20.07.2012

Russisk kynisme og landets veto i forbindelse med borgerkrigen i Syrien betyder ikke blot, at uskyldige mennesker dør. Det er også et tegn på, at Rusland vil bevare indflydelse i sine interesseområder, uanset hvad det koster. Flere tidligere sovjetrepublikker er i farezonen.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Uanset hvem der undertrykker, og hvem der bliver undertrykt, eller hvem der har ret, og hvem der har uret, vil en borgerkrig altid koste uskyldige mennesker livet. I Syrien sker det endda med russisk accept. For Rusland er det langt vigtigere at bevare indflydelsen og særstatus i Syrien, end tusindvis af uskyldige menneskers liv. Det er bekymrende. Ikke kun for den videre udvikling i Syrien og for menneskeheden generelt, men også for udviklingen i andre lande i verden og i andre russiske interesseområder. Her især i de tidligere sovjetrepublikker, som er Ruslands interesseområde nummer et. Den russiske reaktion på situationen i Syrien viser ikke blot, at Ruslands indstilling i forhold til uskyldige menneskers død ikke har ændret sig væsentligt. Landet er ligeså kynisk som tidligere. Reaktionen viser også, at Rusland ser stort på de omkostninger, det måtte have at opnå egne interesser, og at landet vil gå langt for at bevare sin politiske indflydelse og status som verdensmagt.

Ukrainsk halvø med russisk befolkning
Et af eksemplerne på et fremtidigt konfliktområde er den ukrainske halvø Krim. Halvøen tilhører Ukraine siden 1954, hvor Nikita Khrusjtjov forærede den dengang russiske halvø til landet. Overdragelsen af Krim til Ukraine havde ingen praktisk betydning dengang, da både Rusland og Ukraine var en del af Sovjetunionen, men det fik den efter Sovjetunionens opløsning i 1991. I dag er halvøen ukrainsk, men hovedparten af indbyggerne er etniske russere med dobbelt statsborgerskab, mens resten af befolkningen består af ukrainere og krimtatarer. Khrusjtjov gavmildhed ærgrer uden tvivl russerne i dag, og det bekymrer krimtatarernes leder og medlem af det ukrainske parlament, Mustafa Jemilev. Han mener, at den russiske efterretningstjeneste arbejder aktivt på at destabilisere Krim. Han er bange for, at det vil resultere i opblusning af etniske uroligheder mellem Krims russiske befolkning og krimtatarerne, og at den ukrainske halvø kan komme til at lide den samme skæbne som eksempelvis de georgiske provinser Sydossetien og Abkhasien. ”Russerne udgør hovedparten af Krims befolkning og de fleste af dem har dobbelt statsborgerskab. Det er den samme situation som i Sydossetien i 2008, hvor russernes begrundelse for at invadere Georgien var netop beskyttelsen af russiske borgeres rettigheder,” siger Mustafa Jemilev. Han er også bekymret for den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim, som den ukrainske præsident Viktor Janukovitj lavede en aftale med russerne om i 2010. Jemilev mener, at en destabiliseret situation på Krim vil gøre det nemmere for russerne at forsvare en eventuel militær indgriben, og at forberedelserne allerede er i fuld gang.”Vi er i besiddelse af materialer, som viser, at den russiske efterretningstjeneste opererer på Krim,” siger Mustafa Jemilev.

Samme opskrift alle steder
Situationen tegner ikke meget anderledes i Georgien, hvor Rusland siden 2008 har kontrolleret udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien. Georgien har under den nuværende præsident Mikheil Saakashvili orienteret sig mod Vesteuropa og USA og har sat alle sejl til at blive optaget i NATO. Landet har da også fået tilsagn om et fremtidigt medlemskab af alliancen, og det er ikke ligefrem noget, der vækker begejstring i Rusland. Det til trods for, at Georgiens chancer for at blive medlem af NATO er svære at få øje på, så længe 20 procent af landets territorium er besat af russerne. Georgien står for et parlamentsvalg i oktober og et præsidentvalg i 2013. Mikheil Saakashvili og hans parti Den Nationale Bevægelse, som mere eller mindre alene har regeret Georgien siden landets Rosenrevolution i 2003, har efter mange år fået en politisk udfordrer i milliardæren Bidzina Ivanishvili og hans parti Den Georgiske Drøm. Risikoen er, at de kommende valg kan resultere i uroligheder, som russerne kan udnytte til at gå ind for at skabe ro. Det kan i værste fald ende med en borgerkrig og en efterfølgende indsættelse af en russiskvenlig regering. Det vil give russerne mulighed for at kontrollere hovedparten af Kaukasus, da russerne i forvejen står stærkt i Armenien, hvor de kontrollerer hovedparten af den armenske industri. Dertil kommer store udstationerede militære enheder, som sammen med et voldsomt opkøb af aserbajdsjansk gas også er med til at holde petrostaten Aserbajdsjan i skak. Mere eller mindre samme situation tegner sig i Moldova. De russiske udstationeringer i udbryderrepublikken Transdnjestr dels giver mulighed for at bevare indflydelsen i landet, dels er et godt udgangspunkt for yderligere ekspansion, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Kun de baltiske lande kan føle sig sikre
De eneste tidligere sovjetrepublikker, som kan føle sig sikre for russisk indgriben er de baltiske lande. De er alle en del af NATO i dag og er derfor sikret mod en egentlig russisk invasion. Brugen af militærmagt er dog langtfra den eneste handlemulighed, russerne har. Alle tre baltiske lande har en stor russisk befolkning og også her kan en russisk indblanding skabe problemer. Hvorvidt de sorteste scenarier bliver til virkelighed vil fremtiden vise, men udviklingen i Syrien og russernes rolle i den viser, at russerne nødigt vil give slip på områder, de har været vant til at betegne som deres interesseområder. Udviklingen i Syrien viser samtidig, at russerne er parate til at bruge alle midler til at bevare deres indflydelse. Rusland og landets mulige ekspansion i de tidligere sovjetiske lande skal derfor tages alvorligt. Ikke kun i landene selv, men også i Vesteuropa.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ILLUSTRATION: Putin (Foto: New arts comp)