for skattereformen

RÆSON: Fører S-R-SF-regeringen blå politik?
Barfoed: Nej.
RÆSON: Så når 47 procent af S-R-SF-vælgerne 16. juni til Politiken svarer, at regeringen fører blå politik, så tager de fejl?
Barfoed: Ja. Men regeringen har gjort nogle fornuftige ting, bl.a. skattereformen. Der var ingen af de partier, der er med i skattereformen, der i valgkampen sagde, at de ville sænke skatten. Det var kun os, der sagde det. Et halvt år efter gennemføre de skattesænkninger sammen med os. Det er en fantastisk sejr for Det Konservative Folkeparti. Jeg synes også, at deres førtidspensionsreformen og energi- og klimaaftale er fornuftige.
RÆSON: Vil du kalde de reformer, du her nævner, for borgerlig politik?
Barfoed: Ja.
RÆSON: Er skattereformen Det Konservative Folkepartis fortjeneste?
Barfoed: Vi har vores del af æren. Det var os, der satte det på dagsordenen.
RÆSON: Regering har sænket skatten med 7 milliarder kroner I vil sænke skatten med 30 milliarder kroner.
Barfoed: Ja.
RÆSON: Regeringen har sænket overførselsindkomsterne og lavet reformer af fleksjob og førtidspension. Det vil alt andet lige få færre på overførselsindkomster. I vil have endnu færre på overførselsindkomster.
Barfoed: Ja.
RÆSON: Så hvis man vil have endnu mere af det samme, som regeringen gør, så skal man stemme på jer?
Barfoed: Hvis man vil have mere borgerlig politik, så skal man stemme på os. For regeringen gør også mange andre ting, som vi ikke bryder os om.
RÆSON: Men hvis man vil have endnu mere af den økonomiske politik, som regeringen fører, så skal man stemme på jer?
Barfoed: Hvis man vil have flere skattelettelser og flere i arbejde, så skal man støtte os.
RÆSON: Så når S-R-SF-regeringen fører borgerlig økonomisk politik, så vil I bare føre endnu mere borgerlig økonomisk politik?
Barfoed: Men regeringen fører IKKE generel borgerlig skattepolitik. De er slet ikke opmærksomme på, hvor meget afgifterne presser vores virksomheder, og regeringen vil fjerne det fradrag, som vi har indført, for hjælp i hjemmet. Det er heller ikke borgerlig skattepolitik at give skat lov til at trænge ind på privatejendom uden dommerkendelse.
RÆSON: Men hvordan indskrænker det folks personlige frihed, at skat må trænge ind på deres private ejendom, hvis ikke det indskrænker folks personlige frihed at blive kropsvisiteret i visitationszoner? Du siger, at hvis ikke du har et våben, kan du jo gå videre bagefter – det er højest til lidt gene. Det samme gælder vel med skat. Hvis ikke du har noget at skjule, så går skat jo igen – og det har højest være til lidt gene?
Barfoed: Nej, for her trænger man ind på privat ejendom. Og ejendomsretten er ukrænkelig. Man kan formentlig gå så vidt at sige, at det er grundlovsstridigt, men det skal vi ikke diskutere.
RÆSON: Hvis jeg inden hundeloven trådte i kraft, havde en ulovlig racehund, så er jeg i min fulde ret til at beholde den. Men hvis den få unger, så skal de aflives. Det er da også en krænkelse af ejendomsretten?
Barfoed: Ja, det kan man så sige. Men der er forskel på det og så at trænge ind på folks ejendom.
RÆSON: Hvordan?
Barfoed: Der er stor forskel.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, specialeskrivende i statskundskab og kandidatstuderende i Historie ved Københavns Universitet. Har været researcher ved og skrevet analyser til Politiken. Desuden vært ved RÆSONs nye kulturtalkshow, Fredag Klokken Fem i Diamanten. ILLUSTRATION: Lars Barfoed (Foto: K presse)