23.02.2012

Russiske journalister bliver instrueret i at skrive historier, der sætter Vladimir Putin i positivt lys. Imens vokser demonstrationerne mod præsidentkandidaten.

Af Naja Dandanell og Daria Gorbounova

Læs også:
– Russisk partileder Vladimir Ryzhkov til RÆSON: Putin kontrollerer partisystemet – men protesten er på vej
– 100.000 demonstranters nytårsforsæt: Rusland uden Putin
– Ekspert fra Moskva: demonstrationer ikke nok til at vælte Putin

Administrationen i regionen Moskva har sendt et særligt notat til landets journaliststand. Det indeholder tips og forslag til, hvordan journalisterne kan dække de møder, Putins tilhængere afholder. Notatet fortæller, hvornår møderne afholdes og på hvilke pladser, de finder sted. Derudover står der, at ”respekterede folk uden tilknytning til regeringspartiet” vil holde taler. Skrivelsen er tilsat konkrete anbefalinger til, hvordan journalister bør omtale møderne.

Journalisterne bliver opfordret til at ”beskrive den generelle venlige stemning på møderne – for eksempel glade ansigter, mødre med børn og pensionister”. De skal også lægge mærke til, at ”folk kommer frivilligt”. Møderne er tilmed ikke organiseret af regeringsfolk, men af almindelige russiske borgere.

En topstyret presse manipulerer befolkningen
For lederen af det Regionale Presseinstitut i Skt. Petersborg, Anna Sharogradskaya, kommer Putins forsøg på manipulation ikke som nogen overraskelse. Hun har fulgt den russiske premierminister og præsidentkandidat, siden han kom til magten i 2000. Anna Sharogradskaya mener, at han og hans regeringsparti Forenet Rusland kontrollerer medierne. Det udnytter de til at udbrede propaganda og falske historier.

”Pressen skal holde øje med autoriteterne og være objektive i dækningen af autoriterne. Men i Rusland står pressen og autoriteterne ikke i opposition til hinanden, fordi autoriterne blander sig i mediernes dækning. Det betyder, at man ikke kan tale om en fri presse, for pressen har ikke den traditionelle rolle som vagthund,” siger Anna Sharogradskaya.

I Rusland er det lovligt, at parlamentsmedlemmer eksempelvis laver et tv-show ved siden af deres embede. Anna Sharogradskaya mener, at sammenblandingen af magthavere og journalister har skabt en situation, hvor nyhedsbilledet tegnes fra Kreml.

”De russiske journalister indvilger i at lade chefredaktørerne ændre i deres materiale. Også selvom det er i en sådan grad, at det ikke længere udtrykker sandheden eller reelle fakta. Det er helt normalt,” fortæller Anna Sharogradskaya.

Hun påpeger dog, at den russiske lovgivning ikke er så stram, at journalister ikke kan modstå topstyringen. Men af frygt for at miste deres jobs modsætter journalisterne sig ikke.

”Derfor er vi russere skeptiske over for alt, hvad der bliver skrevet om Putins popularitet. Vi har bevis for, at det ofte er præfabrikeret af særlige mennesker, der ønsker et særligt resultat,” siger Anna Sharogradskaya.

Kreml truer borgere til at støtte Putin
Selvom Kreml gerne vil have journalisterne til at tro, at borgerne deltager frivilligt i møderne afholdt til fordel for Putin, er det langt fra altid tilfældet. Ofte er tilhørerne blevet truet til at troppe op. Flere risikerer at miste deres arbejde, hvis ikke de deltager. Samtidig går der flere historier om, at dele af forsamlingerne er blevet kørt til møderne i bestilte busser.

”Vi er alle blevet kørt hertil. Jeg er ingeniør og arbejder i Beboelses- og Kommunalservice i Bryansk og er imod Putin,” har en mødedeltager i Moskva fortalt kilder tæt på RÆSON. To ældre damer er heller ikke begejstret. De føler sig magtesløse og er forurettede over Kremls nye metoder:

”Det er klart, at det her er forkert. Det er ganske forfærdeligt, men hvad kan vi gøre? Ingenting,” siger de. Også i Sankt Petersborg udøver Kreml magt over borgerne. Regeringsrepræsentanter indgår aftaler med arbejdspladserne om at betale de ansattes løn, hvis de til gengæld deltager i støttemøderne for Putin. Deltagerne erkender, at de bliver betalt for at være med. Tilbuddet er for attraktivt til at afslå.

”Jeg kan godt se, at det her møde er snyd. Men jeg er blevet lovet, at timerne fra i dag bliver noteret som arbejdstimer. Jeg arbejder ofte omkring ti timer i om dagen. Så derfor er jeg her i stedet for at slide på byggepladsen,” fortæller en ansat ved bygge- og investeringsfirmaet, Petroterest. Selvom han oplever at blive manipuleret af regeringen, foretrækker han som Putin præsident. Det vil efter hans mening sikre stabilitet i landet.

Putin fører trods protester
Hvis man skal tro meningsmålingerne, får arbejderen sit ønske opfyldt. Vladimir Putin er favorit til at vinde det kommende præsidentvalg 4. marts. Ifølge instituttet VTsIOM vil 52 procent af de russiske vælgere sætte deres kryds ud for den nuværende premierminister. For at undgå at skulle ud i en 2. valgrunde, skal han have over halvdelen af stemmerne i første runde. Hvis Putin vinder valget, kan han sidde som præsident frem til 2024. Det er konsekvensen af den forfatningsændring, Putin fik gennemført i 2008. Her blev præsidentens embedsperiode hævet til seks år. Det er mange russere utilfredse med. I disse uger går flere tusinder atter på gaden i protester, hvis størrelsesorden ikke er set siden sovjettiden.

Fakta: Protesterne
4. december: Rusland afholder parlamentsvalg. Vladimir Putins regeringsparti ”Forenet Rusland” går tilbage, men bevarer magten i parlamentet.
5. december Internationale valgobservatører rapporterer om massiv valgsvindel.
10. december: Den største demonstration i Moskva siden 1990erne med 40.000 – 60.000 mennesker på Bolotnaja-pladsen. Demonstranterne kræver ærlige valg og retsforfølgelse af de ansvarlige for valgfusk.
24. december: Den anden massedemonstration samler 100.000 mennesker på Sakharov-prospektet i Moskva.
4. februar: Den tredje massedemonstration og GUVD (Department of International Affairs) anslår, at 138.000 mennesker var på gaden.

NAJA DANDANELL (f. 1986) og DARIA GORBOUNOVA (f. 1989) er journaliststuderende ved Syddansk Universitet. De har overværet valget til statsdumaen i Rusland i december 2011. Illustration: Naja Dandanell